Tjek knortegæssenes nummerplader
mandag 20. februar 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Biolog Preben Clausen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) opfordrer ornitologer til at aflæse koderne på lysbugede knortegæs, når de opdager farvede ringe på gæssenes ben, oplyser DOF. Jo flere aflæsninger, desto større viden får vi om Svalbards og Nordøstgrønlands lysbugede knortegæs, der holder vinter i Danmark.
Jan Skriver
De lysbugede knortegæs græsser på engen, hvor sne og is dækker næsten al vegetation. Gæssene bevæger sig tæt på landevejen, hvor en bil haster forbi.
Så letter knortegæssene og flyver op på marken med vintersæd. Fuglene er sultne, og da ålegræsset i fjorden, som ellers altid har været gæssenes foretrukne føde, næsten er forsvundet, søger de op på afgrøderne.
De er tvunget af vinteren og vandmiljøets ringe tilstand.
Oppe ved marken er ornitologen og naturfotografen Johnny Laursen heldig at opdage en gås, der er ringmærket med farvede ringe af plastik. Han aflæser ringenes bogstaver og tager fotos som dokumentation.
Så melder han sin observation af gåsen "TA" til Danmarks Miljøundersøgelser, og bidrager dermed med en brik i det samlede billede af vilkårene for den lysbugede knortegås.
Danmark har internationalt set et stort ansvar for at passe på disse små elegante gæs, hvis bestand på Svalbard og i Nordøstgrønland blot tæller cirka 8.000 individer og dermed udgør verdens mindste gåsebestand.
- Det var sjovt at få en melding om "TA", for jeg troede, at den var død. Fuglen blev ringmærket som ung kort før jul i 1991 i Lindisfarne i Nordøstengland, og er altså blevet en gammel knark på i hvert fald 14 et halvt år. Før Johnny Laursen for få dage siden aflæste og fotograferede "TA" på marken ved Nibe, havde vi ikke hørt fra "TA" i seks år, siger gåseforskeren Preben Clausen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
- Tvunget af omstændighederne er de lysbugede knortegæs de senere år flere steder ved Limfjorden, Mariager og Randers Fjord begyndt at gå på land og søge føde på dyrkede marker. Det hænger sammen med, at fuglenes naturlige føde af ålegræs og havgræsser mange steder er forsvundet på grund af forureningen med næring i de kystnære farvande.
- Når knortegæssene i stigende omfang græsser på land, bliver de farveringmærkede fugle naturligvis lettere at aflæse for fuglekiggere. Oven i købet giver digitale fotos ofte en ekstra mulighed for at aflæse gåseringenes koder hjemme ved computeren, siger Preben Clausen.
I alt er der siden 1991 ringmærket 441 lysbugede knortegæs. De fleste i Lindisfarne i England. 98 er ringmærket i Danmark, mens 11 har fået ringe på, mens de befandt sig på Svalbard, gæssenes yngleområde cirka 1.000 kilometer fra Nordpolen.
- Statistisk set vil der være en ringmærket knortegås i hver flok på cirka 100 fugle. I praksis er der altså store chancer for at kunne aflæse en ringmærket gås, hver gang man oplever lysbugede knortegæs gå på land ved danske fjorde og kyster. Vi har i Danmark flere end 6.600 aflæsninger af knortegæssene, men de er næsten alle sket i Vestjylland og i den vestlige del af Limfjorden. Fra områderne i den østlige del af Limfjorden, kysten af Østvendsyssel, Østhimmerland og Mariager og Randers Fjorde kniber det med rapporteringerne. Vi håber, at antallet af aflæsninger fra disse områder vil stige, så vi i stil med "TA" kan blive klogere på livsforløbene for et større antal af fuglene, siger Preben Clausen.
Biologen opfordrer fuglefolk til at notere farverne på alle ringene og bemærke, hvilket ben de sidder på, samt om muligt aflæse de bogstaver, der er på ringene. Der er nemlig benyttet forskellige kodningssystemer i England og Danmark, og et nyt system efter 2001.
Detaljerne om farvekoderne kan ses på DMU's hjemmeside - så ved man, hvad der er vigtigt at vide.
Yderligere oplysninger fås hos biolog Preben Clausen, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.
Tlf. 89 20 15 19.
e-mail pc@dmu.dk
Så letter knortegæssene og flyver op på marken med vintersæd. Fuglene er sultne, og da ålegræsset i fjorden, som ellers altid har været gæssenes foretrukne føde, næsten er forsvundet, søger de op på afgrøderne.
De er tvunget af vinteren og vandmiljøets ringe tilstand.
Oppe ved marken er ornitologen og naturfotografen Johnny Laursen heldig at opdage en gås, der er ringmærket med farvede ringe af plastik. Han aflæser ringenes bogstaver og tager fotos som dokumentation.
Så melder han sin observation af gåsen "TA" til Danmarks Miljøundersøgelser, og bidrager dermed med en brik i det samlede billede af vilkårene for den lysbugede knortegås.
Danmark har internationalt set et stort ansvar for at passe på disse små elegante gæs, hvis bestand på Svalbard og i Nordøstgrønland blot tæller cirka 8.000 individer og dermed udgør verdens mindste gåsebestand.
- Det var sjovt at få en melding om "TA", for jeg troede, at den var død. Fuglen blev ringmærket som ung kort før jul i 1991 i Lindisfarne i Nordøstengland, og er altså blevet en gammel knark på i hvert fald 14 et halvt år. Før Johnny Laursen for få dage siden aflæste og fotograferede "TA" på marken ved Nibe, havde vi ikke hørt fra "TA" i seks år, siger gåseforskeren Preben Clausen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
- Tvunget af omstændighederne er de lysbugede knortegæs de senere år flere steder ved Limfjorden, Mariager og Randers Fjord begyndt at gå på land og søge føde på dyrkede marker. Det hænger sammen med, at fuglenes naturlige føde af ålegræs og havgræsser mange steder er forsvundet på grund af forureningen med næring i de kystnære farvande.
- Når knortegæssene i stigende omfang græsser på land, bliver de farveringmærkede fugle naturligvis lettere at aflæse for fuglekiggere. Oven i købet giver digitale fotos ofte en ekstra mulighed for at aflæse gåseringenes koder hjemme ved computeren, siger Preben Clausen.
I alt er der siden 1991 ringmærket 441 lysbugede knortegæs. De fleste i Lindisfarne i England. 98 er ringmærket i Danmark, mens 11 har fået ringe på, mens de befandt sig på Svalbard, gæssenes yngleområde cirka 1.000 kilometer fra Nordpolen.
- Statistisk set vil der være en ringmærket knortegås i hver flok på cirka 100 fugle. I praksis er der altså store chancer for at kunne aflæse en ringmærket gås, hver gang man oplever lysbugede knortegæs gå på land ved danske fjorde og kyster. Vi har i Danmark flere end 6.600 aflæsninger af knortegæssene, men de er næsten alle sket i Vestjylland og i den vestlige del af Limfjorden. Fra områderne i den østlige del af Limfjorden, kysten af Østvendsyssel, Østhimmerland og Mariager og Randers Fjorde kniber det med rapporteringerne. Vi håber, at antallet af aflæsninger fra disse områder vil stige, så vi i stil med "TA" kan blive klogere på livsforløbene for et større antal af fuglene, siger Preben Clausen.
Biologen opfordrer fuglefolk til at notere farverne på alle ringene og bemærke, hvilket ben de sidder på, samt om muligt aflæse de bogstaver, der er på ringene. Der er nemlig benyttet forskellige kodningssystemer i England og Danmark, og et nyt system efter 2001.
Detaljerne om farvekoderne kan ses på DMU's hjemmeside - så ved man, hvad der er vigtigt at vide.
Yderligere oplysninger fås hos biolog Preben Clausen, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.
Tlf. 89 20 15 19.
e-mail pc@dmu.dk
