Færre spraglede drosler på vintervisit i Danmark

Selv om sjaggeren i gode år kan være talrig, er arten relativt ukendt for mange mennesker. Foto: Jan Skriver. 

Tællinger af vinterens fugle, som DOF BirdLife gennemfører hvert år, viser denne sæson en markant nedgang i antallet af sjaggere på vinterophold i Danmark, hvor levende hegn med hvidtjørn og rønnebær hører til droslernes foretrukne opholdssteder sammen med græsarealer rig på regnorme.

Også haverog fuglebræt med æblertiltrækker sjaggere, men i år må mange haveejere konstatere, at droslerne flere steder glimrer ved deres fravær.

- Denne vinter byder kun på cirka halvt så mange sjaggere sammenlignet mednormale år for arten. Det er nærliggende at kæde nedgangen i drosselflokkene sammen med en ynglesæson med få unger i Skandinavien og Finland hvorfra de fleste danske vintergæster kommer. Nordpå var der koldt og regnfuldt i sjaggerenes ynglesæson sidste år, og det kan have sat sine spor i form af en ringe ynglesucces. Man kan også forestille sig, at klimaændringer i retning af mildere vintervejr får flere fugle til at blive længere mod nord tættere på deres yngleområder, så de ikke flyver så langt sydpå som tidligere for at overvintre,men det er næppe hovedårsagen til årets nedgang, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

Menu af røde bær og regnorme

Sjaggeren er en af de vintergæster, der ankommer sent til Danmark om efteråret. De første fugle indfinder sig i reglen mod slutningen af oktober, men de helt store flokke ser man ofte først i løbet af november.

Sidst på efteråret kan det vrimle med sjaggere, som æder bær af hvidtjørn og rønnetræer eller opsøger enge, græsmarker og grønne plæner i parker og haver for at fange regnorme.

- Selv om sjaggeren i gode år kan være talrig, er arten relativt ukendt for mange mennesker, og hvis den kommer på besøg ved foderbrætterne i haverne, får vi tit henvendelser fra danskere, som undrer sig over den spraglede drossel. Og de færreste ved, at den ikke kun er en vintergæst fra Norge, Sverige, Finland og Rusland, sjaggeren yngler også her i landet, siger Knud Flensted.

Først en optur så en tilbagegang

Første danske ynglefund fandt sted i 1960 i Dyrehaven nord for København. I løbet af de næste årtier bredte sjaggeren sig, og den etablerede sig blandt andet i parker midt i København. Blandt andet i Fælledparken ynglede der sjaggere.

Da DOF BirdLife i 1970’erne gennemførte sin første landsdækkende atlas-undersøgelse af den danskefuglefauna blev sjaggerenfundet ynglende i 147 af de cirka 2.000 kvadrater, som landet var delt op i under tællingerne.

I løbet af 1980’erne tog bestanden et spring fremad, og da Atlas II i midten af 1990’erne blev gennemført,ynglede sjaggeren i 567 kvadrater landet over. Med andre ord var der i løbet af cirka 20 år næsten sket en tredobling i antallet af lokaliteter med ynglende sjaggere. De senere år er ynglebestanden dog gået tilbage, og Atlas III, der fandt sted i årene 2014-2017, viste en halvering af den danske yngleudbredelse. Sjaggeren blev kun fundet ynglende i 296 af de 2.255 kvadrater på 5 gange 5 kilometer, som Danmark var delt op i under tællingerne

Geografisk er den største tilbagegang sket i Thy, Vestjylland og Vendsyssel, der i 1970’erne husede de fleste ynglepar, som formentlig var grundlagt af sjaggere fra Norge. I dag er ynglebestanden stort setforsvundet fra denne del af Danmark.

Nordsjælland er sjaggerland

I disse år er kerneområdet for ynglende sjaggere i Danmark skovene, moserne og ellesumpene i det nordøstlige Sjælland. Bestanden skønnes her at stamme fra drosler fra den svenske bestand.

I Sverige har sjaggeren en forkærlighed for at yngle i birkeskove, og her hedder sjaggeren ”björktrast”, birkedrossel.

Hvor sjaggeren er mest talrig i sin yngleudbredelse kan den danne kolonier, som kan tælle op imod 100 par.

Det menes, at denne adfærd bunder i sjaggerens måde at søge føde på. Den har sin rede i skov, men søger føde i åbent terræn væk fra redestedet. Derfor behøver den ikke som en solsort i en villahave som en anden parcellist at forsvare sin matrikel af hensyn til forsyningssikkerheden,når den fouragerer et stykke fra privaten.Kolonidannelse og tætte naboskaber er også med tilatøge sikkerheden mod rovdyr og rovfugle. I en koloni er der altid nogen hjemme til at advare, hvis en fare dukker op.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75