Vinteren har været hård ved rørdrummerne
onsdag 19. april 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En lang række grønne vintre fik fra 1970'erne den danske bestand af rørdrummer til at vokse eksplosivt, så der i 2004 blev hørt omkring 400 paukende hanner i Danmark. Men denne vinters lange frostperiode har taget toppen af artens fremgang. I Vejlerne, der huser halvdelen af Danmarks rørdrummer, er formentlig hver fjerde rørdrum bukket under i de islagte rørskove
Jan Skriver
I disse uger lyder der særligt i nattetimerne tyrebrøl fra de største områder med rørskove i Danmark.
Det er rørdrummen, der brøler kraftfuldt eller pauker, som det kaldes. Men det sker ikke så talstærkt, som det har været tilfældet de seneste forår.
Rørskovens hemmelighedsfulde hejre har fået en kold skulder af klimaet denne vinter, så artens fortsatte fremgang i Danmark er tilsyneladende midlertidigt stillet i bero.
I begyndelsen af 1970'erne blev den danske bestand skønnet til at tælle omkring 40 par. I begyndelsen af 1990'erne blev der registreret 150-200 par rørdrummer her i landet, og den fremgang blev til en fordobling i 2004, da omkring 400 paukende rørdrummer blev registreret i våde, danske områder med skove af tagrør.
- Jeg har de seneste dage kortlagt de fleste områder af Vejlerne for paukende rørdrummer, og vi når næppe højere end 120 rørdrummer med territorier dette forår. Sidste år blev der i Vejlerne registreret 163 paukende rørdrum-hanner, og i rekordåret 2002 nåede vi op på 222 rørdrummer i de rørskove, der i særklasse er de bedste for arten her i landet, fortæller ornitologen og observatøren Henrik Haaning Nielsen, Vesløs.
- Det er dog næppe nogen katastrofe for rørdrummen med en enkelt hård vinter. Det vigtigste for rørdrummens fortsatte fremgang i Danmark er rørskove med en stabil, høj vandstand. Det er markant, at rørdrummerne flytter først ind i rørskove med en pålidelig høj vandstand, siger Henrik Haaning Nielsen.
Observatøren i Vejlerne tør ikke sige, hvordan det er gået vinterens rørdrummer i Maribo-søerne på Lolland, Vest Stadil Fjord i Vestjylland og Tøndermarsken, som er de andre store lokaliteter for arten i Danmark.
Der er næppe tvivl om, at vinteren også her har krævet sine ofre blandt de rørdrummer, som tog chancen og blev på ynglelokaliteterne vinteren igennem i stedet for at trække mod mildere egne i sydvest. Det er set adskillige steder denne vinter, at rørdrummer, som normalt er næsten umulige at få at se i deres tætte rørskove, er blevet presset ud af deres terræner af sult.
Da har de stået i kanten af kanaler med lidt åbent vand og har hutlet sig igennem, og de svageste er bukket under.
Henrik Haaning Nielsen, der i 2004 samlede oplysninger om rørdrummen fra hele Danmark, kalder den engang så sjældne rørdrum for en almindelig ynglefugl langs hele Den jyske Vestkyst, i Thy, på Salling og på Lolland.
Arten mangler i Danmark stort set kun i Vejle Amt og på Møn, Bornholm, øerne i Kattegat og Samsø.
Det er rørdrummen, der brøler kraftfuldt eller pauker, som det kaldes. Men det sker ikke så talstærkt, som det har været tilfældet de seneste forår.
Rørskovens hemmelighedsfulde hejre har fået en kold skulder af klimaet denne vinter, så artens fortsatte fremgang i Danmark er tilsyneladende midlertidigt stillet i bero.
I begyndelsen af 1970'erne blev den danske bestand skønnet til at tælle omkring 40 par. I begyndelsen af 1990'erne blev der registreret 150-200 par rørdrummer her i landet, og den fremgang blev til en fordobling i 2004, da omkring 400 paukende rørdrummer blev registreret i våde, danske områder med skove af tagrør.
- Jeg har de seneste dage kortlagt de fleste områder af Vejlerne for paukende rørdrummer, og vi når næppe højere end 120 rørdrummer med territorier dette forår. Sidste år blev der i Vejlerne registreret 163 paukende rørdrum-hanner, og i rekordåret 2002 nåede vi op på 222 rørdrummer i de rørskove, der i særklasse er de bedste for arten her i landet, fortæller ornitologen og observatøren Henrik Haaning Nielsen, Vesløs.
- Det er dog næppe nogen katastrofe for rørdrummen med en enkelt hård vinter. Det vigtigste for rørdrummens fortsatte fremgang i Danmark er rørskove med en stabil, høj vandstand. Det er markant, at rørdrummerne flytter først ind i rørskove med en pålidelig høj vandstand, siger Henrik Haaning Nielsen.
Observatøren i Vejlerne tør ikke sige, hvordan det er gået vinterens rørdrummer i Maribo-søerne på Lolland, Vest Stadil Fjord i Vestjylland og Tøndermarsken, som er de andre store lokaliteter for arten i Danmark.
Der er næppe tvivl om, at vinteren også her har krævet sine ofre blandt de rørdrummer, som tog chancen og blev på ynglelokaliteterne vinteren igennem i stedet for at trække mod mildere egne i sydvest. Det er set adskillige steder denne vinter, at rørdrummer, som normalt er næsten umulige at få at se i deres tætte rørskove, er blevet presset ud af deres terræner af sult.
Da har de stået i kanten af kanaler med lidt åbent vand og har hutlet sig igennem, og de svageste er bukket under.
Henrik Haaning Nielsen, der i 2004 samlede oplysninger om rørdrummen fra hele Danmark, kalder den engang så sjældne rørdrum for en almindelig ynglefugl langs hele Den jyske Vestkyst, i Thy, på Salling og på Lolland.
Arten mangler i Danmark stort set kun i Vejle Amt og på Møn, Bornholm, øerne i Kattegat og Samsø.
