København er hovedstad for husskader
onsdag 29. marts 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Nordens paradisfugl, husskaden, har fundet et fredfyldt levested i København. I løbet af få årtier er bestanden af husskader mangedoblet i den danske hovedstad, der i dag har en af Europas tætteste og måske mest tillidsfulde bestande af skader, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
Den danske hovedstad er i dag i front både nationalt og internationalt, når det handler om gæstfrihed og gode levevilkår for husskader.
København huser en af de tætteste bestande af husskader, der er kendt fra nogen europæisk storby.
Men sådan har det ikke altid været. Da København voksede sig udenfor voldene forsvandt husskaden på grund af byudviklingen og efterstræbelse.
I årtier var den sort-hvide fugl helt udryddet. Den genindvandrede, men var endnu i 1960'erne en sky fugl, der kun havde fået fodfæste omkring Fælledparken. Men i dag er husskaden udbredt overalt i byen.
Det viser optællinger, der er udført af biologerne David Boertmann og Uffe Gjøl Sørensen, som har dykket ned i emnet: Københavns husskader i 150 år.
De to, der har gjort sig klogere på skaderne i Danmarks hovedstad, har netop offentliggjort deres resultater i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).
Biologerne har fundet ud af, at bestanden af husskader nær centrum af København er mangedoblet de seneste årtier.
Dokumentationen er kommet for en dag i kraft af minutiøse optællinger af antallet af skadereder i et nøje afgrænset godt 7 kvadratkilometer stort område, der dækker dele af Nørrebro, Østerbro og Indre By.
I det undersøgte område yngler i disse år godt 55 par husskader pr. kvadratkilometer, hvilket er en af de højeste yngletætheder, der er registreret for arten i Europa.
Tilsvarende tætheder er fundet i Sofia i Bulgarien, men overgår markant bestandene i byer som Warszawa, Dublin og engelske Sheffield, hvor der er lavet tilsvarende undersøgelser.
Sammenholdt med gamle skriftlige kilder har de to biologer været i stand til at skitsere husskadens historie i hovedstaden i 150 år.
I 1860'erne var husskaden almindelig uden for Københavns gamle bydele, det vil sige på voldene og "udenfor søerne".
Men i årtierne derefter forsvandt den helt, da de nye brokvarterer skød op og omdannede et landskab med marker og gårde til tætte boligkarreer uden træer, og hvor der samtidig var masser af mennesker.
Fra 1966 til 1995 blev bestanden nær centrum af København mere end syvdoblet. Også de allerseneste år er der blevet flere skadereder ganske tæt på centrum af hovedstaden.
David Boertmann og Uffe Gjøl Sørensen mener, at husskadens himmelflugt som storbyfugl hænger sammen med den kendsgerning, at efterstræbelsen i byen er holdt op.
Der har ikke været organiseret skadebekæmpelse på Amager siden 1960'erne og i Københavns Kommune har man ikke siden 1972 bekæmpet husskader.
Den smukt brogede kragefugl har kvitteret ved gradvist at blive mere tillidsfuld, og i dag er skadernes flugtafstand i København nede på få meter.
For husskaderne betyder den gensidige tillid, at de dagen lang kan bruge alle byens afkroge til at søge føde, ligesom de kan udnytte redesteder i lave træer og buske. De behøver ikke nødvendigvis yngle i tredje sals højde for at få fred til familielivet, og et enkelt træ i en baggård er nok til, at et skadepar kan finde sig til rette.
Husskader i for eksempel Århus er langt mere sky og bruger stort set kun høje træer til deres reder.
En tilsvarende undersøgelse af skadernes forekomst i den jyske hovedstad viser, at København huser op imod otte gange flere beboede skadereder end Århus.
Skaden udnytter i København ikke kun, at de er i fri for efterstræbelse, de er også glade for byens mosaik af baggårde, gader, små grønne områder og parker. De københavnske husskader kan i områder med høje bygninger etablere territorier, hvor parrene ikke kan se hinanden, og det er en fordel, for så slipper man for nabostridigheder.
Det er værd at bemærke, at ordet "skade" er et gammelt nordisk ord for en lang spids genstand. Skaden har intet med skadelighed at gøre. Det er også ganske vist, at bestanden af solsorte og andre småfugle, som husskaden ofte får skyld for at røve æg og unger fra, netop har store bestande i byerne.
Solsorten er Danmarks mest almindelige fugl.
Yderligere oplysninger om husskaden fås hos:
Biolog Uffe Gjøl Sørensen, tlf. 32 57 42 10.
København huser en af de tætteste bestande af husskader, der er kendt fra nogen europæisk storby.
Men sådan har det ikke altid været. Da København voksede sig udenfor voldene forsvandt husskaden på grund af byudviklingen og efterstræbelse.
I årtier var den sort-hvide fugl helt udryddet. Den genindvandrede, men var endnu i 1960'erne en sky fugl, der kun havde fået fodfæste omkring Fælledparken. Men i dag er husskaden udbredt overalt i byen.
Det viser optællinger, der er udført af biologerne David Boertmann og Uffe Gjøl Sørensen, som har dykket ned i emnet: Københavns husskader i 150 år.
De to, der har gjort sig klogere på skaderne i Danmarks hovedstad, har netop offentliggjort deres resultater i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).
Biologerne har fundet ud af, at bestanden af husskader nær centrum af København er mangedoblet de seneste årtier.
Dokumentationen er kommet for en dag i kraft af minutiøse optællinger af antallet af skadereder i et nøje afgrænset godt 7 kvadratkilometer stort område, der dækker dele af Nørrebro, Østerbro og Indre By.
I det undersøgte område yngler i disse år godt 55 par husskader pr. kvadratkilometer, hvilket er en af de højeste yngletætheder, der er registreret for arten i Europa.
Tilsvarende tætheder er fundet i Sofia i Bulgarien, men overgår markant bestandene i byer som Warszawa, Dublin og engelske Sheffield, hvor der er lavet tilsvarende undersøgelser.
Sammenholdt med gamle skriftlige kilder har de to biologer været i stand til at skitsere husskadens historie i hovedstaden i 150 år.
I 1860'erne var husskaden almindelig uden for Københavns gamle bydele, det vil sige på voldene og "udenfor søerne".
Men i årtierne derefter forsvandt den helt, da de nye brokvarterer skød op og omdannede et landskab med marker og gårde til tætte boligkarreer uden træer, og hvor der samtidig var masser af mennesker.
Fra 1966 til 1995 blev bestanden nær centrum af København mere end syvdoblet. Også de allerseneste år er der blevet flere skadereder ganske tæt på centrum af hovedstaden.
David Boertmann og Uffe Gjøl Sørensen mener, at husskadens himmelflugt som storbyfugl hænger sammen med den kendsgerning, at efterstræbelsen i byen er holdt op.
Der har ikke været organiseret skadebekæmpelse på Amager siden 1960'erne og i Københavns Kommune har man ikke siden 1972 bekæmpet husskader.
Den smukt brogede kragefugl har kvitteret ved gradvist at blive mere tillidsfuld, og i dag er skadernes flugtafstand i København nede på få meter.
For husskaderne betyder den gensidige tillid, at de dagen lang kan bruge alle byens afkroge til at søge føde, ligesom de kan udnytte redesteder i lave træer og buske. De behøver ikke nødvendigvis yngle i tredje sals højde for at få fred til familielivet, og et enkelt træ i en baggård er nok til, at et skadepar kan finde sig til rette.
Husskader i for eksempel Århus er langt mere sky og bruger stort set kun høje træer til deres reder.
En tilsvarende undersøgelse af skadernes forekomst i den jyske hovedstad viser, at København huser op imod otte gange flere beboede skadereder end Århus.
Skaden udnytter i København ikke kun, at de er i fri for efterstræbelse, de er også glade for byens mosaik af baggårde, gader, små grønne områder og parker. De københavnske husskader kan i områder med høje bygninger etablere territorier, hvor parrene ikke kan se hinanden, og det er en fordel, for så slipper man for nabostridigheder.
Det er værd at bemærke, at ordet "skade" er et gammelt nordisk ord for en lang spids genstand. Skaden har intet med skadelighed at gøre. Det er også ganske vist, at bestanden af solsorte og andre småfugle, som husskaden ofte får skyld for at røve æg og unger fra, netop har store bestande i byerne.
Solsorten er Danmarks mest almindelige fugl.
Yderligere oplysninger om husskaden fås hos:
Biolog Uffe Gjøl Sørensen, tlf. 32 57 42 10.
