Trækfugle er ankommet tidligere fra vinterkvarterer i Afrika

Blandt andet løvsanger trækker om foråret nordpå ad en vestlig rute i Afrika, og det er nærliggende at kæde deres tidlige ankomst til Danmark sammen med de varme vinde. Foto: Jan Skriver. 

Løvsangeren og rødstjerten er dette forår ankommet til Danmark godt en uge tidligere fra deres vinterkvarterer i Afrika, end det blev set sidste år. Det samme er tilfældet med gærdesangeren, der har holdt vinter i Østafrika. Også broget fluesnapper og skovsanger er blevet observeret usædvanligt tidligt i 2024.

Det dokumenterer de såkaldte spontantællinger, der 1. marts sidste år blev introduceret af Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife). Metoden er blandt andet med til at belyse, hvornår de forskellige arter af trækfugle ankommer til Danmark, enten de har holdt vinter i Afrika syd for Sahara eller i Sydeuropa.

- Flere Afrikatrækkere er i år ankommet væsentligt tidligere til deres danske yngleområder end i ’normale’ forår. Løvsanger og rødstjert trækker om foråret nordpå ad en vestlig rute i Afrika, og det er nærliggende at kæde deres tidlige ankomst til Danmark sammen med de varme vinde, der fra Sahara blæste nordpå i Europa og gav rekordvarme i mange lande i Nordvesteuropa. En art som gærdesangeren, der bruger den østlige rute gennem Europa fra Østafrika på dens forårstræk, er i år også ankommet markant tidligere end vi så sidste år. Der var også rekordvarmt i Sydøsteuropa for få uger siden, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i DOF BirdLife.

Normal ankomst efter vinter i Europa

De første spontantællinger har vist, at en art som hvid vipstjert, der flyver på vinterophold i Sydeuropa, Frankrig eller egnene omkring Den engelske Kanal ikke i samme grad som langdistancetrækfuglene ankommer tidligere til Danmark.

Langdistancetrækkere. Søjlerne illustrerer i øvre og nedre graf ankomster af afrikatrækkerne. Den stiplede linje angiver, hvor langt spontantællingerne er nået i 2024. 

Mellemdistancetrækkere.

- De fuglearter, som ’nøjes’ med at overvintre sydpå i Europa, er ikke ankommet markant tidligere, sådan som vi har set det med Afrikatrækkerne. Dette skyldes måske, at varmebølgen først indtraf, da disse arter allerede var ved at ankomme til Danmark, siger Daniel Palm Eskildsen.

I løbet af det første år med spontantællinger har 325 ornitologer bidraget med rundt regnet 12.000 tællinger nogenlunde jævnt fordelt i landet. En tælling varer kun fem minutter, hvor man skal stå stille, og den kan gennemføres overalt, hvor man færdes, enten på en gåtur, en cykeltur eller under et stop i bil på vej fra A til B.

- Vi er glade for, at tællemetoden gør det muligt at følge de almindelige fuglearter året igennem, og når der er lavet tilstrækkeligt med tællinger gennem flere sæsoner, kan der udarbejdes grafer over alle trækfuglearternes ankomst til Danmark både på nationalt og regionalt plan. Også kort over fuglenes tæthed i landet kan tage form, så vi får mere nuanceret viden om de enkelte arters forekomst gennem året, siger Daniel Palm Eskildsen.

Hold øje med fuglene året rundt

Han opfordrer flere ornitologer til at tage del i spontantællingerne i den kommende tid, for snart indfinder en ny ’bølge’ af Afrikatrækkere sig i Nordeuropa. Vil eksempelvis arter som nattergal, kærsanger og gulbug ankomme tidligere til Danmark, end det hidtil har været normen? Det kan vi snart få et fingerpeg om.

Danmarkskortet angiver med de gule, røde og orange felter, hvor i landet der er lavet spontantællinger de seneste 30 dage. 

- En af DOF’s fornemste opgaver er at overvåge fuglelivet i Danmark, og mange flittige punkttællere vil gerne bidrage med fugletællinger gennem hele året. Det kan de ved at melde sig til spontantællingerne. Rundt regnet 500 af DOF’s medlemmer deltager i de årlige punkttællinger, enten det er tællinger i vinterperioden eller i fuglenes yngletid. Vi håber, at mindst ligeså mange og gerne endnu flere vil bakke op om spontantællingerne, siger Daniel Palm Eskildsen, der påpeger, at spontantællingerne er gode til netop at belyse fuglearters forekomst henover året. Det er de, fordi man på en spontantælling forpligter sig til at indberette alle de observerede arter, og ikke kun dem man som observatør finder interessante.

Spontantællinger i flere lande

I flere lande i Mellemeuropa udføres fugletællinger, der svarer til de spontantællinger, der har været udført det seneste år i Danmark.

Inspirationen til den ny metode til fugleovervågning i det danske landskab stammer dog især fra Belgien, hvor spontantællingerne for eksempel viste et dyk i antallet af solsorte fra uge 26 i 2017. Og der blev i en periode fundet mange døde solsorte i landskabet. Det viste sig, at mange af droslerne var ramt af usutu-virus. I 2018 var alt stort set normalt igen.

Belgiens pendant til spontantællinger viste både dykket i antallet af solsorte og situationen, da forekomsten af solsorte i Belgien på ny var normal.

På den måde kan spontantællinger være med til at tage pulsen på almindelige fuglearter på alle tider af året.

Yderligere oplysninger:

Daniel Palm Eskildsen, biolog DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 50

Thomas Vikstrøm, biolog DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 22 / 29 70 02 24

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 
Tlf. 33 28 38 00