Vejrfugle vender om
tirsdag 15. februar 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Sanglærker i tusindvis trak ind over landet mod slutningen af den milde januar, men de vendte om i februar og har udsat lærkesangen på grund af sne og frost. Sådan er det også med andre vejrfugle som viber og stære. Vejret bestemmer deres rejseplaner
Jan Skriver
Det barske februarvejr med store mængder af sne og en bidende frost har tvunget tusinder af sanglærker til at returnere til deres vinterkvarterer mod sydvest.
Lærkerne var ellers i januar godt i gang med at indfinde sig på deres danske ynglesteder. Flere steder lød meldinger om hundredtallige flokke af sanglærker.
Men lærkerne er vendt om og venter nu på en ny mildning med vind fra sydvest.
- For sanglærkerne er forårstrækket en slags konkurrence i at nå de bedste territorier først. Derfor er de hele tiden klar til at rykke ind i landet fra deres vinterterræner i egnene omkring Den engelske Kanal eller Frankrig, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Når sanglærkerne tager en chance på trækket, må de også være klar til at rykke tilbage, hvis vejret er imod dem. I løbet af den seneste uges tid med sne og frost er der sket et massiv returtræk af lærker. De er fløjet mod sydvest igen. Det er næppe kulden, men sneen der er fuglenes problem. Den dækker lærkernes føde på de stubmarker og enge, hvor de holder til, siger Michael Fink.
Når sneen dækker fuglenes spisekamre, sker det, at mange af dem rykker ud i nærheden af de veje, som er blevet ryddet af hensyn til trafikken. Da opstår et nyt problem.
- Vi ser tit, at der i perioder med sne kommer en top på kurven over trafikdræbte fugle. Mange fugle søger nemlig føde i rabatterne eller i kanten af de snefri veje. Og det er en risikabel affære at færdes i dét terræn, siger Michael Fink.
Når sanglærkerne rykker ud af et sneklædt Danmark, slår de sig ned i de første snefrie områder, de møder på deres vej. Det barske vejrlig koster næppe dødsfald af betydning.
- Vejrfugle som sanglærker og lidt senere i februar/marts også viber og stære er tilpasset denne måde at trække på. Først på året bølger de så at sige frem og tilbage mellem kulde og mildning. Det er langt værre for de fugle, der lever af insekter, og som først ankommer i april/maj fra Afrika. Hvis det pludselig sætter ind med en voldsom kuldeperiode sidst på foråret, er der ingen vej tilbage for mange arter af sangere. De bukker under, hvis vejret er voldsomt imod dem.
Og engang måtte mange svenske fiskeørne vende om og trække sydpå igen, fordi deres søer frøs til efter at ørnene var ankommet til en ny ynglesæson. Fiskevandet blev stift, og det blev et akut problem for fiskeørnene, der i hast måtte flyve sydpå til isfrie søer. Men for fugle som sanglærker er vekslende vintervejr en naturlig del af livet, siger Michael Fink.
Den danske bestand af sanglærker vurderes til at ligge i nabolaget af 1,4 millioner par. Bestanden af lærker er blevet halveret i løbet af få årtier. Ikke på grund af vintervejr, men fordi lærkerne har svært ved at finde sig til rette i et alt for intensivt dyrket landbrugsland, hvor der bruges sprøjtegifte.
På trods af bestandsnedgangen er sanglærken Danmarks tredje mest almindelige fugl.
Lærkerne var ellers i januar godt i gang med at indfinde sig på deres danske ynglesteder. Flere steder lød meldinger om hundredtallige flokke af sanglærker.
Men lærkerne er vendt om og venter nu på en ny mildning med vind fra sydvest.
- For sanglærkerne er forårstrækket en slags konkurrence i at nå de bedste territorier først. Derfor er de hele tiden klar til at rykke ind i landet fra deres vinterterræner i egnene omkring Den engelske Kanal eller Frankrig, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Når sanglærkerne tager en chance på trækket, må de også være klar til at rykke tilbage, hvis vejret er imod dem. I løbet af den seneste uges tid med sne og frost er der sket et massiv returtræk af lærker. De er fløjet mod sydvest igen. Det er næppe kulden, men sneen der er fuglenes problem. Den dækker lærkernes føde på de stubmarker og enge, hvor de holder til, siger Michael Fink.
Når sneen dækker fuglenes spisekamre, sker det, at mange af dem rykker ud i nærheden af de veje, som er blevet ryddet af hensyn til trafikken. Da opstår et nyt problem.
- Vi ser tit, at der i perioder med sne kommer en top på kurven over trafikdræbte fugle. Mange fugle søger nemlig føde i rabatterne eller i kanten af de snefri veje. Og det er en risikabel affære at færdes i dét terræn, siger Michael Fink.
Når sanglærkerne rykker ud af et sneklædt Danmark, slår de sig ned i de første snefrie områder, de møder på deres vej. Det barske vejrlig koster næppe dødsfald af betydning.
- Vejrfugle som sanglærker og lidt senere i februar/marts også viber og stære er tilpasset denne måde at trække på. Først på året bølger de så at sige frem og tilbage mellem kulde og mildning. Det er langt værre for de fugle, der lever af insekter, og som først ankommer i april/maj fra Afrika. Hvis det pludselig sætter ind med en voldsom kuldeperiode sidst på foråret, er der ingen vej tilbage for mange arter af sangere. De bukker under, hvis vejret er voldsomt imod dem.
Og engang måtte mange svenske fiskeørne vende om og trække sydpå igen, fordi deres søer frøs til efter at ørnene var ankommet til en ny ynglesæson. Fiskevandet blev stift, og det blev et akut problem for fiskeørnene, der i hast måtte flyve sydpå til isfrie søer. Men for fugle som sanglærker er vekslende vintervejr en naturlig del af livet, siger Michael Fink.
Den danske bestand af sanglærker vurderes til at ligge i nabolaget af 1,4 millioner par. Bestanden af lærker er blevet halveret i løbet af få årtier. Ikke på grund af vintervejr, men fordi lærkerne har svært ved at finde sig til rette i et alt for intensivt dyrket landbrugsland, hvor der bruges sprøjtegifte.
På trods af bestandsnedgangen er sanglærken Danmarks tredje mest almindelige fugl.
