Nedtur for dykand: En tredjedel af Danmarks ynglende ederfugle er forsvundet på 10 år
Rugende ederfugl. Foto: Jan Skriver.
Fra 1990 og 20 år frem var den danske bestand af ynglende ederfugle stabil, og den befandt sig på et niveau omkring 25.000 ynglepar. Men så begyndte det at gå tilbage for arten, der er den største dykand, i vores kystnatur.
Ved en landsdækkende optælling, der i 2020 blev foretaget på 226 lokaliteter landet over, lød antallet af ynglende ederfugle på højst 17.500 ynglepar, Med andre ord er cirka hvert tredje ynglepar forsvundet i løbet af et tiår.
- Undersøgelser har vist, at der er flere årsager til tilbagegangen. Der er et ringere udbud af hovedføden muslinger, og så har der været flere udbrud af fuglekolera, der lokalt har krævet dødsfald. Generelt har ynglesuccesen blandt ederfuglene været lavere end tidligere. Øget forstyrrelse på ynglepladserne og prædation fra havørne har også haft en negativ indvirkning på bestandens størrelse, siger seniorforsker Thomas Kjær Christensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Sammen med sin kollega Thomas Bregnballe har han i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) skrevet en artikel om status for Danmarks ynglende ederfugle.
Heri konkluderer de to forskere på baggrund af optællingerne i 2020, at nedgangen i den danske bestand nu er sammenlignelig med den tilbagegang på 35 procent, som siden 1990’erne er registreret for ederfuglen i Østersøen, hvor særligt Finland har oplevet en markant nedgang i antallet af ynglende ederfugle.
De danske ynglefugle tilhører samme flywaybestand, der omfatter alle artens yngleområder omkring Østersøen, de indre danske farvande, Vestsverige, Sydnorge og vadehavskysten og videre sydpå til Bretagne i Frankrig.
Størst tilbagegang mod sydøst
En stor dødelighed blandt voksne hunner har spillet en afgørende rolle for nedgangen. Fra de finske ynglepladser i skærgården er det påvist, at havørnens prædation på rugende hunner har haft en væsentlig negativ indvirkning på bestanden. Også mårhund og mink har resulteret i, at færre æg når at klække. Flere steder i Østersøområdet skønnes rovdyr og navnlig havørnens store fremgang at udgøre en væsentlig trussel for dykænderne i yngletiden.
Ederfuglekuldd på fjorden. Foto: Jan Skriver.
De to forskere påpeger, at tilbagegangen i den danske bestand af ederfugle er mest markant i Det sydfynske Øhav, Smålandsfarvandet, Sydlolland, Nakskov Fjord Lillebælt, Storebælt og Øresund. På Saltholm i Øresund findes dog fortsat Danmarks største ederfuglekoloni, der i 2021 talte 1.365 reder. Men også den har haft en markant tilbagegang de senere årtier.
I Vadehavet og Kattegat har de lokale bestande af rugende ederfugle været stabile, mens Limfjorden har oplevet en mindre fremgang på enkelte lokaliteter.
På globalt plan er ederfuglen kategoriseret som Nær Truet og i EU er den rødlistet som Sårbar.
Thomas Bregnballe og Thomas Kjær Christensen oplyser i artiklen i DOFT, at der arbejdes på at skabe enighed om en international forvaltningsplan, så en eventuel jagtlig udnyttelse af arten ikke bidrager til yderligere tilbagegang for ederfuglen de kommende år.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Thomas Kjær Christensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 40 25 68 13
