Naturstyrelsen er for rundhåndet med at give tilladelse til at regulere råger

DOF BirdLife efterlyser en nøje planlagt og mere målrettet forvaltning, hvor kommunerne udelukkende regulerer i de områder, hvor rågerne er til væsentlig gene for deres naboer. Foto af nedlagte råger efter regulering: Jan Skriver. 

Når forårsskoven er allermest grøn og livsbekræftende, opstår der ragnarok i mange danske rågekolonier. For på denne årstid bliver der reguleret unger. Det vil sige, at rågeungerne skydes ned med salonriffel, første gang de forlader deres rede for at prøve, om vingerne kan bære.

- Sidste år blev der givet over 2.000 tilladelser til at skyde rågeunger i kolonierne i maj og juni. Generelt er Naturstyrelsen alt for rundhåndet med at tillade nedskydningen, når en kommune søger om dispensation til at regulere de fredede fugle, fordi en borger har klaget over kolonien. Der skal være en ganske særlig konkret grund til at regulere. At en helt naturlig lyd fra den danske natur er baggrunden for at søge om lov til at skyde rågeunger, bør ikke være nok til at få dispensation fra naturmyndigheden, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife).

Sagligheden og etikken halter

Snart går en proces i gang, hvor Vildtforvaltningsrådet, der tæller repræsentanter for de grønne organisationer, landbrug og skovbrug, til miljøministeren skal komme med et forslag til reviderede jagttider. Det bør give anledning til også at drøfte retningslinjerne i vildtskadebekendtgørelsen, mener Egon Østergaard. Det er denne bekendtgørelse, der baner vejen for reguleringen af ”skadevoldende vildt”, som det hedder.

- EU kritiserede i 2023 Danmark for ikke at have styr på sine reguleringstilladelser til at nedlægge fredede fugle og dyr. Og da Naturstyrelsen sidste år rykkede ud til fysisk kontrol af en lang række reguleringstilladelser, viste det sig, at 6 ud af 10 tilladelser blev misbrugt på den ene eller anden måde. For eksempel var de fleste reguleringstilladelser til kronvildt reelt skjult jagt, ligesom det var tilfældet med flere af tilladelserne til regulering af gæs. Ansøgerne opfyldte ganske enkelt ikke vilkårene for at få reguleringstilladelsen. På den baggrund er der god grund til også at se dispensationerne til rågeregulering efter i sømmene. Og det er værd at indlede en diskussion i Vildtforvaltningsrådet om det etiske i at skyde rågeunger, der er på vej ud i livet, siger Egon Østergaard.

Planlæg i stedet for at sigte bredt

DOF BirdLife efterlyser en nøje planlagt og mere målrettet forvaltning, hvor kommunerne udelukkende regulerer i de områder, hvor rågerne er til væsentlig gene for deres naboer, mens man helt lader fuglene i fred i andre områder.

- Der er en tendens til, at de kommuner, som i stor stil regulerer råger, gør det over en bred front i stedet for at sætte ind, hvor der virkelig er konflikter mellem de kolonirugende kragefugle og byens mennesker, siger Egon Østergaard.

Kommunerne bør lave rågeforvaltningsplaner, inden man skrider til nedskydning og anden bekæmpelse, mener DOF BirdLife. På den måde får man dannet sig et overblik over rågernes forekomst, og naturmyndighederne får styr på, hvor kragefuglene kan tolereres, og hvor de skal bekæmpes.

I reglen er det støjen fra rågernes kolonier, som får folk til at klage over fuglene, så jægere eller kommunens ansatte med dispensation fra Naturstyrelsen skyder ungerne i maj og til midten af juni. Det kan ske på både kommunale og private arealer med ejernes tilladelse.

Snak støjer mere end råger

- Mange af de steder, hvor der sker en bekæmpelse af rågerne, kan det være svært at forstå, at rågernes stemmer er så stort et problem, at det retfærdiggør, at man skyder hundreder af unger, siger Egon Østergaard.

DOF-formanden påpeger, at reguleringen nogle steder sker langt fra beboelse, og ofte står støjen fra trafikken meget tydeligere i lydbilledet end rågernes stemmer.

- En biolog i DOF BirdLife målte for en tid siden støjniveauet i en rågekoloni med cirka 100 par. Selv om han stod tæt på kolonien, hvor der også var mange unger, kom støjniveauet kun op på mellem 55 og 60 dB (Decibel) i gennemsnit. Normal samtale mellem mennesker angives til at ligge på 60 dB, og en motorplæneklipper larmer med 90 dB, mens et jagtgevær får støjniveauet op på 165 dB. På den baggrund kan det være vanskeligt at tage klagerne over fuglenes stemmer alvorligt, siger Egon Østergaard.

Yderligere oplysninger:

Egon Østergaard, formand DOF BirdLife
Tlf. 31 16 20 30

Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 
Tlf. 33 28 38 00