EU's redningsplan for naturen i landbrugslandet er annulleret

Gennem de sidste årtier er markerne i Danmark vokset betragteligt, og der er blevet færre levesteder omkring markerne. Foto af Sanglærke: Villy Pedersen. 

Europa-Parlamentet stemte i går for en målrettet revision af den fælles landbrugspolitik. Den vil bl.a. fjerne det såkaldte GLM8-krav om 4 % ikke-produktive arealer (udyrkede arealer), som skal udlægges, hvis man vil opnå landbrugsstøtte. Det sker på trods af, at ordningen udgør en hjørnesten i realiseringen af EU's Biodiversitetsstrategi 2030 og Naturgenopretningsforordningen, som et flertal i Europa-Parlamentet for nyligt har stemt for, men som senere faldt, da flere medlemsstater trak deres opbakning ved den endelige godkendelse.

Der kan muligvis være lande i EU, hvor udlægningen af ikke-produktive arealer er af mindre betydning for naturen, da landskabet i disse lande allerede sikrer sunde økosystemer og økologisk infrastruktur. Men i et intensivt dyrket land som Danmark er kravet om udtagning af 4 % af landbrugslandet altafgørende for naturen og biodiversiteten i det åbne land. 

Ordningen var i modsætning til øvrige ordninger et basiskrav. Når det er et basiskrav, kan det sikres, at arealerne er spredt ud over alle landbrugsbedrifter og dermed hele landskabet, og ikke bare er koncentreret i områder, hvor landbruget finder det hensigtsmæssigt. Brakmarkerne eller småbiotoperne fungerer samtidig som en mosaik, hvorved arter kan sprede sig i landskabet.

- Danmark er et mere og mere intensivt dyrket land. Mange af vores vilde arter i naturen gisper efter vejret, og udlægning af udyrkede arealer rundt i landbrugslandskabet giver insekter, pattedyr og fugle tiltrængte åndehuller, hvor de kan etablere sig og flytte sig rundt i landskabet, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund.

Alternativ er påkrævet

Danmarks Jægerforbund,  Danmarks Biavlerforening og Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark forventer nu en alvorlig drøftelse af mulige alternativer, for foreningerne finder ikke, at ordningen kan afløses af frivillige ordninger. Foreningerne anbefaler derfor en øjeblikkelig beskyttelse af alle eksisterende naturelementer i landbrugslandet og udbygning med tillæg af 10 meter brede beskyttelsesbræmmer, hvilket vil bevare de tilbageværende læhegn og markskel m.m. og dermed udbygge levestederne og den økologiske infrastruktur. 

- I Danmark er vi – nu, da både Naturgenopretningsforordningen og GLM8-kravet fortoner sig – nødt til at trække i nødbremsen, så vi ikke får en yderligere intensivering af store landbrugsområder. Den eneste mulighed vi ser nu, er en beskyttelsesordning, så alle eksisterende naturelementer øjeblikkelig sikres mod opdyrkning. Dette gælder også alle læhegn, markskel og markveje i landskabet, siger Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife).

Gennem de sidste årtier er markerne i Danmark vokset betragteligt, og der er blevet færre levesteder omkring markerne. Samtidig kan selve størrelsen på markerne udgøre et problem, da flere arter, f.eks. af insekter, ikke kan passere så store dyrkningsflader.

Manglende naturindhold kan koste penge

Ophævelsen af ordningen kan også give bagslag til landbruget, da opretholdelse af GLM8 ud over et større naturindhold, specielt ved intelligent udrulning, ville have gavnet landbruget gennem tilvejebringelse af økosystemtjenester som bestøvning og biologisk kontrol af skadevoldere.

- Det er på høje tid, at beslutningstagerne begynder at tage økosystemtjenesterne alvorligt. Vi kan ikke bare basere vores fødevareproduktion på kemi. Vi skal ikke trække på smilebåndet af historien om blomsten og bien, for det er ramme alvor og tvingende nødvendigt, hvis vi vil skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, siger Torben Strømgaard Hansen, formand for Danmarks Biavlerforening. 

Flere studier har gennem tiden vist, at udtagning af dyrkningsarealer til naturtiltag ikke behøver at medføre en udbyttenedgang, da udbyttet på de tilbageværende dyrkningsarealer hæves på grund af bedre bestøvning og biologisk bekæmpelse. Det er også påvist, at det ikke alene afhænger af bestandsstørrelserne af hhv. bestøvere og f.eks. rovinsekter, men også af artsrigdommen blandt disse. Med andre ord stiger landbrugets udbytter, når der er flere bestøvere og naturlige insektædere. Senest har et studie, der omfatter 2655 landbrug i 11 lande verden over, endnu engang påvist nytten – også for fødevaresikringen – af øget diversitet i landskabet.

Mærkværdig proces

Hele processen omkring EU-Kommissionens forslag har fraveget alle gældende procedurer. Hele forslaget om at fjerne GLM8-kravet blev fremsat af EU-Kommissionen den 15. marts 2024. Der foreligger ikke nogen konsekvensvurdering, ligesom forslaget heller ikke har været i nogen form for forudgående høring blandt vidensinstitutioner og interessenter.

Her godt en måned senere er forslaget vedtaget i EU-Parlamentet, og Rådet har allerede velsignet ændringerne, hvorfor medlemslandene vil kunne fjerne de hidtidige krav inden længe. Derfor haster det ifølge de tre foreninger ganske gevaldigt med at træffe forholdsregler, der kan redde stumperne.

Yderligere oplysninger:

Rune Havgaard Sørensen, Sekretariatsleder Danmarks Biavlerforening
Tlf. 51 30 72 06

Henrik Wejdling, Medlem af Naturpolitisk udvalg i DOF BirdLife 
Tlf. 51 26 90 56 

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 
Tlf. 33 28 38 00