Ros til regeringen: Brak vil bane vejen for lærker, viber og agerhøns

Bomlærke højt syngende på pæl. Foto: Jan Skriver. 

Der er lagt op til mere fuglesang i det intensivt dyrkede danske landskab, fordi regeringen vil fastholde kravet om, at fire procent af landbrugsjorden skal være brak, det vil sige, at dyrkningen droppes på de braklagte arealer, hvor insekter, blomster, fugle og dyr så vil få flere levesteder.

- I 2019 fik sanglærken, bomlærken, agerhønen, viben og gulspurven, der for årtier siden var vidt udbredte og talrige over hele Danmark, tvivlsomme pladser på rødlisten over truede arter, fordi bestandene har haft voldsom tilbagegang i generationer. Derfor er det glædeligt, at den danske regering vil fastholde kravet om 4 procent braklægning af landbrugsjorden, selv om EU-Kommissionen vil gøre det frivilligt for de europæiske landmænd at lægge jord brak af hensyn til naturen og biodiversiteten, siger Henrik Wejdling fra DOF BirdLifes landbrugsgruppe.

Han påpeger, at brak ikke bare er brak, hvis den vel at mærke skal fungere som føderige fristeder for det åbne dyrkede lands kriseramte fugle, insekter, flora og fauna.

- Vi håber, at braklægningen vil begynde enten fra stubmark eller bar mark, som eventuelt sås til med frøblandinger af blomster, der hører naturligt til i den danske natur. Brakken skal ikke sås til med tæt græs, der fortrænger de blomster, som giver et rigt liv af insekter til gavn for agerlandets fugle og hele økosystemet. Det er i det hele taget vigtigt, at fuglene kan komme til at udnytte det spisekammer den udyrkede markjord udgør med sine regnorme, insekter og ukrudtsfrø, siger Henrik Wejdling.

Brak på hver enkelt ejendom

DOF BirdLife håber, at brakordningen i Danmark lægges til rette, så de 4 procent af jorden, der holdes fri for dyrkning, kommer til at høre til den enkelte ejendom og ikke udlægges som fjernbrak for eksempel på øer eller andre steder, hvor der i forvejen er et stort naturindhold i landskabet.

- Brakken skal bidrage til, at fugle og alskens organismer kan bevæge sig frit mellem levesteder i det agerland, der mange steder har udviklet sig til en mur af afgrøder. Der skal skabes, hvad man kan kalde økologiske infrastrukturer i landskabet, altså et vejnet for naturens væsner. Det er afgørende vigtigt, at der i landbrugslandet kommer et rigere liv af insekter, der kan sørge for bestøvning og være med til at bekæmpe skadevoldende organismer, så forbruget af pesticider kan blive mindre, siger Henrik Wejdling.

DOF BirdLife har udarbejdet en jordnær guide til en braklægning, der er til størst mulig gavn for landbrugslandets fugle. Den er sendt til alle landets landbrugskonsulenter.

Læs her i detaljer, hvordan braklægning i praksis kan gøres mest fuglevenlig: 
https://www.dof.dk/fakta-om-fugle/fuglevenlig-brak

Yderligere oplysninger:

Henrik Wejdling, naturpolitisk udvalg / landbrugsgruppen i DOF BirdLife
Tlf: 51 26 90 56
E-mail: henrik@wejdling@dk

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 
Tlf 33 28 38 00