Hættemågen har tabt terræn i Danmark

Blandt andet på grund af fødemangel har hættemågerne haft dårlig ynglesucces, hvilket har ført til en drastisk reduktion i bestanden. Foto: Jan Skriver. 

Hættemågen har i årtier hængt med sommerhatten og tabt terræn i det danske landskab. Kun omkring en fjerdedel af det antal ynglende hættemåger, som Danmark husede omkring 1980, er tilbage.

Naturgenopretninger af vådområder har dog været et lyspunkt de senere år. Genskabte søer og moseområder har bremset den voldsomme tilbagegang for hættemågen, der blev set i årene efter 1980. Og en dramatisk tilbagegang er afløst af en opadgående tendens.

Det er dog forbi med tidligere tiders meget store kolonier af hættemåger på omkring 10.000 par i de vestjyske fjorde og Limfjorden. Også flere store kolonier med over 1.000 par i Roskilde Fjord, på Lolland, Falster og Sydsjælland er helt forsvundet eller er svundet ind til væsentligt mindre kolonier. Og Fyn er næsten rømmet af hættemågen bortset fra enkelte kystkolonier og kolonier i et par grusgrave.

- Tilbagegangen fra 1980 og 20-30 år frem for hættemågen var særligt markant i den sydøstlige del af Danmark. Her er kun 3-5 procent af tidligere tiders antal hættemåger tilbage på visse egne. Men generelt er de helt store kolonier fortid, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Bestanden af hættemåger i Danmark toppede omkring 1980 med cirka 300.000 ynglepar, hvorefter det gik ned ad bakke. I gennemsnit var der i de første 30 år efter 1980 en tilbagegang i antallet af ynglende danske hættemåger på 5 procent om året.

Færre græsmarker, minde føde

- Der er flere forklaringer på den voldsomme tilbagegang, men det ser ud til, at det generelle problem har været knyttet til mangel på føde i nabolaget af de store kolonier. På grund af fødemangel har mågerne haft dårlig ynglesucces, som så har ført til en drastisk reduktion i bestanden, siger Thomas Bregnballe.

- En række gennemgribende ændringer i landbrugsdriften har gjort det sværere at være hættemåge i det danske landskab. Sammenlignet med for årtier siden er der i dag langt færre græsarealer, hvor hættemågen kan finde regnorme, biller og snegle i den periode, hvor den opfostrer sine unger. Mågerne har mistet fourageringsområder netop på den tid af året, hvor de har allermest brug for føde, siger seniorforskeren.

Kosttilskuddene, der forsvandt

Også landbrugets skifte fra vårsæd til vinterafgrøder har haft en afsmittende negativ indvirkning på hættemågernes ynglebestand. Tidligere blev store markarealer pløjet om foråret. Når jorden blev vendt, fik hættemågerne et kosttilskud af regnorme, larver, snegle og insekter, lige før de skulle etablere deres kolonier og lægge æg.

Tidligere lukrerede mange kolonier af hættemåger også på minkfarme, hvor fuglene hentede foderrester, men farmene blev bedre afskærmet, så mågerne mistede  adgangen til en let fødekilde, og i dag er minkindustrien nedlagt. Flere af de let tilgængelige ”menneskeskabte” fødekilder er med andre ord gradvist blevet færre.

Flere rovdyr på mågeøerne

- Det har helt sikkert også betydet noget negativt for hættemågen, at mange øer og holme i stigende grad fik besøg af ræve. Ligesom alle andre arter af kolonirugende kystfugle trives hættemågen ikke med rovdyr som mink, ræv og sikkert også mårhund, der nu lever flere steder i kystnaturen, siger Thomas Bregnballe.

Hættemågen er med sin tilstedeværelse med til at øge biodiversiteten i sine yngleområder. Foto: Jan Skriver. 

Også sølvmågen har visse steder spillet en skurkerolle i historien om hættemågens nedtur. Denne kraftige mågeart har på en række kystlokaliteter vundet kampen om pladsen, og den har flere steder udkonkurreret den klejne hættemåge. Endelig spiller tilgroning af yngleøer også negativt ind. Hvis afgræsningen bliver opgivet, så der vokser høj vegetation og pilebuske op på en lokalitet, kan hættemågen miste terræn.

Udsigt til ny natur med yngleøer

Thomas Bregnballe kan konstatere, at tilbagegangen for hættemågen nu er bremset takket være etableringen af mange nye vådområder og dermed ynglesteder til mågerne. Særligt hvis der er øer i de nye søer.

- Nye vådområder og naturgenopretninger af søer har været til gavn for hættemågen. I søer hvor der er etableret fugleøer, har mågerne fået større sikkerhed imod rovdyr. Sneum Digesø, Filsø, Skjern Enge, Birkesø i Lille Vildmose, Vorup Enge ved Randers, Egå Engsø ved Aarhus og Botofte Skovmose på Langeland er eksempler på genskabte lokaliteter, der har været til gunst for hættemågen, siger seniorforskeren.

Flere arter knyttet til hættemågen

Hættemågen er med sin tilstedeværelse med til at øge biodiversiteten i sine yngleområder. Det øger altid rigdommen af fugle, når der er kolonier af hættemåger, for de små larmende måger fungerer i praksis som et vagtværn til gavn for ynglende vandfugle som for eksempel troldænder og sorthalsede lappedykkere. Det er også kendt, at en truet art som splitternen er helt afhængig af et tæt naboskab med hættemåger.

Yderligere oplysninger:

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00