Små papegøjer breder sig i Nordvesteuropa
mandag 10. april 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den lille alexanderparakit er den forgangne hårde vinter set flere steder i Danmark, oplyser DOF. Den grønne burfugle-art, der stammer fra Afrika og Asien, er oprindeligt rømmet fra fangenskab. De senere år er alexanderparakitten blevet almindelig i det fri i mange vesteuropæiske storbyer.
Jan Skriver
De seneste måneder er den set flere steder i København og ved Dyssegård i Gentofte blev den eksotiske og farvestrålende fugl fotograferet.
Det er ganske vist, at der i Danmark bliver observeret flere og flere små papegøjer som den lille alexanderparakit (Psittacula krameri), der oprindelig stammer fra Afrika og Asien.
- Det er bestemt ikke urealistisk, at vi vil få en bestand af vildtlevende parakitter i København, for vi ved fra en række andre vesteuropæiske storbyer, at den lille alexanderparakit sagtens kan etablere sig temmelig langt mod nord, selv om den hører naturligt hjemme i subtropiske områder. I
Bruxelles er der i løbet af de seneste årtier opstået en bestand af alexanderparakitter, der formentlig tæller over tusinde fugle. I EU's hovedstad er det ikke ualmindeligt at se flokke af parakitter flyve omkring i byens parker og forstæder, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
I adskillige storbyer i Mellemeuropa trives den lille alexanderparakit året rundt og i flere tyske byer findes der faste bestande. Blandt andet Køln huser en bestand af parakitter.
Også i Holland, Sydengland og måske mindre overraskende i Spanien har den slanke papegøje etableret sig.
- Alexanderparakitten er faktisk flere steder i Europa blevet så talrig, at det ikke nødvendigvis er danske burfugleholdere, som er skyld i de aktuelle observationer af arten her i landet. Man kan sagtens forestille sig, at parakitterne er fløjet nordpå af egen drift. De er gode flyvere og kan tilbagelægge store afstande i stil med mange af de trækfugle, vi kender hos os, siger Knud Flensted.
Biologen hos Dansk Ornitologisk Forening opfordrer folk, der ser alexanderparakitter, til at indrapportere deres observationer til foreningen.
Det er vigtigt at være opmærksom på artens spredning, for vi har at gøre med et eksempel på fauna-forurening, som kan give fuglearter, der hører naturligt til i den danske natur, problemer.
- I øjeblikket, da der kun ses få eksemplarer af alexanderparakitten, virker mødet med de farvestrålende fugle bare fornøjeligt. Men hvis parakitterne breder sig og får fodfæste, risikerer vi, at de forrykker balancen mellem de naturligt udbredte fuglearter i naturen.
Alexanderparakitten er en såkaldt invasiv, eksotisk art i stil med nilgåsen, minken, den iberiske skovsnegl (dræbersneglen, red), rynket rose og kæmpebjørnekloen. Også en anden papegøjeart, munkeparakitten, breder sig i flere og flere europæiske lande. Disse eksotiske fugle hører ikke hjemme i vores natur, fordi de er indført af mennesker og således ikke er kommet hertil af egen drift, siger Knud Flensted.
Den lille alexanderparakit, som Morten Fischer har fotograferet i Gentofte, er set flere gange i løbet af vinteren.
Det er ganske vist, at der i Danmark bliver observeret flere og flere små papegøjer som den lille alexanderparakit (Psittacula krameri), der oprindelig stammer fra Afrika og Asien.
- Det er bestemt ikke urealistisk, at vi vil få en bestand af vildtlevende parakitter i København, for vi ved fra en række andre vesteuropæiske storbyer, at den lille alexanderparakit sagtens kan etablere sig temmelig langt mod nord, selv om den hører naturligt hjemme i subtropiske områder. I
Bruxelles er der i løbet af de seneste årtier opstået en bestand af alexanderparakitter, der formentlig tæller over tusinde fugle. I EU's hovedstad er det ikke ualmindeligt at se flokke af parakitter flyve omkring i byens parker og forstæder, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
I adskillige storbyer i Mellemeuropa trives den lille alexanderparakit året rundt og i flere tyske byer findes der faste bestande. Blandt andet Køln huser en bestand af parakitter.
Også i Holland, Sydengland og måske mindre overraskende i Spanien har den slanke papegøje etableret sig.
- Alexanderparakitten er faktisk flere steder i Europa blevet så talrig, at det ikke nødvendigvis er danske burfugleholdere, som er skyld i de aktuelle observationer af arten her i landet. Man kan sagtens forestille sig, at parakitterne er fløjet nordpå af egen drift. De er gode flyvere og kan tilbagelægge store afstande i stil med mange af de trækfugle, vi kender hos os, siger Knud Flensted.
Biologen hos Dansk Ornitologisk Forening opfordrer folk, der ser alexanderparakitter, til at indrapportere deres observationer til foreningen.
Det er vigtigt at være opmærksom på artens spredning, for vi har at gøre med et eksempel på fauna-forurening, som kan give fuglearter, der hører naturligt til i den danske natur, problemer.
- I øjeblikket, da der kun ses få eksemplarer af alexanderparakitten, virker mødet med de farvestrålende fugle bare fornøjeligt. Men hvis parakitterne breder sig og får fodfæste, risikerer vi, at de forrykker balancen mellem de naturligt udbredte fuglearter i naturen.
Alexanderparakitten er en såkaldt invasiv, eksotisk art i stil med nilgåsen, minken, den iberiske skovsnegl (dræbersneglen, red), rynket rose og kæmpebjørnekloen. Også en anden papegøjeart, munkeparakitten, breder sig i flere og flere europæiske lande. Disse eksotiske fugle hører ikke hjemme i vores natur, fordi de er indført af mennesker og således ikke er kommet hertil af egen drift, siger Knud Flensted.
Den lille alexanderparakit, som Morten Fischer har fotograferet i Gentofte, er set flere gange i løbet af vinteren.
