Stormmågen i modvind som dansk ynglefugl

Tidligere søgte mange stormmåger føde på åbne lossepladser, men da de forsvandt, mistede mågerne en fødekilde. Foto: Jan Skriver. 

Danmarks stormmåger er ynglemæssigt set kommet i strid modvind. I 1940’erne blev den danske bestand af stormmåger skønnet til at tælle måske op imod 100.000 ynglepar. I 1974 viste en opgørelse, at bestanden talte under 45.000 par. Nedgangen er fortsat, og i 2020 blev bestanden vurderet til at være under 10.000 ynglepar.

- En væsentlig årsag til den markante nedgang i antallet af ynglende danske stormmåger skal formentlig findes i den kendsgerning, at der er blevet mindre affald frit tilgængeligt i landskabet. Tidligere søgte mange stormmåger føde på åbne lossepladser, men da de forsvandt, mistede mågerne en fødekilde. For eksempel husede Saltholm i Øresund i 1940’erne omkring 10.000 par ynglende stormmåger, der ofte søgte føde på lossepladserne i København. Og Amager havde cirka 7.000 ynglepar i 1960’erne og begyndelsen af 70’erne. Hovedparten af fuglene fra kolonierne i nabolaget af hovedstaden søgte føde på storbyens lossepladser. I dag er det samlede yngletal i disse områder svundet ind til få hundrede par, siger seniorforsker Thomas Bregnballe, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Større konkurrence om føden

Han påpeger, at en øget konkurrence om både føde og ynglesteder med den større og kraftigere sølvmåge også har medvirket til stormmågens nedtur som dansk ynglefugl.

Desuden spiller ændringer i landbrugsdriften sandsynligvis negativt ind på mågernes muligheder for at finde føde i det åbne kulturlandskab.

Grundet ændringer i fødegrundlag flytter flere stormmåger ind til byerne og havneområder. Foto: Jan Skriver. 

- Stormmågen er kendt for at søge føde i flokke på græsarealer, hvor fuglene kan finde orme, insekter og snegle. Men der er blevet færre arealer med vedvarende græs i Danmark, så stormmågen har på den konto mistet et spisekammer, der tidligere lå åbent over det meste af landet, siger Thomas Bregnballe.

I kystnaturen har ræve undertiden hele kolonier af stormmåger på deres samvittighed, oplyser forskeren, der med hjælp fra flere hundrede ornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) har samlet de nationale ynglefugletal og de historiske data om stormmågens status i Danmark.

- Hvis der bosætter sig ræve på stormmågens yngleøer, kan rovdyrene helt udrydde en koloni, siger Thomas Bregnballe.

En måge flytter til byen

Ændringer i fødegrundlaget og den voksende konkurrence med sølvmåger har formentlig fået flere stormmåger til at opsøge helt nye lokaliteter tæt på mennesker. Stormmågen er i stigende grad flyttet til byen.

- De senere år har en voksende andel af Danmarks stormmåger ynglet i byer og havneområder. Vi har registreret over 100 lokaliteter i byer og industriområder, hvor der yngler stormmåger. Vi regner med, at omkring 16 procent af landets stormmåger yngler i byer i disse år. Udenfor byerne falder bestanden af stormmåger, hvorfor en større andel af den nationale bestand nu er bymåger, siger Thomas Bregnballe.

Vintergæst med sovepladser

I vintermånederne skorter det ikke på stormmåger i Danmark, for titusinder af fugle gæster os fra de store ynglebestande i Skandinavien, Østersølandene og Rusland.

Undertiden kan man særligt ved aftenstide opleve tusindtallige flokke af stormmåger, som overnatter kollektivt på ganske særlige lokaliteter for eksempel på Furesø ved København, ved Svanemøllen i Øresund, i Fakse Bugt og i flere søer på Sydsjælland.

Over det meste af Danmark findes der overnatningspladser for stormmåger.

Yderligere oplysninger:

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Ecooscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 90 17 - 40 20 32 28

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00