Kysternes flyvende altmuligmænd er tema på Naturmødet i Hirtshals

I Danmark yngler syv af verdens ca. halvtreds arter af måger. Foto af Svartbag: Jan Skriver. 

Stor som en gås og med en styrke i næbbet, der ikke er at spøge med, er svartbagen kystnaturens rocker, der udnytter naboernes svagheder og sidder på mågemagten i kvarteret.

Svartbagens modsætning er ganske vist hætteklædt, men den er en fredelig kollektivist, som nipper insekter, krebsdyr og orme både i kystnaturen og i det dyrkede land. Hættemågen er vist kendte af de fleste.

Der er dog mange ukendte sider i fortællingen om Danmarks måger, og derfor har Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) på Naturmødet i Hirtshals valgt at sætte fokus på mågerne i vores land.

Dels fordi de fleste mennesker har et forhold til måger, enten de er fascinerede af dem eller finder dem irriterende på grund af deres stemmer og nærgående adfærd, dels fordi der er brug for reel information om måger.

Mågerne finder altid en vej

Der yngler syv af verdens halvt hundrede arter af måger i Danmark, de fleste har rede ved hav og fjord, men der er også dem, som har søer og moser som deres foretrukne til familielivet. Men på et eller andet tidspunkt af året flyver alle vores måger ud i kystnaturen.

Generelt er de alsidige opportunister i deres valg af føde. De tager, hvad der er mest af lige ved næbbet, Sagt på nudansk er måger omstillingsparate.

Tag nu sølvmågen. Frem til omkring 1920 var den en fåtallig ynglefugl i Danmark. Med Fanø i Vadehavet som forpost. I takt med et øget industrifiskeri, der serverede rigeligt med levninger, og voksende bjerge af affald i åbne lossepladser, steg bestanden, og sølvmågen bredte sig til det meste af landet. I 1960’erne og 1970’erne havde sølvmågen sin storhedstid, for her skortede det ikke på frit tilgængeligt affald fra overflodssamfundet.

I dag er mange sølvmåger flyttet til byen, hvor de har fundet nye fødekilder med dertil hørende konflikter i et tæt naboskab med mennesket.

Mågeæg var en god fødekilde

For mange årtier siden repræsenterede mågekolonier en skattet ressource, fordi man kunne samle æg til brug i bagerier og husholdninger. Øen Egholm vest for Aalborg har fået sit navn på grund af æg fra hættemågen, der for 100 år siden havde tusindtallige kolonier på øen til glæde for lokale ægentusiaster.

Tidligere havde man øgenavne for mågerne, der vidner om indsamling af mågeæg i stor stil. Ølsemaglehøns, Struerhøns og Harboørehøns for eksempel.

Læs også: 
Invitér byens måger tilbage til havnene 
Hjælp havets måge med et hotel i Hirtshals

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 
Tlf. 33 28 38 00.