Fugleinfluenza bremsede opturen for verdens hurtigste fugl

Med udsigter til en fremtid uden fugleinfluenza skønnes Danmarks ynglebestand af vandrefalke at finde et niveau omkring 15-20 par. Foto: Jan Skriver. 

Kun otte par vandrefalk havde sidste år held til at få unger på vingerne i den danske natur. Der var næsten tale om en halvering af bestanden sammenlignet med året før.

Fra efteråret 2020 og to år frem blev en halv snes danske vandrefalke geografisk jævnt fordelt over landet konstateret døde på grund af fugleinfluenza, så der var en naturlig forklaring på den bratte tilbagegang.

Men nu lader det til, at virusepidemien har sluppet sit tag i den danske ynglebestand af vandrefalke. Nedturen har skiftet kurs til fremgang på ny.

- I år er det lykkedes 12 par vandrefalke i Danmark at få æg eller unger. Mindst 30 unger er kommet på vingerne. Fugleinfluenzaen satte sine tydelige spor i den danske bestand sidste år, hvor også bestanden i vores naboland mod øst var hårdt ramt. I det mellemste og sydlige Sverige lyder der meddelelser om, at halvdelen af de ynglende vandrefalke de seneste år er døde på grund af fugleinfluenza, siger ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark samler data om Danmarks vandrefalke og hvert år stykker det nationale ynglefacit sammen.

Hunnen døde, hannen overlevede

Falkeeksperten har ved selvsyn oplevet fugleinfluenzaens indvirkning på falkene. Det har han i kraft af sine stort set daglige observationer på Møns Klint.

- I 2022 mistede den dengang 13 år gamle han i et af parrene på Møns Klint sin mage på grund af fugleinfluenza. Året efter iagttog jeg ham i flere timer, da han lå passiv og tilsyneladende dødssyg på klinten. Jeg følte mig sikker på, at han var døende. Men to dage efter blev han set, og hans ring blev aflæst. Han var blevet ringmærket som unge på reden i 2009. Det var ganske vist, at hannen havde overlevet, hvad jeg formoder har været fugleinfluenza. I år har den nu 15-årige han fået en ny hun, der lå på æg i foråret. Desværre tror jeg, at krager har taget æggene, så parret fik ikke unger, fortæller Niels Peter Andreasen.

Færre falkeobservationer i felten

At fugleinfluenzaen har krævet sine ofre i bestanden af vandrefalke kan også aflæses på antallet af observationer af vandrefalke i det danske efterår.

Indrapporteringen af vandrefalke til DOFbasen, der er DOF BirdLifes database for dagsaktuelle observationer af fugle fra hele landet, er mindre i år sammenlignet med for få år siden.

Der ses fortsat vandrefalke over hele landet, men tendensen er færre falke på færre lokaliteter.

Udsigt til bestand på 15-20 ynglepar

Fri for fugleinfluenza skønnes Danmarks ynglebestand af vandrefalke at finde et niveau omkring 15-20 par. Antallet skal ses i lyset af, at et enkelt falkepar for 22 år siden slog sig ned for at yngle i den danske natur efter at arten i knap 30 år forinden havde været fraværende som ynglefugl i Danmark.

Observationer af vandrefalk, DOFbasen september 2024.

På den vis repræsenterer vandrefalken en ornitologisk solstrålehistorie på linje med havørnens genindvandring og den røde glentes fremgang.

- Bestanden af vandrefalk i Danmark har næppe været større i nyere historisk tid, end det har været tilfældet de senere succesfulde år. I 1800-tallet var der formentlig højst 10-15 ynglepar af vandrefalk i Danmark. I flere år har vi nu set, at 20-25 lokaliteter er blevet mere eller mindre faste levesteder for falkene, siger Niels Peter Andreasen.

Observationer af vandrefalk, DOFbasen september 2021.

De mest oplagte redelokaliteter på stejle klippesider og klinter på Bornholm, Møn og Stevns er ved at være optaget. Men der er muligheder for flere ynglepar på broer og høje bygninger i særlig grad i havnebyer. Denne type af potentielle ynglesteder var begrænsede i 1800-tallet og tidligere i historien.

Forkærlighed for kraftværker

Nutidens vandrefalke har en forkærlighed for at slå sig ned på høje og bastante kraftvarmeværker og i havneområder med siloer og industribygninger.

Der har de senere år været ynglepar på Kyndbyværket ved Roskilde Fjord, Stålværket i Frederiksværk, Skærbækværket ved Fredericia, Stigsnæsværket på Vestsjælland, Fynsværket ved Odense Fjord, Esbjergværket og Vestforbrændingen i Glostrup ved København.

Anton Thøger Larsen med vandrefalk, han, død af fugleinfluenza, Nordjyllandsværket. Foto: Flemming Ahlmann. 

Også Nordjyllandsværket har haft ynglepar af vandrefalke som de eneste nord for Limfjorden. Men falkene er døde af fugleinfluenza.

Havnene i Vejle, Esbjerg og Aalborg har også været mere eller mindre faste lokaliteter for vandrefalke.

- Vandrefalke foretrækker store højder til deres æg og unger, gerne 80 meter oppe eller derover, siger Niels Peter Andreasen.

Yderligere oplysninger:

Niels Peter Andreasen
Tlf. 55 81 85 18