Fuglefestivalen var flyvedygtig
mandag 29. maj 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Op imod 3.000 mennesker gæstede i løbet af fire vindblæste dage i Kristi Himmelfartsferien Skagen Fuglefestival og grundlagde dermed sandsynligvis en tradition, oplyser DOF.
Jan Skriver
Vindretningen fra vest og en styrke i nabolaget af kuling var ikke noget at skrive hjem om, men Danmarks første fuglefestival nogensinde var flyvedygtig lige fra begyndelsen.
Omkring 3.000 mennesker var i løbet af arrangementets fire dage på toppen af Danmark forbi festivalens tilbud i og omkring Det Hvide Fyr og ude i terrænet.
- Jeg er meget tilfreds med forløbet. Mindst 1.000 mennesker gæstede Det Hvide Fyr og i hvert fald 500 var forbi observationsposten på klitterne nord for Grenen Kunstmuseum. Jeg fangede i løbet af dagene cirka 125 fugle, som blev ringmærket og sluppet fri, mens publikum fik sig en oplevelse, siger ornitologen Rolf Christensen, der var primus motor i Skagen Fuglefestival, som Dansk Ornitologisk Forenings nordjyske afdeling sammen med Skagen Fuglestation stod bag.
- Da der var flest på klitten, stod der 131 og spejdede efter trækfugle. Når man tænker på, at vinden ikke var gunstig set fra et Skagens-synspunkt, så er det flot. Jeg vil tro, at der i løbet af de fire dage blev observeret cirka 150 fuglearter, siger Rolf Christensen.
En steppehøg blev kåret som festivalens mest sjældne fugl, og Henrik Læssøe vandt et teleskop til over 10.000 kroner, fordi han fandt seværdigheden. En sort stork kom på andenpladsen over sjældenheder med en islom på tredjepladsen.
I kategorien af fåtallige fuglearter blev der også noteret turteldue, lille fluesnapper og en høgesanger blev ligefrem fanget, ringmærket og vist frem.
Fuglefestivalen blev en blanding af træf for feltbisser og turister på træk. Det var kunst på væggene i Det Hvide Fyr, salg i teltet, observationer fra klitterne, grillaften og feltornitologisk fodbold.
Hvad kan det ikke blive til, hvis vinden er i øst næste år?
- Det er godt at fornemme, at DOF's største forårssatsning blev en publikumstræffer og har potentiale til noget større. Atmosfæren var god, og kan vi stå sammen om arrangementet, tror jeg på en gentagelse, siger Rolf Christensen.