Lille ugle, stor beskyttelse: Naturstyrelsen har indført adgangsforbud i skov med ynglende spurveugler

Spurveuglen var indtil ynglefundet i Midtjylland i 2023 og nu igen i 2024 kun set uregelmæssigt i Danmark. Foto: Erik Biering. 

Sidste år fik et par spurveugler seks unger på vingerne i Gludsted Plantage mellem Herning og Silkeborg. Det var første gang i nyere tid, at arten ynglede i Danmark, og begivenheden blev betegnet som en sensation.

Yngleparret tiltrak sig overvældende interesse blandt ornitologer og fuglefotografer, og daglige forstyrrelser fik formentlig de sjældne ugler til at skifte redetræ. Men de blev i området, og nu er en ny ynglesæson i gang med udsigt til øget beskyttelse af uglerne.

På opfordring fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) har Naturstyrelsen Søhøjlandet indført et forbud imod at færdes i det skovområde, hvor spurveuglerne har deres redehul, og hvor de jager.

Ved skovvejene ind i et område på størrelse med omkring tre fodboldbaner vil der være skiltet med adgang forbudt frem til 15. juli. Det er spurveuglernes privatsfære, hvor de kan koncentrere sig om at jage, ruge og forhåbentlig opfostre et kuld unger.

Tak til styrelsen for forbud

- Det tjener Naturstyrelsen til ære, at der nu er indført et adgangsforbud, så spurveuglerne er sikret den nødvendige fred og ro. Belært af sidste sæsons erfaringer, hvor enkelte fotografer stort set i døgndrift mandsopdækkede ugleparret og formentlig var årsag til, at uglerne forlod deres første redehul og flyttede ind i et nyt, er et adgangsforbud det eneste rigtige. Det er sjældent nok at henstille til publikum om at vise hensyn til ynglende fugle, siger ornitologen Allan Kjær Villesen, der er Dansk Ornitologisk Forenings artskoordinator for spurveugle.

Det vil sige, at han samler alle aktuelle oplysninger om arten, og i det konkrete tilfælde har han på vegne af DOF BirdLife kontakt til Naturstyrelsen Søhøjlandet, der varetager driften af Gludsted Plantage, hvor spurveuglerne lever.

Det var Allan Kjær Villesen, der sidste år 1. marts opdagede spurveuglerne i plantagen og som 9. april dokumenterede, at der var tale om et ynglepar.

I 2023 forlod spurveuglefamilien deres redehul mod slutningen af juni, hvorefter de flakkede mere om i skoven.

Bestanden går op og ned

Sandsynligvis er de midtjyske spurveugler indvandret fra Tysklands nordligste bestand i Slesvig-Holsten. Antallet af ynglepar i bestandene af spurveugler kan veksle meget fra ynglesæson til ynglesæson.

I Norge skønnes der at yngle op imod 6.000 par spurveugler i gavmilde år med masser af gnavere, men hvis musene svigter, så er bestanden af frugtbare ynglende spurveugler væsentligt lavere.

Den svenske bestand er vurderet til at ligge mellem 12.000 og 16.000 par, mens der i Finland skønnes at være flere end 10.000 par spurveugler.

Nordpå lever spurveuglen primært i nåle- og blandingsskove, mens den i sit sydlige udbredelsesområde i Europa udelukkende er knyttet til bjergskove. 

Lille, men vågen mesterjæger

Trods sin lidenhed er spurveuglen robust og stærk, og den kan snildt nedlægge for eksempel en bogfinke, som kun er lidt mindre end den selv. Der er også eksempler på, at den blot stærestore ugle har slået kløerne i flagspætter, og drosler er faste punkter på menuen ligesom de fleste tilgængelige arter af smågnavere.

Normalt er spurveuglen en standfugl, men i år med mangel på føde trækker mange væk, og de kan derfor også optræde invasionsagtigt i nye områder. Foto: John Larsen. 

Spurveuglen er kendt for at etablere depoter af føde. I yngletiden kan den anbringe mus og småfugle i grenkløfter, bag løs bark eller flettet ind i grene.

I modsætning til de fleste andre ugler er spurveuglen aktiv om dagen, så den er også ofte lettere at lokalisere i et givent område, hvor den måske er hørt i skumringen eller daggryet.

En cykelpumpe i skoven

Det er i reglen i kraft af den lille ugles stemme, at man registrerer den. Repertoiret, der lyder hyppigst i daggryet og i skumringen, består blandt andet af et højt kald, som nogle kalder ”cykelpumpekaldet”.

Det minder om den lyd, der opstår, hvis man lægger sin tommelfinger på hullet over en gammeldags cykelpumpe og pumper, hvorpå der opstår en karakteristisk lyd.

Både hannen og hunnen tuder hos spurveuglen. Selv om februar er den måned, hvor man hyppigst hører spurveuglen tude, så lyder dens stemme året rundt.

Den lille ugle har et højt stofskifte, og har brug for at opretholde et territorium året igennem. Derfor bruger den stemmen mere end de fleste slægtninge blandt uglerne, fordi den skal fortælle artsfæller at en jagtmark er optaget.

Ofte vil man høre et kor af småfugle skælde ud og advare, hvis der sidder en spurveugle i skoven. Ugler får altid skæld ud af finker, drosler og mejser, der har de for mennesker så fascinerende ugler som fjendebilleder.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) 
Tlf. 33 28 38 00

Allan Kjær Villesen, DOF BirdLifes artskoordinator for spurveugle
Tlf. 26 27 32 58
Email: allan.kjaer.villesen@gmail.com