Danmarks fugleliv overvåges for private midler
torsdag 11. maj 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening løfter i dag en statsopgave, støttet af en privat naturfond. Nu sender DOF et konkret tilbud til Miljøministeriet, og opfordrer samtidig staten til at betale for den fortsatte overvågning af de almindelige danske fuglearter. Det skriver bladet Fugle og Natur.
I midten af 1970erne tog en håndfuld fremsynede ornitologer initiativ til at overvåge de danske fuglebestande. Punkttællinger af fuglene blev påbegyndt, og det betyder, at vi nu kender fuglearternes bestandsudvikling i gennem mere end 30 år. Dette udgør den eneste viden, som det danske samfund har om mange af de danske fuglearter. Det er punkttællingerne, som dokumenterer at gråspurvebestanden er mere end halveret, og at der kun 6 uf af 10 viber tilbage på danske marker. Sidste år blev der gennemført omkring 370 punkttællinger i ynglesæsonen i Danmark.
I 2001 blev den offentlige støtte til fugleovervågningen skåret væk. Efter at myndighederne i årevis havde støttet Punkttællings-projektet, blev den økonomiske støtte helt fjernet. Heldigvis trådte Aage V. Jensens Fonde til med støtte, og denne fond har nu støttet projektet i fem år. Støtten løber imidlertid ud med udgangen af 2006, og DOF arbejder derfor på at sikre, at overvågningen kan fortsætte også i 2007 og derefter.
”Punkttællingerne skaber et glimrende vidensgrundlag om fuglene, og der er næppe nogen anden gruppe af dyr og planter i Danmark, hvor der foreligger så lang en tidsserie med så grundige optællinger og så bred en dækning i hele landet og i alle naturtyper.
På baggrund af punkttællingerne er der rige muligheder for at opnå endog meget detaljeret viden om de enkelte arters forekomst og anvende det til at beskrive tilstanden i de forskellige naturtyper”, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i DOF og leder af Punkttællings-projektet.
Værdien af punkttællingerne ses også af, at det fælles europæiske indeks for fuglebestandenes trivsel er udvalgt af EU som den hidtil eneste indikator for biodiversitet. DOF’s fugledata indgår på linie med en række søsterorganisationers heri.
Tilbud til Miljøministeriet
DOF har nu fremsendt et tilbud til Miljøministeriet om fremtidens punkttællinger. DOF tilbyder en over 30 år lang tidsserie, en etableret projektadministration og et velfungerende netværk – et korps af kyndige ornitologer, der frivilligt indsamler viden om de mange danske fuglearter. Sagt på en anden måde tilbyder DOF et grundlag for at træffe de nødvendige politiske beslutninger på baggrund af høj faglighed og et videnskabeligt formål. DOF indgår i et bredt europæisk samarbejde, hvortil DOF bidrager med oplysninger om de enkelte arters bestandsudvikling i Danmark. I næsten alle andre lande finansieres denne overvågning af myndighederne. Kun i Letland, Polen og Spanien – foruden Danmark – må finansieringen fremskaffes fra anden side.
”I DOF vurderer vi, at vi løfter en statslig opgave. Miljøministeriet bruger allerede DOF´s data i en række forskellige sammenhænge. Vi finder det derfor rimeligt, at Miljøministeriet er med til at dække de basale omkostninger og tilbyder endvidere et samarbejde om at udvikle den analytiske del, så vi fx får udviklet naturtypeindikatorer, der vil kunne benyttes til at vurdere, hvordan fuglene har i det i agerlandet, skoven og de andre danske naturtyper”, siger Henning Heldbjerg.
Yderligere oplysninger: Henning Heldbjerg 33283800