Otte storkepar i Danmark har fået 15 unger på vingerne

onsdag 14. august 2024
Efter en årrække med sorte skyer over den hvide stork i det intensivt dyrkede og drænede danske landskab er det lysnet over den folkekære flyver. Et nedbørsrigt forår 2024 med oversvømmede marker og våde lavninger gav storkene gode muligheder for at finde masser af padder, regnorme og snegle.
af Jan Skriver

Fra reden i Smedager. Parret fik fem unger den ene kom dog i pleje men overlevede foto Hans SkovFra reden i Smedager, hvor parret fik fem unger. Den ene kom dog i pleje, men overlevede. Foto: Hans Skov.

Ynglesæsonen 2024 har for den hvide stork i Danmark budt på otte ynglepar og fire enlige fugle på rede. Ti reder har været beboet i Jylland, mens to reder på Sjælland har været optaget.

I alt er der fostret 15 danske storkeunger, der snart vil flyve sydpå for at overvintre.

Sådan lyder status for Danmarks hvide storke anno 2024 fra Hans Skov, der er DOF BirdLifes storkeekspert og aktiv i foreningen Storkene.dk. I mere end fire årtier har han fulgt udviklingen i den danske bestand tæt.

- I 2023 var der ti ynglepar i Danmark, så på den baggrund kan vi måske være en smule skuffede over storkeåret 2024. Vi har dog i år haft det samme antal beboede reder som sidste år, men de enlige storke fik ikke mager på grund af det kolde, våde vejr i april, hvor nordlige vinde var fremherskende. De bremsede storkenes træk mod nord, siger Hans Skov, der kan konstatere, at det våde forår gav storken gode muligheder for at finde føde i Danmark.

Modvind på forårstrækket

- Forårets store regnmængder fik vandhuller til at svulme op, mens våde lavninger på dyrkede marker forsinkede landmændenes såning. De mange våde områder gav padderne gode levevilkår, og dermed fik storkene en rigelig fødekilde, siger Hans Skov.

Selv om det våde forår var storkevenligt, så gav vinden i april mange trækfugle en kold skulder.

Fra reden i Saksborg. Ungen blev ringmaerket foto Hans SkovFra storkereden i Saksborg. Ungen blev ringmærket. Foto: Hans Skov.

- Storken oplevede bogstaveligt talt modvind, da april bød på kulde fra nord. Det betød formentlig, at der ikke i tide etablerede sig storke nordpå i Jylland. Generelt er det sådan, at kolde nordlige vinde kan forsinke og afkorte storkenes forårstræk, siger Hans Skov.

Vækst i Holland og Tyskland

Bestanden af hvide storke vokser fortsat sydvest for Danmark, og på den baggrund forventer Hans Skov, at der vil være udsigt til flere danske storkepar de kommende år.

I Holland er storkebestanden de senere år steget til omkring 1.500 par, mens de nordtyske delstater Nedersaksen og Slesvig-Holsten oplever en tilsvarende voldsom vækst i bestanden.

Det betyder, at de bedste ynglelokaliteter umiddelbart syd for Danmark måske er ved at være optaget, så overskuddet af storke herfra nu må søge længere nordpå, lyder det fra storkeeksperten.

Bedst i vest, værst i øst

Generelt har dén storkebestand i Europa, som benytter sig af den vestlige trækrute størst succes, mens artsfællerne på den østlige trækrute fra Østeuropa over Bosporus-strædet og videre gennem Tyrkiet og Mellemøsten til Afrika har trængselstider.

 

Storkeparret i Jejsing fik fire unger pa vingerne foto Hans Skov
Storkeparret i Jejsing fik fire unger på vingerne i år. Foto: Hans Skov. 

Storke fra Danmark, Holland, Tyskland og Frankrig nøjes nu om dage i stor stil med at overvintre i Sydeuropa, i særlig grad i Spanien og Portugal. På den måde undgår fuglene et farefuldt træk til Afrika syd for Sahara. De er derfor ofte i bedre kondition end tidligere, når de om foråret flyver nordpå mod ynglepladserne. Flere bestande af storke østpå i Europa lider i stigende omfang under intensivering af landbrugsdriften i retning af monokulturer med få afgrøder.

Føde i våde ådale med høslæt

I mange år har storke i Danmark sultet i højsommeren, når afgrøderne tårner sig op og skaber en mur uden mad set fra en storks synsvinkel. Derfor har det i mange tilfælde været nødvendigt at fodre ynglefugle, hvis de skulle have unger på vingerne.

I våde ådale med høslæt kan storkene finde rigeligt med føde, men områder med høslæt eller græsning af større dyr er blevet markant færre i det danske landskab, der i mange landsdele er ugæstfrit set fra en hvid storks synsvinkel.

- Storke finder føde i områder, hvor vegetationen ikke er over 10 centimeter høj. Hvis et område gror til i pilekrat eller høje græsser, er der ikke noget at komme efter for storke. Derimod er der fødemuligheder for den hvide stork i områder med høslæt eller afgræsning. Storken trives med ekstensiv landbrugsdrift, men den forsvinder, hvor stordrift, dræning og monokulturer af korn, raps og majs dominerer landskabet, siger Hans Skov.

Landbruget har nøglen til storketrivsel

Efter år 2000 husede Danmark ganske få par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar.

I 2008 sluttede en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.

At den hvide stork stortrives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, uden at det er nødvendigt at fodre parrene på vejen mod flyvedygtige unger, er der en jordnær forklaring på.

Landbruget syd for Danmark bliver nemlig drevet mere  ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri. Det danske industrilandbrug levner ikke føde nok til storke. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug.

Yderligere oplysninger:

Hans Skov, DOF BirdLifes storkeekspert og aktiv i foreningen Storkene.dk
Tlf. 21 60 72 95

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00