Gæs rykker nordpå og overvintrer i Danmark
onsdag 15. februar 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De seneste uger har budt på rekordstore forekomster af blisgæs og tundrasædgæs i det danske vinterlandskab. Gæssene er ved at ændre livsstil og i stigende grad bruge Danmark som spisekammer, afslører tællinger lavet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i et samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Jan Skriver
Danske fødevarer indtaget i det fri står i høj kurs. I hvert fald i gåsekredse.
Denne vinter har budt på historiens største forekomster af blisgæs og tundrasædgæs, der provianterer i det danske landskab.
Disse gæs har hidtil haft trækruter og levevaner, der har sendt dem syd om Danmark til overvintringspladser i Holland, Nordtyskland og Polen.
Men nu har blisgåsen og tundrasædgåsen, der yngler i den nordlige del af Sibirien, i stigende grad fået smag for afgrøder i det danske kulturlandskab.
Så fuglene slår et smut forbi os, hvor de tidligere bare fløj videre om efteråret med Danmark om styrbord.
De seneste uger er mindst 5.500 blisgæs og flere end 1.000 tundrasædgæs blevet talt i Danmark. Det er sket som et led i den midvintertælling, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har lavet i et samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
- I år er der konstateret en fire-femdobling i antallet af blisgæs, der holder vinter i Danmark.
Noget tilsvarende gør sig gældende for tundrasædgåsen, der er den nordøstlige race af sædgåsen. Mindst 1.000 tundrasædgæs er talt, hvor det normale er få hundrede individer. Jeg tror, at vi står ved indledningen til et nyt naturfænomen, nemlig tusindtallige flokke af blisgæs og tundrasædgæs, der regelmæssigt overvintrer i Danmark. Gæssene søger sandsynligvis ekstra lebensraum til vinterkvarterer, for i særdeleshed blisgåsen, men også tundrasædgåsen er i fremgang, siger Stefan Pihl fra Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.
Biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening mener, at den generelle gåsefremgang i disse år skyldes flere faktorer.
- Der er blevet mere mad i landskabet i form af vinterafgrøder som korn og raps. Desuden har jagtfredninger i Holland virket gunstigt på flere gåsebestande, der i adskillige år har været i markant fremgang. Formentlig spiller det også en rolle for vores oplevelse af fremgangen, at klimaet i Nordvesteuropa er blevet mildere, så gæssene kan rykke nogle hundrede kilometer længere mod nord for at søge føde om vinteren. Det vil sige, at vi oftere og oftere ser gåseflokke, hvor vi får få årtier siden skulle til Holland eller Tyskland for at opleve noget tilsvarende, siger Knud Flensted.
- Mens mange af agerlandets fugle som for eksempel agerhønen og sanglærken er gået voldsomt tilbage i det intensivt dyrkede landbrugsland, så har flere gåsearter og svaner fået adgang til mere mad på de vintergrønne marker. Vi ser det samme mønster i den danske bestand af rådyr. Den er flerdoblet, fordi dyrene har let adgang til vinterføde, siger Knud Flensted.
Midvintertællingen af gæs og svaner har afsløret, at flere end et halvt hundrede lokaliteter landet over huser blisgæs.
For år tilbage kunne denne gåseart højst opleves en halv snes steder i det danske vinterlandskab, og kun i fåtallige flokke.
- Man kan roligt sige, at blisgåsen har indtaget Danmark denne vinter. Arten er set over det meste af Jylland, enkelte steder på Fyn og ligefrem talstærkt i den sydøstlige del af landet. Ved Bøtø på Falster er der noteret en flok på 1.500 blisgæs. I Tøndermarsken, der de senere år har været den mest pålidelige danske lokalitet for blisgåsen, er der talt cirka 800, fortæller Stefan Pihl, der tror, at fænomenet med flere gæs i vintermånederne er kommet for at blive. Måske med en lille pause næste år.
- Denne kolde vinter kan måske få nogle af de gæs, som har valgt at være i Danmark netop i år, til at vælge turen til Holland og frekventere sydligere destinationer næste sæson. Men den næste milde vinter, vi får, vil sandsynligvis på ny give en stigning i antallet af gæs her i landet. Blisgåsen, der så at sige afløser vores indfødte grågås i arktiske egne, er den talrigeste gåseart i vores del af verden.
Ynglebestanden i den vestlige del af Nordsibirien tæller omkring 1,5 millioner individer, og den er i fremgang. Bestanden af tundrasædgæs menes at være på cirka 600.000 fugle, siger Stefan Pihl fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Stefan Pihl minder om, at der 1. marts er deadline for fugletælleres indrapporteringer af gæs og svaner i vinterlandet. De rekordtal, der figurerer i denne artikel for blisgæs og tundrasædgæs, er foreløbige. De kan nå at blive endnu højere, påpeger han.
Yderligere oplysninger fås hos biolog Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening.
Tlf. 33 31 44 04.
Stefan Pihl, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.
Tlf. 89 20 15 06.
Denne vinter har budt på historiens største forekomster af blisgæs og tundrasædgæs, der provianterer i det danske landskab.
Disse gæs har hidtil haft trækruter og levevaner, der har sendt dem syd om Danmark til overvintringspladser i Holland, Nordtyskland og Polen.
Men nu har blisgåsen og tundrasædgåsen, der yngler i den nordlige del af Sibirien, i stigende grad fået smag for afgrøder i det danske kulturlandskab.
Så fuglene slår et smut forbi os, hvor de tidligere bare fløj videre om efteråret med Danmark om styrbord.
De seneste uger er mindst 5.500 blisgæs og flere end 1.000 tundrasædgæs blevet talt i Danmark. Det er sket som et led i den midvintertælling, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har lavet i et samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
- I år er der konstateret en fire-femdobling i antallet af blisgæs, der holder vinter i Danmark.
Noget tilsvarende gør sig gældende for tundrasædgåsen, der er den nordøstlige race af sædgåsen. Mindst 1.000 tundrasædgæs er talt, hvor det normale er få hundrede individer. Jeg tror, at vi står ved indledningen til et nyt naturfænomen, nemlig tusindtallige flokke af blisgæs og tundrasædgæs, der regelmæssigt overvintrer i Danmark. Gæssene søger sandsynligvis ekstra lebensraum til vinterkvarterer, for i særdeleshed blisgåsen, men også tundrasædgåsen er i fremgang, siger Stefan Pihl fra Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.
Biolog Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening mener, at den generelle gåsefremgang i disse år skyldes flere faktorer.
- Der er blevet mere mad i landskabet i form af vinterafgrøder som korn og raps. Desuden har jagtfredninger i Holland virket gunstigt på flere gåsebestande, der i adskillige år har været i markant fremgang. Formentlig spiller det også en rolle for vores oplevelse af fremgangen, at klimaet i Nordvesteuropa er blevet mildere, så gæssene kan rykke nogle hundrede kilometer længere mod nord for at søge føde om vinteren. Det vil sige, at vi oftere og oftere ser gåseflokke, hvor vi får få årtier siden skulle til Holland eller Tyskland for at opleve noget tilsvarende, siger Knud Flensted.
- Mens mange af agerlandets fugle som for eksempel agerhønen og sanglærken er gået voldsomt tilbage i det intensivt dyrkede landbrugsland, så har flere gåsearter og svaner fået adgang til mere mad på de vintergrønne marker. Vi ser det samme mønster i den danske bestand af rådyr. Den er flerdoblet, fordi dyrene har let adgang til vinterføde, siger Knud Flensted.
Midvintertællingen af gæs og svaner har afsløret, at flere end et halvt hundrede lokaliteter landet over huser blisgæs.
For år tilbage kunne denne gåseart højst opleves en halv snes steder i det danske vinterlandskab, og kun i fåtallige flokke.
- Man kan roligt sige, at blisgåsen har indtaget Danmark denne vinter. Arten er set over det meste af Jylland, enkelte steder på Fyn og ligefrem talstærkt i den sydøstlige del af landet. Ved Bøtø på Falster er der noteret en flok på 1.500 blisgæs. I Tøndermarsken, der de senere år har været den mest pålidelige danske lokalitet for blisgåsen, er der talt cirka 800, fortæller Stefan Pihl, der tror, at fænomenet med flere gæs i vintermånederne er kommet for at blive. Måske med en lille pause næste år.
- Denne kolde vinter kan måske få nogle af de gæs, som har valgt at være i Danmark netop i år, til at vælge turen til Holland og frekventere sydligere destinationer næste sæson. Men den næste milde vinter, vi får, vil sandsynligvis på ny give en stigning i antallet af gæs her i landet. Blisgåsen, der så at sige afløser vores indfødte grågås i arktiske egne, er den talrigeste gåseart i vores del af verden.
Ynglebestanden i den vestlige del af Nordsibirien tæller omkring 1,5 millioner individer, og den er i fremgang. Bestanden af tundrasædgæs menes at være på cirka 600.000 fugle, siger Stefan Pihl fra Danmarks Miljøundersøgelser.
Stefan Pihl minder om, at der 1. marts er deadline for fugletælleres indrapporteringer af gæs og svaner i vinterlandet. De rekordtal, der figurerer i denne artikel for blisgæs og tundrasædgæs, er foreløbige. De kan nå at blive endnu højere, påpeger han.
Yderligere oplysninger fås hos biolog Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening.
Tlf. 33 31 44 04.
Stefan Pihl, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.
Tlf. 89 20 15 06.
