Spækhuggere er mulige sidegevinster på fugleture i Skagen

Spækhuggerflok ved Skagen. Foto: Erik Christophersen. 

Der er fugle i flokkevis, og ornitologer i felten fra morgen til aften, og måske får de meterhøje finner, der kløver havoverfladen omkring Danmarks nordligste kyster, i kikkerten.

Forårets fugletræk over Skagen har i mange årtier været internationalt berømmet særligt for sit varierede rovfugletræk men de senere år er området også blevet et Mekka for landbaserede observationer af hvaler på strejftog til og fra de indre danske farvande. Særligt spækhuggeren, verdens største delfinart, er i høj kurs blandt observatørerne.

Og ornitologer, der om foråret spejder efter fugle over hele to have fra Verdens Ende, som den højeste klit ud mod Grenen hedder i folkemunde, får i stigende grad ’bifangster’ i deres kikkerter i skikkelse af hvaler.

- Der har været mindst et halvt hundrede observationer af hvaler omkring Grenen og Skagen de senere år. Det er særligt spækhuggeren, som tilsyneladende optræder hyppigere i disse år. I 2023 var der seks observationer af spækhugger omkring Skagen. Og i 2022 var der en dag, hvor måske op imod 13 spækhuggere blev set. I 2019 blev der ved Skagen set fire hvalarter, nemlig spækhugger, almindelig delfin, hvidnæse og marsvin, siger Simon S. Christiansen, der er leder af Skagen Fuglestation, som bliver drevet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife).

Kæmperne kløver havoverfladen

Også store bardehvaler som pukkelhval og vågehval runder Grenen. Det ved man, fordi begge arter har forvildet sig ind i bundgarn syd for Skagen.

Disse kæmper har små rygfinner, og er derfor vanskelige at spotte fra land. Det er lettere med spækhuggere, hvis rygfinner hos hannerne kan stikke knap to meter oven vande.

- I høj bølgegang kan det være meget vanskeligt at spotte hvaler fra land, men i stille vejr kan man se spækhuggere på flere kilometers afstand, hvis man spejder fra de yderste klitter ud mod Grenen. Skagen er et af de steder i Danmark, hvor der er dybt vand tættest på land. Det er Norske Rende, som så at sige sender hvalerne fra Nordatlanten og Sydnorge og videre østpå ind i Kattegat, hvor de så ofte bliver set på den svenske vestkyst. Det er og bliver de dybe havområder nord for Skagen, som gør området til et træksted, hvor store havpattedyr kan opleves fra land, siger Simon S. Christiansen.

Chancen for at få hvalkending fra land er øget i Danmark de senere år. Det vidner et stigende antal dokumenterede observationer om.

Flere delfiner siden 1990’erne

- Siden omkring 1990 har vi oplevet et skvulp af hvaler og i særlig grad delfin-arter, hvor vi i flere årtier forinden kun har haft tilfældige dryp med lange intervaller mellem observationerne, siger Carl Chr. Kinze, der er ekspert i hvaler. Han har skrevet bøger om havets store pattedyr, og han samler alle danske observationer fra de mindste marsvin til de største kaskelotter og finhvaler.

- Hver art har sin historie og baggrund for de øgede forekomster. Øresvinet er for eksempel god til at søge nye levesteder. Andre arter som stribet delfin dukker op i takt med varmere vande og flere skvulp af vandmasser fra oceaniske områder sydpå, siger Carl Chr. Kinze.

Spækhuggere på strejftog

Spækhuggeren, den største af alle delfiner, blev flere gange i 1800-tallet set i Danmark. Blandt andet i Limfjorden vest for Aalborg omkring Nibe og Gjøl.

Men i årtier i 1900-tallet var spækhuggeren fraværende i de danske farvande. Nu er den tilsyneladende tilbage igen med Skagen som et hot spot for arten, som går under navnet havets ulv, der jager i flok.

- Vi ved ikke, hvor de flokke af spækhuggere, der gæster os i disse år, kommer fra. Måske fra Norges vestlige kyster. Via Skagerrak og den op imod 700 meter dybe Norske Rende svømmer hvalerne tæt på Grenen i Skagen, siger hvaleksperten.

Et torpedoformet toprovdyr

Bestanden af spækhuggere omkring Skotland menes at være gået stærkt tilbage på grund af miljøgifte, der er ophobet i deres organer, hvilket har påvirket deres yngledygtighed negativt.

- Måske hænger det stigende antal observationer af spækhuggere i Danmark samen med den kendsgerning, at det drejer sig om ”nye” individer fra et andet havområde. Som toprovdyr følger spækhuggerne efter fiskestimer, så forekomsterne kan også hænge sammen med, at de er på jagt efter sild. Ikke kun Skagen, men også farvandet omkring Göteborg og Oslofjorden har oplevet flere spækhuggere de senere år, siger Carl Chr. Kinze.

Læs mere om Skagen Fuglefestival 2024 her 

Yderligere oplysninger:

Simon S. Christiansen, forstander og naturvejleder, Skagen Fuglestation
Tlf. 40 21 73 14

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00