EU’s lov om naturgenopretning er nærmest et mirakel
Engang et å-delta, i dag en kanal omgivet af dyrket land. Det marine miljø skal de kommende år sikres bedre mod forurening med gødende kvælstof. Foto: Jan Skriver.
Om 26 år vil meget være bedre i Europas kriseramte natur, hvis en netop vedtaget ambitiøs EU-lov kommer til at leve op til sine ædle hensigter.
EU’s naturgenopretningslov stiller os i udsigt, at alle økosystemer, der i disse år lider af dræning, intensiv dyrkning, overgødskning og iltsvind, så arter forsvinder og gør naturen fattig og ensartet, vil være genoprettet i 2050.
Og allerede inden midnatsklokken falder i slag og sender os ind i 2030 skal mindst 20 procent af EU’s samlede land- og havareal være genoprettet.
Først skal Natura 2000-områderne sikres bedre, dernæst skal skovområder og landbrugsarealer have større naturindhold.
Plan med historisk vingesus
- Genopretningsplanen er epokegørende og på højde med EU’s vedtagelse af Fuglebeskyttelsesdirektivet i 1979 og Habitatdirektivet i 1992, der banede vejen for bedre beskyttelse af fugle og deres levesteder, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
Viber i parringsflugt. Foto: Jan Skriver.
Han forudser store udfordringer både på land og i det marine miljø, hvor Danmark med sine lavvandede fjord- og kystområder er en ’stormagt’, når det handler om vandfugle.
- Nogle af de allerstørste udfordringer for Danmark bliver at få genoprettet god økologisk tilstand i vores fjorde og kystnære farvande. I disse år er vi vidner til katastrofale ødelæggelser af miljøet i vores fjorde og dermed livsvigtige spisekamre for fugle. Ja, det er en katastrofe for os alle, at vores farvande lider voldsomt under forureningen med næringsstoffer fra landbruget. Det bliver en enorm opgave for miljøministeren og fødevareministeren at få reduceret tabet af kvælstof fra industrilandbruget, siger Egon Østergaard.
Hjælp til landbrugslandets fugle
På land er der brug for mere plads til insekter, flora og fauna, så her handler det om at udpege dyrkede arealer, som skal føres tilbage til oprindelig natur, mener DOF BirdLife.
Drænede lavbundsarealer skal gøres våde igen, strandenge skal sikres, og lysåbne naturtyper som heder og overdrev skal have en håndsrækning i kraft af mindre forurening med gødning, som falder over de sårbare områder med nedbøren.
- Den allerstørste tilbagegang blandt de europæiske fugle i almindelighed og de danske i særdeleshed er sket blandt det åbne landskabs arter. Bestande af sanglærker, viber, agerhøns, bomlærker og gulspurve, som lever i det dyrkede landbrugsland, er gået dramatisk tilbage de senere årtier, hvilket vidner om naturens kritiske tilstand, siger Egon Østergaard, der påpeger, at DOF BirdLifes årlige punkttællinger gennem et halvt århundrede har dokumenteret tilbagegangene.
DOF tager pulsen på fuglelivet
- På side 57 i den 200 sider lange EU-naturgenopretningslov står der et afsnit, som giver grundlag for optimisme på vegne af det åbne, dyrkede lands fuglearter. Her slås det fast, at indekset for 22 af agerlandets fuglearter skal stige med 10 procent inden 2030. Og derefter skal indekset vokse med ti procent for hvert årti. Indekset er et måleværktøj udsprunget af DOF’s punkttællinger, som viser, hvordan de enkelte arters bestande har det. Ved hjælp af dette værktøj kan vi dokumentere, om en bestand af sanglærker eller viber går tilbage eller har fremgang. At det nu på allerhøjeste sted er vedtaget, at indekset i alle lande i EU skal stige, betyder frit oversat, at vi blandt andet skal have flere sanglærker, agerhøns og viber. Det får betydning for landbruget, som skal skabe bedre levesteder til mange af de fuglearter, som har været i rivende tilbagegang i mange årtier, siger Egon Østergaard.
Yderligere oplysninger:
Egon Østergaard, formand DOF BirdLife
Tlf. 31 16 20 30
E-mail: egon.ostergaard@dof.dk
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
