Tilbagegang for rovternen på grund af fugleinfluenza

Modsat tidligere etablerer rovternerne sig i større kolonier på få lokaliteter. Her yngler fuglene tæt og det øger risikoen for at de kan blive smittet med fugleinfluenza. Foto: Jørn Skeldahl. 

Den danske ynglebestand af rovterne er i år faldet fra 115 til omkring 100 par, mens der er sket et geografisk skred mod syd i bestandens udbredelse.

Sidste sommer ynglede 82 par rovterner på Saltholm i Øresund i landets absolut største koloni for arten, men i løbet af efteråret blev der fundet flere døde rovterner på øen.

- Tilsyneladende blev kolonien på Saltholm ramt af fugleinfluenza, og i år er der kun talt 47 ynglepar på lokaliteten. Til gengæld er kolonien på Små Ægholme ved Møn i år vokset fra 30 til mindst 50 par. Vi regner med, at en del rovterner er flyttet fra Saltholm til Møn. For eksempel kan vi dokumentere, at en svensk gps-mærket rovterne tidligere har ynglet på Saltholm, men denne sommer har den været på Små Ægholme, siger Jacob Sterup, der er akademisk medarbejder på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Fra spredte ynglefund til kolonidannelser

En ny tendens er de senere år slået igennem hos rovternen i Danmark. I de første år efter sin genindvandring som dansk ynglefugl i 2008 efter knap 100 års fravær ynglede rovternen fåtalligt og spredt på de lokaliteter, hvor den slog sig ned. Nu etablerer rovternerne sig derimod i større kolonier på få lokaliteter. Her yngler fuglene tæt, ligesom det for eksempel ses hos splitterne og hættemåge.

Tætte naboskaber giver større sikkerhed mod rovdyr og rovfugle, men det øger også risikoen for at blive smittet med fugleinfluenza, der er en virussygdom, som de senere år har krævet massedød i kolonier af splitterner og hættemåger. I år betaler rovternen tilsyneladende en pris for at yngle tæt i få kolonier.

Udover kolonierne på Saltholm og Små Ægholme ved Møn er der fundet to ynglepar i Det Sydfynske Øhav.

Se efter benene og aflæs ringene

Der er i år blevet farveringmærket 30 unge rovterner på de danske ynglelokaliteter. De er ringmærket med hvide ringe, hvis kode begynder med ’V’.

Rovterneunge, ringmærket med farvering. Foto: Jacob Sterup. 

- Der kan i Danmark også ses farveringmærkede rovterner fra Sverige og Finland. Som hovedregel er de svenske terner mærket med røde ringe, mens de finske fugle bærer gule ringe. Jeg håber, at danske feltornitologer vil have held til af aflæse farveringmærkede rovterner de kommende uger, inden trækket går mod syd, siger Jacob Sterup.

Aflæsninger kan indrapporteres til Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum via hjemmesiden www.fuglering.dk.

Godt nyt fra østfronten i Danmark

De seneste 15 år er rovternen fundet ynglende i Roskilde Fjord, på flere lokaliteter ved Møn, Lolland og Falster samt ved Sydfyn og Nordfyn.

Selv om tendensen i den østdanske ynglebestand går i retning af få ynglelokaliteter med et stigende antal par, er det med artens historik som dansk ynglefugl næppe urealistisk, at den vil kunne sprede sig fra øst mod vest og etablere sig i Vadehavet. Indtil 1918 ynglede 300-400 par rovterner i den dansk-tyske del af Vadehavet.

Også den genskabte Filsø i Vestjylland skønnes at være et realistisk bud på en kommende ynglelokalitet for verdens største terneart.

Samsø med Stavns Fjord som centrum har ligeledes potentiale som ynglelokalitet, ligesom en række øer i Kattegat er mulige yngleområder for rovternen. Hesselø, Tunø, Nordre Rønner ved Læsø og Hirsholmene har tidligere i historien huset ynglende rovterner.

Mink, havørn og tørke er faremomenter

I Sverige og Finland gik rovternen markant tilbage for nogle årtier siden. Visse steder blev bestanden mere end halveret. I dag ser tilbagegangen ud til at være aftaget, og de reducerede bestande er mere stabile.

En række faktorer fik rovternen til at gå ned i antal. I 1970’erne og 80’erne var langvarige tørkeperioder i artens vigtigste overvintringsområder i Niger-deltaget i Mali i Afrika til ugunst for rovternen. Desuden var miljøgifte, som fuglene kom i berøring med i vinterkvartererne, under mistanke for at medføre ringere ynglesucces.

I yngleområderne ved Østersøen har bestanden af rovterner været negativt påvirket af prædation fra især mink, men også fra havørne. Der har fra de senere år været eksempler på, at havørne har specialisereret sig i at snuppe rovterneunger.

Styrtdykker med dolk som våben

Efter yngletiden er rovternen kendt for at opsøge vandområder, hvor den kan fiske og raste, inden trækket går mod Vestafrika syd for Sahara og til Centralafrika, hvor de fleste nordeuropæiske rovterner holder vinter.

Rovternen bliver for eksempel i sensommeren set på lokaliteter i Københavnsområdet. Utterslev Mose, Gentofte Sø og Klydesøen på Vestamager er nogle af de lokaliteter, hvor man i juli og august kan være heldig at opleve rovternen. Ølsemagle Revle, Maribo Søndersø på Lolland og Gystinge Sø på Midtsjælland er sammen med Tryggelev Nor på Langeland andre mulige lokaliteter for observationer af rovterner i sensommeren.

I Jylland er Tipperne i Ringkøbing Fjord, Vejlerne i Nordvestjylland, Filsø og flere steder i Vadehavsregionen regelmæssige lokaliteter for observationer af rovterner i august.

Den elegante terne, der er let at kende på sit dolkformede og knaldrøde næb, kan med lidt held ses styrtdykke efter fisk på helt op til 25-30 centimeters længde.

Allerede kort ind i september er sæsonen for observationer af rovterner i reglen slut. Da er trækket mod Afrikas frostfri fiskepladser godt begyndt.

Yderligere oplysninger:

Jacob Sterup, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 26 56 74 17

Michael Fink, artskoordinator for rovterne i DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 21

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00