Skestorken sætter rekord i antallet af danske ynglepar
Sidste år ynglede kun 409 par skestorke i de danske kolonier, hvilket var en dramatisk tilbagegang i forhold til året før. Foto: Jan Skriver.
Det vrimler med unge skestorke flere steder i den danske kystnatur i disse højsommeruger, for ynglesæsonen 2024 har sprængt alle hidtidige rammer for arten med 623 ynglepar, hvoraf de fleste er optalt ved hjælp af drone.
- Fugleøen Høje Sande ved Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord har haft 438 ynglepar, hvilket vi tror er noget nær det maksimale antal en koloni kan nå i Danmark, for fuglene skal kunne finde føde i en passende radius af deres reder. Hvis de skal flyve for langt, kan det påvirke ynglesuccesen negativt. Skestorkene fra Høje Sande bruger stort set hele Ringkøbing Fjord-området og Skjern Enge til fouragering, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Altafgørende med sikre yngleøer
Sidste år ynglede 409 par skestorke i de danske kolonier, hvilket var en dramatisk tilbagegang i forhold til året før. Særligt i Limfjorden havde skestorken i 2023 en nedtur, fordi unge havørne holdt til på flere af de fugleøer, hvor kolonierne lå.
- Vi havde frygtet, at nedturen for skestorken kunne have fortsat ind i 2024, fordi havørnens fremgang med mange ungfugle på flere lokaliteter giver skestorken problemer, da arten let lader sig forstyrre af ørne, også selv om havørnene ikke målrettet jager skestorkene. Men det lader til, at skestorkene i år har haft mere fred til at yngle, og havørnene har ikke jaget med ynglefuglene på Høje Sande. Situationen er med til at vise, hvor afgørende det er for en art som skestorken at have et udvalg af mulige yngleøer, der er fuldkommen fri for rovdyr som ræv, mink eller mårhund, og hvor havørne ikke opholder sig dagligt og skræmmer de ynglende fugle på vingerne mange gange, siger Thomas Bregnballe.
Øresund som springbræt mod Sverige
På den kunstige Ø Peberholm ved Øresundsforbindelsen har 13 par skestorke ynglet som den østligste af Danmarks syv skestorkekolonier i år.
De seneste 25 år har skestorken i Danmark ynglet på flere end 20 forskellige lokaliteter i Jylland, 2 på Fyn og 1 på Sjælland. Foto: Jan Skriver.
- Måske har skestorkene slået sig ned tæt på biltrafikken over Øresund for at være i sikkerhed mod havørne. På Saltholm, der ellers også kunne være en oplagt ynglelokalitet for skestorke, holder hver dag adskillige unge havørne til, som jager øens kystfugle, siger Thomas Bregnballe, der spår, at skestorkene i Øresundsområdet kan være en forpost, som de kommende år vil sprede sig til Sverige.
- Det er oplagt, at skestorken også vil kunne begynde at yngle i Sverige, hvor der langs kysten og måske også ved de store søer i Skåne synes at være oplagte lokaliteter for arten. Klimaændringerne vil formentlig bane vejen for en endnu nordligere udbredelse af skestorken, end vi hidtil har set, siger seniorforskeren.
Klimaet ændrer sig i skestorkens favør
De seneste 25 år har skestorken i Danmark ynglet på flere end 20 forskellige lokaliteter i Jylland, 2 på Fyn og 1 på Sjælland.
Udover Høje Sande og Peberholm har skestorken i år haft fem kolonier på holme i Limfjorden.
Tendensen spås at gå i retning af, at arten som ynglefugl vil sprede sig mere. Indtil nu har Vestjylland og Limfjorden været skestorkens absolutte kerneområder.
Ung skestork lettet fra ynglekoloni. Foto: Jan Skriver.
Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.
Skestorken har tidligere ynglet fåtalligt i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få varigt fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.
Nu har skestorken ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996.
Yderligere oplysninger:
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
