Frysende forår forsinker grågåsens familieliv
onsdag 22. marts 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Der er udsigt til meget sene gæslinger i år, fordi isen har forhindret grågåsen i at etablere sig i rørskovene, oplyser DOF. Det forsinkede forår behøver dog ikke blive det forsømte, selv om gæslingerne måske først i maj vil komme frem på enge og græsarealer.
Jan Skriver
De seneste mange forår har danske grågæs på denne tid af året for længst bygget rede og har ruget en tid på deres kuld, som i reglen består af fire-seks æg.
Og fra begyndelsen til midten af april har de nyklækkede gulgrønne gæslinger vist sig på åbne arealer for at græsse med deres forældre, mens vårgæslingeblomsten har blomstret hvidt.
Men i år har det kolde forår med islagte ynglepladser, der i disse dage så småt er ved at tø op, forsinket grågåsen, så der først i løbet af maj vil være udsigt til gæslinger i terrænet.
- Jeg mindes ikke at have oplevet så sen en indflytning i yngleområderne hos grågæssene som dette forår. Det er først i løbet af de allerseneste dage, nu da det lave vand er ved at blive isfrit, at gæssene rykker ind i rørskovene for at bygge rede. Vi skal sandsynligvis hen i begyndelsen af maj - og det vil være flere uger senere end normalt i forhold til de fleste år - før der er gæslinger på engene, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, som ejer Vejlerne.
Vådområdet i Nordvestjylland huser med sine cirka 1.400 par grågæs Danmarks største bestand af arten. Mellem 6.000 og 10.000 par grågæs yngler i landet.
Vores indfødte gås, som i særligt gåsevenlige områder ligefrem yngler i kolonier, har mangedoblet sin bestand i løbet af de seneste få årtier.
- Fra forskning i blandt andet Utterslev Mose ved København ved man, at grågåsen i reglen først parrer sig, når der er åbent vand på ynglestederne. I den hårde vinter 1996/1997 oplevede vi ligesom i år, at gæssene var forsinkede, men ikke i så udpræget grad som dette forår, siger Poul Hald-Mortensen, der påpeger, at den kolde marts næppe vil betyde noget negativt for størrelsen på de kommende kuld og på gæslingernes overlevelse.
- Nok har vinteren været lang og budt på strenge frostperioder, men gæssene har haft let ved at finde føde, for vegetationen har været fri for sne. Derfor er fuglene i god form netop nu, og de er rustet til at ruge de cirka 28 dage, der skal til, før æggene klækker. Grågæssene skal nok få ligeså mange gæslinger på vingerne som de seneste år. Men påsken vil med garanti ikke byde på gæslinger i år, spår biologen.
Koldt forår eller ej, så er grågåsens bestand i Vejlerne tilsyneladende ved at nå en grænse. I hvert fald tyder meget på, at de bedste områder at søge føde i, er optaget.
- Sidste forår og sommer oplevede vi for første gang nogensinde, at der lå gæslinger trafikdræbt i vejrabatten på hovedvej A 11 på
Bygholmdæmningen. Det tyder på, at gåsebestanden nu er så talstærk, at nogle af fuglene må søge ud i marginale områder tæt på landevejene for at finde føde nok. Og det øger naturligvis risikoen for, at de støder på flere farer og mister livet, siger Poul Hald-Mortensen.
Og fra begyndelsen til midten af april har de nyklækkede gulgrønne gæslinger vist sig på åbne arealer for at græsse med deres forældre, mens vårgæslingeblomsten har blomstret hvidt.
Men i år har det kolde forår med islagte ynglepladser, der i disse dage så småt er ved at tø op, forsinket grågåsen, så der først i løbet af maj vil være udsigt til gæslinger i terrænet.
- Jeg mindes ikke at have oplevet så sen en indflytning i yngleområderne hos grågæssene som dette forår. Det er først i løbet af de allerseneste dage, nu da det lave vand er ved at blive isfrit, at gæssene rykker ind i rørskovene for at bygge rede. Vi skal sandsynligvis hen i begyndelsen af maj - og det vil være flere uger senere end normalt i forhold til de fleste år - før der er gæslinger på engene, siger Poul Hald-Mortensen, der er biolog i de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, som ejer Vejlerne.
Vådområdet i Nordvestjylland huser med sine cirka 1.400 par grågæs Danmarks største bestand af arten. Mellem 6.000 og 10.000 par grågæs yngler i landet.
Vores indfødte gås, som i særligt gåsevenlige områder ligefrem yngler i kolonier, har mangedoblet sin bestand i løbet af de seneste få årtier.
- Fra forskning i blandt andet Utterslev Mose ved København ved man, at grågåsen i reglen først parrer sig, når der er åbent vand på ynglestederne. I den hårde vinter 1996/1997 oplevede vi ligesom i år, at gæssene var forsinkede, men ikke i så udpræget grad som dette forår, siger Poul Hald-Mortensen, der påpeger, at den kolde marts næppe vil betyde noget negativt for størrelsen på de kommende kuld og på gæslingernes overlevelse.
- Nok har vinteren været lang og budt på strenge frostperioder, men gæssene har haft let ved at finde føde, for vegetationen har været fri for sne. Derfor er fuglene i god form netop nu, og de er rustet til at ruge de cirka 28 dage, der skal til, før æggene klækker. Grågæssene skal nok få ligeså mange gæslinger på vingerne som de seneste år. Men påsken vil med garanti ikke byde på gæslinger i år, spår biologen.
Koldt forår eller ej, så er grågåsens bestand i Vejlerne tilsyneladende ved at nå en grænse. I hvert fald tyder meget på, at de bedste områder at søge føde i, er optaget.
- Sidste forår og sommer oplevede vi for første gang nogensinde, at der lå gæslinger trafikdræbt i vejrabatten på hovedvej A 11 på
Bygholmdæmningen. Det tyder på, at gåsebestanden nu er så talstærk, at nogle af fuglene må søge ud i marginale områder tæt på landevejene for at finde føde nok. Og det øger naturligvis risikoen for, at de støder på flere farer og mister livet, siger Poul Hald-Mortensen.
