Skarven i Danmark
tirsdag 15. februar 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Skarverne får lov at blive på Fugleøen
Naturklagenævnet har givet DOF ret i, at Københavns Kommune skal lade skarverne på Fugleøen i Sortedams Søen være i fred. Det betyder, at der nu er sat punktum i en sag, der tog sin start i maj 2004, da kommunen med bygge- og teknik borgmester Søren Pind (V) i spidsen, erklærede skarverne krig.
Såvel lasergeværer, som computerstyrede skrig fra højttalere har ellers været skyts, som kommunen havde inde i overvejelserne, når det gjaldt metoder til at få de sorte fugle væk fra øen, så man kunne slippe for skarvernes krasse ekskrementer.
Naturklagenævnet mener imidlertid ikke, at rekreative og æstetiske hensyn er grunde nok til "at gøre indgreb i en bestand, der har indfundet sig naturligt, og som er gunstig for vandkvaliteten i søen."
Udover at give besøgende en mulighed for at opleve de til alle tider omdiskuterede fugle på tætteste hold, fanger skaverne mange fredfisk, og hjælper dermed til, at holde søen klarvandet, til gavn for et mere varieret dyre- og planteliv.
DOF hilser afgørelsen, som du kan læse her, velkommen.
______________________________
20. oktober 2004
Evaluering af skarvforvaltningen
En arbejdsgruppe nedsat af Miljøministeriet har netop udarbejdet en midtvejsevaluering af den danske skarvforvaltning. Alle parter er enige om status for forvaltningen og nogle anbefalinger til den fremtidige forvaltning.
Arbejdsgruppen blev nedsat i juni 2004, og har haft til formål at se på, hvordan den praktiske forvaltning af skarverne kan gøres mere målrettet indenfor den gældende forvaltningsplan. Det har resultatet i en række anbefalinger, hvor der f.eks. skal gøres en ekstra indsats for at skræmme skarver væk fra vandløb med laksebestande. Anbefalinger, som Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med de involverede foreninger nu arbejder videre med at gennemføre.
Arbejdsgruppen, som fremover skal mødes en gang om året, består af repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Fiskeri-forening, Danmarks Sportsfiskerforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund. Desuden er gruppen bistået af sagkyndige fra Danmarks Fiskeri-undersøgelser, Fiskeridirektoratet og Danmarks Miljøundersøgelser.
Læs mere om status og anbefalinger for den danske skarvforvaltning i midtvejsevalueringen her.
________________________
Fakta om skarven
Hadet og elsket
Skarven har været en hadet og elsket dansk ynglefugl gennem de sidste ca 8.000 år. I midten af 1800-tallet blev den udryddet, da man anså den for at være et skadedyr for skovbrug og fiskeri. I 1981 blev skarven fredet i alle EU-lande. Siden 1996 har bestanden ligget stabilt omkring ca. 40.000 ynglepar til glæde for mange naturelskere.
Sky men også social
Skarven yngler ved de lavvandede danske kystområder og altid i kolonier. Rederne er anlagt på jorden eller i træer, oftest på utilgængelige småøer og holme.
Den altædende fisker
En voksen skarv æder ca. 400 g fisk om dagen. Den er ikke kræsen, men spiser de fisk, der er flest af. På landsplan regner man med, at de danske skarver æder 20-30.000 tons fisk om året. Over halvdelen af disse er dog ikke af økonomisk interesse for fiskeriet.
Vingetørrende skarver
Man ser ofte skarven siddende på pæle eller sten med udbredte vinger. I modsætning til andre vandfugle er skarvens fjerdragt ikke vandskyende. Når fuglen dykker, presses luften ud af fjerdragten, hvilket gør skarven til en meget effektiv svømmende jæger. Den bevæger sig hurtigt og ubesværet gennem vand, men til gengæld kan den ikke opholde sig i vandet ret længe ad gangen, før den må op og tørre vingerne og få varmen igen.
Såvel lasergeværer, som computerstyrede skrig fra højttalere har ellers været skyts, som kommunen havde inde i overvejelserne, når det gjaldt metoder til at få de sorte fugle væk fra øen, så man kunne slippe for skarvernes krasse ekskrementer.
Naturklagenævnet mener imidlertid ikke, at rekreative og æstetiske hensyn er grunde nok til "at gøre indgreb i en bestand, der har indfundet sig naturligt, og som er gunstig for vandkvaliteten i søen."
Udover at give besøgende en mulighed for at opleve de til alle tider omdiskuterede fugle på tætteste hold, fanger skaverne mange fredfisk, og hjælper dermed til, at holde søen klarvandet, til gavn for et mere varieret dyre- og planteliv.
DOF hilser afgørelsen, som du kan læse her, velkommen.
______________________________
20. oktober 2004
Evaluering af skarvforvaltningen
En arbejdsgruppe nedsat af Miljøministeriet har netop udarbejdet en midtvejsevaluering af den danske skarvforvaltning. Alle parter er enige om status for forvaltningen og nogle anbefalinger til den fremtidige forvaltning.
Arbejdsgruppen blev nedsat i juni 2004, og har haft til formål at se på, hvordan den praktiske forvaltning af skarverne kan gøres mere målrettet indenfor den gældende forvaltningsplan. Det har resultatet i en række anbefalinger, hvor der f.eks. skal gøres en ekstra indsats for at skræmme skarver væk fra vandløb med laksebestande. Anbefalinger, som Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med de involverede foreninger nu arbejder videre med at gennemføre.
Arbejdsgruppen, som fremover skal mødes en gang om året, består af repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Fiskeri-forening, Danmarks Sportsfiskerforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund. Desuden er gruppen bistået af sagkyndige fra Danmarks Fiskeri-undersøgelser, Fiskeridirektoratet og Danmarks Miljøundersøgelser.
Læs mere om status og anbefalinger for den danske skarvforvaltning i midtvejsevalueringen her.
________________________
Fakta om skarven
Hadet og elsket
Skarven har været en hadet og elsket dansk ynglefugl gennem de sidste ca 8.000 år. I midten af 1800-tallet blev den udryddet, da man anså den for at være et skadedyr for skovbrug og fiskeri. I 1981 blev skarven fredet i alle EU-lande. Siden 1996 har bestanden ligget stabilt omkring ca. 40.000 ynglepar til glæde for mange naturelskere.
Sky men også social
Skarven yngler ved de lavvandede danske kystområder og altid i kolonier. Rederne er anlagt på jorden eller i træer, oftest på utilgængelige småøer og holme.
Den altædende fisker
En voksen skarv æder ca. 400 g fisk om dagen. Den er ikke kræsen, men spiser de fisk, der er flest af. På landsplan regner man med, at de danske skarver æder 20-30.000 tons fisk om året. Over halvdelen af disse er dog ikke af økonomisk interesse for fiskeriet.
Vingetørrende skarver
Man ser ofte skarven siddende på pæle eller sten med udbredte vinger. I modsætning til andre vandfugle er skarvens fjerdragt ikke vandskyende. Når fuglen dykker, presses luften ud af fjerdragten, hvilket gør skarven til en meget effektiv svømmende jæger. Den bevæger sig hurtigt og ubesværet gennem vand, men til gengæld kan den ikke opholde sig i vandet ret længe ad gangen, før den må op og tørre vingerne og få varmen igen.
