Udsigt til ynglesucces hos Danmarks hedehøge

Hedehøgen er opført på EU-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Det betyder, at de lande, som huser arten, er forpligtet til at gøre en særlig indsats for at beskytte den. Foto: Flemming Bornholdt. 

April var kold, regnfuld og blæsende, og de danske hedehøge havde tilsyneladende ikke hastværk med at komme ’hjem’ fra Afrika til pligter og familieliv i en ny ynglesæson. 26. april blev årets første hedehøg set i Danmark i yngleområderne nær marsken i Sydvestjylland. Det var den seneste ankomst i over 30 år.

Men nu tegner alt godt for den bestand af hedehøge, som de senere år har ført en elevatortilværelse med store udsving af opture og nedture fra år til år.

- Hedehøgene ankom meget sent, men de fik på kort tid etableret sig og skred lynhurtigt til æglægning. Det er godt nyt, for nu har ungerne en god chance for at blive flyvefærdige inden høsten. Og skulle uheldet være ude, har hunnen mulighed for at lægge et nyt kuld og så alligevel få unger på vingerne, siger Jesper Leegaard, der er feltmedarbejder i Projekt Hedehøg i DOF BirdLife.

Sammen med Aage Matthiesen og Svend Anker Schwebs er han projektets medarbejder i felten i højsæsonen. I praksis betyder det, at de tre er ekstraordinært meget på farten i maj, juni og juli i Sydvestjylland i en hektisk periode efter hedehøgenes ankomst og etablering, for det handler om at finde parrene, inden hunnen går på rede og ’forsvinder’ i vegetationen. 

Åbne marker gav gode musefangster

- Vi har fra 15. maj til 15. juni registreret 20-27 ynglepar. Sidste år havde vi kun 19-21 par i samme periode. Tilsyneladende er der flere faktorer i år, som er i hedehøgenes favør. 2023 var et godt museår, og mange gnavere har derefter fået store antal unger, hvilket hedehøgene har nydt godt af. Der er rigeligt med mus at jage i disse uger. Det har også spillet positivt ind, at landmændene slog græs og var meget aktive i maj, efter at de havde været ude af stand til at arbejde i marken i den regnvåde april. Det sene markarbejde gav hedehøgene ekstra gode muligheder for at fange mus og komme i god kondition til deres æglægning, siger Jesper Leegaard.

Landmænd bakker op om parrene

I en lang række lande i Europa er der i en årrække brugt tid, kræfter og ressourcer på at give håndsrækninger til hedehøgen i form af folkelig oplysning, hjælp omkring rederne og forskning i fuglenes træk.

I det sønderjyske er der stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF BirdLife, Tønder, Esbjerg, Aabenraa, Haderslev og Vejen Kommune, Spiras (Landbrugsfaglig rådgivning, red.) Miljøstyrelsen Sydjylland og Nationalpark Vadehavet. Også Dyrenes Beskyttelse bakker op om projektet, hvor det blandt andet handler om at finde og beskytte rovfuglenes reder, der bliver markeret, så landbrugsmaskiner kan køre uden om dem.

I 2016 fik bestanden af hedehøge et dyk, da kun 8 par fik held til at yngle, mens 15 par opgav. Foto: Lars Maltha Rasmussen. 

- I samarbejde med lokale landmænd har vi år sat hegn omkring 15 reder med hedehøge, der er placeret i vinterbyg, rug, hvede eller græs. Som noget nyt har et par hedehøge i år valgt en ny afgrøde at etablere sig i, nemlig sandvikke. Og så har vi fundet en rede, der er placeret bare syv meter fra en sti, hvor der dagligt færdes gående og cyklister. Sådan en placering skyldes sandsynligvis, at hedehøgene føler sig i større sikkerhed imod ræve, når de yngler tæt på menneskelig færdsel, siger Jesper Leegaard.

Flere af rederne i dyrkede marker er lokaliseret ved hjælp af drone, så man meterpræcist og målrettet har kunnet begive sig mod rederne i markerne og indhegne dem til beskyttelse af yngleparrene.

- I et af disse tilfælde blev hunnen liggende på sin rede uden at lette, selv om vi færdedes blot 4-5 meter fra hende, mens vi satte pælemarkering og indhegning op, fortæller Jesper Leegaard. 

Vekslen mellem dyk og opture

Både i 2014 og 2015 ynglede op imod 35 par hedehøge i Sønderjylland. Sammenlagt fløj mindst 100 unge hedehøge fra rederne i de to sæsoner. Men i 2016 fik bestanden et dyk, da kun 8 par fik held til at yngle, mens 15 par opgav.

Også 2020 var et ringe år for hedehøgene, og konklusionen er, at omstændighederne på rovfuglenes træk om foråret og levevilkårene ved deres ankomst i grænselandets marskområder kan variere ganske meget fra år til år.

- Hunnens kondition er altafgørende for succes eller fiasko med æg og unger. Hvis hun har haft et træk fra vinterkvartererne i Afrika, som har været anstrengende med et udfordrende vejrlig, og derpå ankommer til et musefattigt dansk forår, er der lagt op til ringe ynglesucces. Hvis hun derimod er båret af lune luftstrømme på sit træk over Sahara og videre mod nord gennem Europa og derefter kommer til områder med fyldte spisekamre af mus, er situationen en ganske anden. Da kan ynglesæsonen blive frugtbar, siger Jesper Leegaard.

Se også videoen: Hjælp en sjælden rovfugl - Projekt Hedehøg

Yderligere oplysninger:

Jesper Leegaard, feltmedarbejder i Projekt Hedehøg, DOF BirdLife
Tlf. 25 65 86 90

Dansk Ornitologisk Forening, DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 00