Rågen yngler i flere kolonier med færre par

De senere år har tallet på nedlagte rågeunger ligget på 65.000 – 75.000 ifølge den årlige vildtudbyttestatistik. Foto: Jan Skriver.

Rågen er kultursteppens kragefugl, der kan yngle i tusindtallige kolonier på særligt gæstfri lokaliteter nær områder med rigelig føde. Men de senere år er danske råger i stigende grad flyttet til byen, hvor de har etableret mindre, men flere kolonier.

- I Aarhus har vi set, at råger har etableret mange nye og små kolonier på blot 10-20 par. Det er for eksempel sket på kirkegårde, i alléer eller bag skoler, der er lokaliteter, som ikke tidligere har været benyttet af arten. Tænker man tilbage til årene omkring 1990 var der i Danmark flere store kolonier med over 1.000 ynglepar. De senere år er kolonierne generelt blevet meget mindre og tendensen har været, at rågen er flyttet til byen, siger Henning Heldbjerg, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Forskning i fred kontra bekæmpelse

Han mener, der er brug for målrettet forskning, der på nationalt plan kan gøre os klogere på effekten af at regulere råger.

- Hvis en borger klager over råger, kan en kommune via Naturstyrelsen få tilladelse til at lade jægere regulere i kolonien med den begrundelse, at naboerne til fuglene er plaget af støj, eller fordi rågerne æder af afgrøder i nabolaget. Det foregår alt sammen lokalt, uden at vi reelt finder ud af, hvad reguleringen betyder for bestanden og koloniernes størrelse. Det synes relevant at få samlet op på, hvad kommunerne har af data om effekterne af de tiltag, der har været gennemført. Et forskningsprojekt kunne bidrage til at afklare, hvorvidt man med tiltagene opnår de ønskede resultater. Eksempelvis kunne man flere steder i landet sideløbende følge to kolonier af omtrent samme størrelse, hvor der så kun bliver reguleret i den ene. Det kunne fortælle os, hvordan fuglene reagerer, når de får fred og ro, og når de bliver bekæmpet, siger Henning Heldbjerg.

Regulering fører til spredning

Den seneste kortlægning af Danmarks fuglefauna, Atlas III, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife) gennemførte i årene 2014-2017, dokumenterer, at rågens danske udbredelse går i retning af flere kolonier med færre par.

Nyslåede græsarealer er et åbent spisekammer for rågerne. Foto: Jan Skriver. 

- Tiden med rågekolonier på over 1.000 reder er tilsyneladende ved at være forbi. Vi kan se, at rågen generelt etablerer flere, men mindre kolonier. For eksempel har rågen via store kolonier i Aalborg spredt sig til det meste af Himmerland og østpå i Sydøstvendsyssel. På den måde viser rågen en tendens, der svarer til skarvens situation i Danmark, hvor reguleringen har ført til en større geografisk spredning af artens danske udbredelse, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.

Flest råger mod øst i landet

Bestanden af råger i Danmark voksede fra midten af 1970’erne til 1990, hvorpå den faldt. Bestanden synes at have været stabil siden midten af 1990’erne, men estimaterne for bestandens størrelse og udvikling er forbundet med stor usikkerhed. Ynglebestanden skønnes at være på cirka 75.000 par.

- Rågens danske kerneområder er Bornholm, Sjælland og Østjylland. I slutningen af 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne oplevede vi, at rågen indvandrede til flere byer, hvor den så siden er blevet reguleret i større eller mindre grad, hvilket igen tilsyneladende har ført til større spredning i landskabet, siger Thomas Vikstrøm.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog, DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 22

Henning Heldbjerg, seniorforsker, Aarhus Universitet
Tlf. 24 27 32 50

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00