Mandag blev årets første dag med svaler
tirsdag 28. marts 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En mildning og vind fra sydvest, så var årets første svaler her, oplyser Dansk Ornitologisk Forening. Mandag 27. marts blev en digesvale rapporteret ved Ringkøbing, og i Sønderjylland blev alle tre danske svalearter noteret af naturvejleder Iver Gram. En lang vinter er forbi.
Jan Skriver
En digesvale fløj nordpå nær Ringkøbing båret af friske og lune vinde fra sydvest. Og i det sønderjyske så naturvejleder Iver Gram både en digesvale, en bysvale og en landsvale.
Mandag 27. marts blev i 2006 den første dag med svaler over Danmark.
Og det er en smule senere i forhold til de seneste år.
I 2005 blev den første bysvale observeret allerede 20. marts, mens landsvalen ankom 23. marts og digesvalen blev set 25. marts.
Der er eksempler på, at svaler er blevet set ekstremt tidligt på året, oplyser ornitologen Rolf Christensen, Skagen.
23. februar 1990 blev Danmarks hidtil tidligste svale, en landsvale, set i Skagen.
Denne uge 13 har siden i mandags budt på svaler hver dag. Tirsdag 28. marts blev der tre steder - blandt andet på Gedser Odde - set landsvale i Danmark.
Og digesvalen er observeret en håndfuld steder siden sin ankomst ved Ringkøbing og i det sønderjyske i mandags.
De næste dage med lune vinde fra sydvest vil sandsynligvis bringe adskillige svaler til Danmark.
Et vejrskifte i marts, hvor kolde vinde fra nord og øst bliver afløst af lune luftstrømme fra sydvest, er et klassisk vejr for forårsbebudere blandt fuglene.
Lærker, stære og viber ankommer under de omstændigheder talstærkt. Og de første dryp af sommerens fugle som svalerne viser sig.
Landsvalen er i de fleste tilfælde den første af svalerne, der dukker op. Derpå følger digesvalen.
Bysvalen er oftest den af de tre danske ynglende svalearter, der ankommer senest. I reglen skal man et stykke ind i april, før der er bysvaler i sigte. Det hænger sammen med, at bysvalen jager de insekter, der flyver højest i himmelrummet.
Svalearterne har så at sige delt luftrummet mellem sig, så de undgår den helt store konkurrence om føden.
Digesvalerne flyver lavest og æder de insekter, der er mest jordnære.
Landsvalen tager sig af det mellemste luftrum, mens bysvalen jager i insekternes øverste etage. Og da disse insekter skal have varme i luften, må bysvalen vente længere end de andre med sin ankomst.
På denne tid af året flyver svalerne lavt, hvor
deres føde, insekterne, befinder sig.
Så vil man opleve en tidlig forårssvale er det tit i moser, ved vandhuller og over småsøer, der skal kigges. Hvor der er mest læ og flest insekter, dér jager svalerne.
Mandag 27. marts blev i 2006 den første dag med svaler over Danmark.
Og det er en smule senere i forhold til de seneste år.
I 2005 blev den første bysvale observeret allerede 20. marts, mens landsvalen ankom 23. marts og digesvalen blev set 25. marts.
Der er eksempler på, at svaler er blevet set ekstremt tidligt på året, oplyser ornitologen Rolf Christensen, Skagen.
23. februar 1990 blev Danmarks hidtil tidligste svale, en landsvale, set i Skagen.
Denne uge 13 har siden i mandags budt på svaler hver dag. Tirsdag 28. marts blev der tre steder - blandt andet på Gedser Odde - set landsvale i Danmark.
Og digesvalen er observeret en håndfuld steder siden sin ankomst ved Ringkøbing og i det sønderjyske i mandags.
De næste dage med lune vinde fra sydvest vil sandsynligvis bringe adskillige svaler til Danmark.
Et vejrskifte i marts, hvor kolde vinde fra nord og øst bliver afløst af lune luftstrømme fra sydvest, er et klassisk vejr for forårsbebudere blandt fuglene.
Lærker, stære og viber ankommer under de omstændigheder talstærkt. Og de første dryp af sommerens fugle som svalerne viser sig.
Landsvalen er i de fleste tilfælde den første af svalerne, der dukker op. Derpå følger digesvalen.
Bysvalen er oftest den af de tre danske ynglende svalearter, der ankommer senest. I reglen skal man et stykke ind i april, før der er bysvaler i sigte. Det hænger sammen med, at bysvalen jager de insekter, der flyver højest i himmelrummet.
Svalearterne har så at sige delt luftrummet mellem sig, så de undgår den helt store konkurrence om føden.
Digesvalerne flyver lavest og æder de insekter, der er mest jordnære.
Landsvalen tager sig af det mellemste luftrum, mens bysvalen jager i insekternes øverste etage. Og da disse insekter skal have varme i luften, må bysvalen vente længere end de andre med sin ankomst.
På denne tid af året flyver svalerne lavt, hvor
deres føde, insekterne, befinder sig.
Så vil man opleve en tidlig forårssvale er det tit i moser, ved vandhuller og over småsøer, der skal kigges. Hvor der er mest læ og flest insekter, dér jager svalerne.
