Kan konservative gæs lokkes til at skifte vaner?

Sædgæs, silhuetter pa? morgentræk. Foto: Jan Skriver. 

De er bundet af traditioner og trækruter, så meget ved man om den delbestand af tajgasædgæs, der hver vinter i perioder opholder sig i Nørreådalen og området omkring Tjele Langsø og Vinge ved Viborg.

Men kan de konservative gæs gradvist over nogle få år lokkes til at ændre vaner, så man kan undgå en konflikt med en planlagt energipark, som ønskes etableret i et af gæssenes traditionelle områder, der i årtier har været brugt som spisekammer?

Det er det store spørgsmål, som et forskerhold fra Aarhus Universitet skal give svar på over de kommende år.

- For at få grønt lys til planerne skal firmaet BioCirc kunne dokumentere, at der kan etableres alternative områder til tajgasædgæssene i sikker afstand til energiparken. Med andre ord skal der over de næste år i nabolaget af gæssenes nuværende områder etableres føderige og fredelige jagtfri kompensationsområder, der kan erstatte gæssenes traditionelle ædeområde, før der eventuelt sættes vindmøller og solceller op. Vores forskning handler om at belyse mulighederne for at flytte en gåsebestand væk fra et muligt konfliktområde ved at lokke med fred og føderigdom. Det er aldrig forsøgt før, siger Jesper Madsen, der er professor og gåseforsker ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

GPS-signalerne viser vejen

Sammen med seniorforsker Kevin Clausen og PhD-studerende Lisa Vergin står han bag forskningen, der i juni kom med sin første afrapportering om gæssenes færden i området. I kraft af 14 GPS-mærkede tajgasædgæs og jævnlige tællinger og observationer af flokkene, der opholder sig i Danmark fra slutningen af oktober til midt i marts, kender man nøje fuglenes positioner året igennem.

- GPS-signalerne og tællingerne har i vinteren 2023/2024 vist os, at tajgasædgæssene i stor stil udnytter engene i Nørreådalen og overnatter i åen og de tilstødende oversvømmede arealer. Det giver os et fingerpeg om, at Naturstyrelsens opkøb af området som et klima-lavbundsprojekt med højere vandstand og jagtfred vil kunne gøre ådalen til et stadigt vigtigere område for gæssene. Nørreådalen er kerneområdet lokalt, siger Jesper Madsen.

Græs og kornmarker på skift

Tajgasædgæssene fouragerer hovedsageligt på græsarealer, men hvis der kommer sne og kulde, søger de mod marker med vintersæd. Disse ’gåsemarker’ ligger tæt på den planlagte energipark, hvorfor der kan opstå en konfliktzone mellem gæs og vindmøller.

Ringmærket tajgasædgås, O XM. Foto: Jan Skriver. 

I første omgang ansøger BioCirc om at udvikle energianlægget uden at inddrage gåsemarkerne. Men på langt sigt ønsker selskabet at anvende dette areal, og så bliver der ikke plads til gæssene.

- Gæssene ved Tjele og Vinge er særligt knyttet til et 83 hektar stort område med dyrkede marker. Som led i forskningsprojektet er dette område det første år blevet forvaltet for at tilgodese tajgasædgæssene. Og gæssene har den forløbne sæson brugt området flittigt i kuldeperioden november-december. De næste år vil vi så undersøge, om man kan finde gåsevenlige arealer i nabolaget, så man kan ’lokke’ tajgasædgæssene til at benytte dem i fremtiden, væk fra den planlagte energipark. Et sådant areal skal både rumme en sikker overnatningsplads, ekstensivt udnyttede enge og tilstødende afgrødemarker, hvor gæssene får lov til at være i fred, siger Jesper Madsen.

En stedtro og diskret gåseart

GPS-senderne på tajgasædgæssene lagrer fuglenes positioner hvert 10. minut, og to gange i døgnet kan forskerne derpå via mobilnetværket tappe alle data og blive klogere på fuglenes færden.

Derfor ved forskerne præcist, hvor gæssene har ædt, hvor de har sovet, og hvilke ruter de har fløjet og i hvilken højde. For eksempel har det vist sig, at de fleste flyvninger mellem græsarealerne i Nørreådalen og de dyrkede marker med vintersæd ved Vinge finder sted i højder mellem 60 og 100 meter. Det har også vist sig, at gæssene flyver ad en smal veldefineret lokal rute, så man kan sige, at de benytter sig af en smal korridor i landskabet.

Tajgasædgæs, til højre sta?r en af dem med GPS-sender. Foto: Jan Skriver.

Men hvorfor er netop tajgasædgåsen stedtro og konservativ, når man tænker på, at andre arter af gæs i disse år er mestre i at finde nye områder med føde?

- Noget tyder på, at det er tajgasædgåsens strategi at gemme sig i landskabet og vælge nogle ganske særlige områder, hvor den føler sig sikker. Den færdes så at sige diskret, og vælger at være konservativ i stedet for at flakke om i landskabet på jagt efter nye fødekilder. Nu må de næste år vise, om vi lokalt kan flytte tajgasædgæssene. Nørreådalen er et godt bud, siger Jesper Madsen.

Jagtfred er afgørende for gæssene

I DOF BirdLife er man stærkt bekymret over udsigten til en 700 hektar stor energipark, der vil ’omringe’ det område, som tajgasædgæssene i generationer har benyttet. Dels vil parken i praksis fjerne muligheden for, at de sky gæs vil benytte ’gåsemarkerne’, dels vil vindmøller danne en roterende og livsfarlig barriere for gæssene, når de i lav højde flyver til overnatning i Tjele Langsø, som ligger lavt i landskabet, frygter DOF BirdLife.

- Det er et superflot forskningsprojekt, men en energipark vil dominere området i en grad, så vi tror, at gæssene vil undlade at bruge det. Det er korrekt, at Nørreådalen i stigende grad er blevet tilholdssted for tajgasædgæssene. Og det er godt, at staten har købt store dele af ådalen som et klima-lavbundsprojekt. Men vi frygter, at Naturstyrelsen vil sælge området til jagtkonsortier, og så vil tajgasædgæssene, der er ekstremt sky og kræver fuldkommen jagtfred, ikke bruge ådalen og engene, siger Poul Blicher Andersen, der er biolog og medlem af DOF BirdLifes naturpolitiske udvalg, Han påpeger, at et jagtkonsortium allerede har købt sig ind i dele af Nørreådalen.

- Det er helt afgørende, at jagt bliver forbudt i klima-lavbundsprojektet, hvis det skal fungere som fouragerings- og rasteområde for tajgasædgæssene. Det er ikke nok, at arten er fredet, for jagt på andre arter vil også fordrive tajgasædgæssene. Det er også altafgørende, at engene bliver drevet ekstensivt, så vinterens oversvømmelser får lov til at præge ådalen. Den må ikke gro til i pilekrat, for så forsvinder potentialet for gæs og andre vandfugle, siger Poul Blicher Andersen.

Danmark har pligt til at passe på

DOF BirdLife påpeger, at Tjele Langsø og de tilstødende områder, hvor tajgasædgæssene i århundreder har opholdt sig i vinterperioden, for få år siden havde status som fuglebeskyttelsesområde, men Venstres tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen fjernede med et pennestrøg store dele af områdets beskyttelse.

Tajgasædgæs letter fra stubmark. Foto: Jan Skriver. 

- DOF BirdLife og Danmarks Naturfredningsforening klagede til EU over Esben Lunde Larsens skrivebordsafgørelse, hvor han fjernede beskyttelsen af gæssenes fourageringsområder. Den klage er endnu ikke afgjort i EU, og vi forventer, at hele området igen bliver fuglebeskyttelsesområde, og så kan der ikke etableres energipark, hvor tajgasædgæssene opholder sig, siger Poul Blicher Andersen, der kalder det besynderligt, at man planlægger en energipark i et livsvigtigt område for sjældne, fredede gæs.

- Tajgasædgæssene er internationalt beskyttet, og Danmark har et stort ansvar for at passe på deres levesteder. Det ansvar skal vi tage alvorligt, siger Poul Blicher Andersen.

Yderligere oplysninger:

Poul Blicher Andersen, biolog og medlem af naturpolitisk udvalg, DOF BirdLife
Tlf. 30 25 88 18

Jesper Madsen, professor og gåseforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 29 44 02 04

Dansk Ornitologisk Forening / DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 00