Kig i de kongeliges madrester
tirsdag 3. februar 2004 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Biolog Poul Hald-Mortensen har analyseret gylp fra kongeørnene i Lille Vildmose. Nu ved vi lidt mere om, hvad de kongelige æder i landskabet
Jan Skriver
Det ligner tobak, men det er rester fra kongelige maver.
Biolog Poul Hald-Mortensen har som den første undersøgt to gylp fra kongeørnene i Lille Vildmose.
I virvaret af ufordøjelige madrester, der er gylpet op som runde boller, har han hentet ny viden om ørnenes menu.
- I det første gylp var der rester af en hare. Om ørnene har fundet den dræbt i trafikken, eller de har fanget den selv, er af gode grunde ikke til at udtale sig om, siger Hald-Mortensen.
- I gylp nummer to var der rester af en gås og dens føde. Da gåsens fødeemner rummer halvgræsser som for eksempel star, og da gylpet stammer fra Lille Vildmose, er der grund til at tro, at der er tale om en sædgås. Måske har ørnen fundet en anskudt gås. Den vil næppe kunne nedlægge en frisk sædgås. Kongeørnen har i hvert fald ædt kroen og kråsen. Sidstnævnte er en særlig proteinrig muskel. Ørnen har fået en del planteføde fra gåsen i sig. I ørnegylpet er der masser af kråsesten, gastrolitter, som gæs bruger til at male deres planteføde med.
- Der var desuden knogler og hår fra en mosegris og måske også rester af en markmus i gylpet, siger Poul Hald-Mortensen.
Gylpene er fundet i nærheden af den foderplads, hvor der bliver lagt dyrlægekontrolleret kød ud til ørne og andre rovfugle.
- Selv om ørnene ganske givet tager af de proteinrige lunger og de lækre komaver, som bliver serveret for dem, mister de langtfra deres naturlige jagtinstinkt. Gylpene fortæller, hvad ørnene skaffer sig af føde i Lille Vildmoses natur. Det bliver spændende at undersøge flere gylp fra ørnene, så vi kan få en sikker viden om den føde, de store rovfugle er afhængige af.
- Det er vigtigt, at vi kender ørnenes fødebehov, når vi skal planlægge landskabs- og naturplejen de kommende år. Jo mere viden vi har om ørnenes byttedyr, desto større chancer er der for, at Danmarks eneste ynglende kongeørne kan få optimale levevilkår i vort landskab, siger biologen.
Fra Lille Vildmose er det kendt, at kongeørnene i sommerhalvåret jager skarver ved kolonien, som omkranser Tofte Sø. Det menes også, at ørnene om foråret kan tage små vildsvinegrise.
Fra Skotland ved man, at ryper, fjeldharer og smågnavere er blandt kongeørnens vigtigste fødekilder. I det hele taget er planteædere, der færdes på jorden – og det er både fugle og pattedyr - kongeørnens foretrukne bytte.
Biolog Poul Hald-Mortensen har som den første undersøgt to gylp fra kongeørnene i Lille Vildmose.
I virvaret af ufordøjelige madrester, der er gylpet op som runde boller, har han hentet ny viden om ørnenes menu.
- I det første gylp var der rester af en hare. Om ørnene har fundet den dræbt i trafikken, eller de har fanget den selv, er af gode grunde ikke til at udtale sig om, siger Hald-Mortensen.
- I gylp nummer to var der rester af en gås og dens føde. Da gåsens fødeemner rummer halvgræsser som for eksempel star, og da gylpet stammer fra Lille Vildmose, er der grund til at tro, at der er tale om en sædgås. Måske har ørnen fundet en anskudt gås. Den vil næppe kunne nedlægge en frisk sædgås. Kongeørnen har i hvert fald ædt kroen og kråsen. Sidstnævnte er en særlig proteinrig muskel. Ørnen har fået en del planteføde fra gåsen i sig. I ørnegylpet er der masser af kråsesten, gastrolitter, som gæs bruger til at male deres planteføde med.
- Der var desuden knogler og hår fra en mosegris og måske også rester af en markmus i gylpet, siger Poul Hald-Mortensen.
Gylpene er fundet i nærheden af den foderplads, hvor der bliver lagt dyrlægekontrolleret kød ud til ørne og andre rovfugle.
- Selv om ørnene ganske givet tager af de proteinrige lunger og de lækre komaver, som bliver serveret for dem, mister de langtfra deres naturlige jagtinstinkt. Gylpene fortæller, hvad ørnene skaffer sig af føde i Lille Vildmoses natur. Det bliver spændende at undersøge flere gylp fra ørnene, så vi kan få en sikker viden om den føde, de store rovfugle er afhængige af.
- Det er vigtigt, at vi kender ørnenes fødebehov, når vi skal planlægge landskabs- og naturplejen de kommende år. Jo mere viden vi har om ørnenes byttedyr, desto større chancer er der for, at Danmarks eneste ynglende kongeørne kan få optimale levevilkår i vort landskab, siger biologen.
Fra Lille Vildmose er det kendt, at kongeørnene i sommerhalvåret jager skarver ved kolonien, som omkranser Tofte Sø. Det menes også, at ørnene om foråret kan tage små vildsvinegrise.
Fra Skotland ved man, at ryper, fjeldharer og smågnavere er blandt kongeørnens vigtigste fødekilder. I det hele taget er planteædere, der færdes på jorden – og det er både fugle og pattedyr - kongeørnens foretrukne bytte.
