Historisk grøn aftale giver udsigt til rigere fugleliv

fredag 28. juni 2024
Vandfugle, skovfugle og det åbne lands fugle vil få meget bedre levevilkår, når de mange tiltag i den grønne trepartsaftale føres ud i livet. Der er grund til optimisme på vegne af de naturværdier, som i årtier er gået tabt i det intensive industrilandbrug, mener DOF BirdLife, der er klar til at bidrage med konstruktive indspil, når det kommer til praksis.
af Jan Skriver

 Mylder af vandfugle foto Jan Skriver
Mylder af vandfugle. Foto: Jan Skriver.

Juni 2024 har været en historisk måned med et afsæt, der lover bedre tider for fugle, fauna, natur og miljø.

For godt en uge siden blev EU’s naturlov om genopretning af store naturværdier vedtaget, og i denne uge præsenterede den danske regerings såkaldte grønne trepart en aftale, der vil forvandle det danske landskab i naturens og fuglenes favør de kommende årtier. Med andre ord: landbruget skal for første gang i henved 200 år give naturen tilbage i stor målestok.

- Regeringen kan nu komme i gang med en samlet skovplan, en naturgenopretningsplan og en natur- og biodiversitetslov. Og vi er i DOF BirdLife klar med konstruktive bidrag og forslag, når kommunerne og staten skal i gang med at føre planerne fra papiret ud i virkeligheden, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife. 

50 milliarder til skov og vandområder 

Regeringen vil afsætte 40 milliarder kroner til en ny fond, der får navnet den Den Grønne Arealfond. Novo Nordisk Fonden lægger 10 milliarder kroner oveni arealfonden, der skal bruges til at rejse 250.000 hektar skov, udtagning af 140.000 hektar lavbundsjord inklusive naboarealer og strategiske jordkøb, hvor der er særlig fokus på reduktion af kvælstof, der skader fjorde og havområder.

 Blagronalger i overgodsket fjordomrade. foto Jan SkriverBlågrønalger i overgødsket fjordområde. Foto: Jan Skriver. 

- Den tidligere regerings tilladelse til at bruge mere gødning i landbruget var katastrofal for vores fjorde og havmiljø, og Danmark når ikke i mål med EU’s Vandrammedirektiv, der skal sikre en god økologisk tilstand i vandmiljøet inden 2027. Politikerne må i den forbindelse lære at lytte til sagkundskaben i stedet for at lukke øjnene for problemerne. Nu er skaden sket med overgødskning af vores fjorde og lavvandede havområder, og det bliver meget dyrt at rette op på. Imens må vi leve med fedtemøg og døde fjorde uden ålegræs til mange af de vandfuglearter, som vi i Danmark har et internationalt ansvar for at passe på. Det må ikke gentage sig, at man udsætter indsatsen for miljøet, før det er for sent, siger Egon Østergaard, der glæder sig over, at den grønne trepartsaftale stort set er renset for frivillige virkemidler.

- Frivillighed i landbrugets indsats for natur og miljø har spillet fallit. Der skal konkrete mål og virkemidler til. Nu har vi fået en plan, der sætter årstal på indsatsen både på den korte og den lange bane med milepæle frem til 2045. Det er et udtryk for en erkendelse af, at landbruget skal holdes i kort snor, og at vi som samfund skal holde konstant fokus på vedtagne natur- og klimamål, siger Egon Østergaard. 

Lad flere skove vokse af sig selv

DOF BirdLife opfordrer til, at biodiversiteten tages i ed, når planerne om nye store skovområder skal slå rod. Det er vigtigt, at en del af de nye skove springer i skov af sig selv og ikke plantes.

- Det tager længere tid at overlade naturen til sig selv end at plante, men naturindholdet bliver langt større, hvis vi slipper naturen løs i selvgroet skov. Det vil give dynamik og artsrigdom. Det er også vigtigt, at de drænede kulstofrige lavbundsarealer, som tages ud af landbrugsdrift, bliver tinglyst og udpeget som strengt beskyttet natur uden vandfuglejagt. I kraft af Den Grønne Arealfond vil staten komme til at eje disse nye vådområder, og det vil også komme den brede befolkning til gavn, at naturen får helt fred her, siger Egon Østergaard.

Yderligere oplysninger:

Egon Østergaard, formand DOF BirdLife
Tlf. 31 16 20 30
E-mail: egon.ostergaard@dof.dk

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) 
Tlf. 33 28 38 00.