Skjern Ådalen er skestorkenes spisekammer
torsdag 8. juni 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den lysende hvide skestork giver et blåt stempel til Skjern Ådalens våde natur, som samfundet har brugt 254 millioner kroner på at genoprette, oplyser DOF.
Jan Skriver
Efter 80 års fravær begyndte skestorken i 2002 på ny at yngle ved Ringkøbing Fjord. Skjern Ådalens mosaik af søer, våde enge og rørsumpe fristede en koloni på fem par skestorke til at yngle i nabolaget af den slyngede å.
Og i år tæller skestorkenes koloni hele 14 par, hvilket er dobbelt så mange som i 2005.
Ofte kan der fra landevejen, der fører gennem det naturgenoprettede vådområde mellem Skjern og Lønborg, ses småflokke af skestorke.
De lysende hvide fugle søger hver dag føde i ådalens lavvandede søer og vandhuller. Eller de flyver til reservatet Tipperne.
- Med sin ankomst som ynglefugl er skestorken med til at vise, at samfundet har fået naturvaluta for de mange millioner kroner, det kostede at give Skjern Å 26 kilometer af sit slyngede løb tilbage og lade vandet få råderum i ådalen, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Skestorken slår sig udelukkende ned i vådområder af meget høj biologisk kvalitet, hvor der er mange smådyr i vandet og stor variation i fødeudbyttet. Fuglens ankomst er en slags blåt stempel til genopretningen af ådalen, der også har tiltrukket klyder og sorthalsede lappedykkere som ynglefugle og tusindtallige skarer af trækfugle. Naturgenopretning i stor skala, hvor man tænker i hele økosystemer er vejen frem, hvis man vil have spektakulære arter som skestorke, der kan give publikum enestående oplevelser, siger biologen.
Michael Grell mener, at også den hvide stork vil få bedre vilkår, hvis samfundet satser stort i flere ådale i stil med Skjern Å-projektet.
- Hvis vi skal bevare den hvide stork som dansk ynglefugl, må vi lade flere vådområder i vores store ådale træde frem i landskabet, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening, biolog Michael Grell.
Tlf. 33 28 38 00 eller mobil 22 12 72 40.
Og i år tæller skestorkenes koloni hele 14 par, hvilket er dobbelt så mange som i 2005.
Ofte kan der fra landevejen, der fører gennem det naturgenoprettede vådområde mellem Skjern og Lønborg, ses småflokke af skestorke.
De lysende hvide fugle søger hver dag føde i ådalens lavvandede søer og vandhuller. Eller de flyver til reservatet Tipperne.
- Med sin ankomst som ynglefugl er skestorken med til at vise, at samfundet har fået naturvaluta for de mange millioner kroner, det kostede at give Skjern Å 26 kilometer af sit slyngede løb tilbage og lade vandet få råderum i ådalen, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Skestorken slår sig udelukkende ned i vådområder af meget høj biologisk kvalitet, hvor der er mange smådyr i vandet og stor variation i fødeudbyttet. Fuglens ankomst er en slags blåt stempel til genopretningen af ådalen, der også har tiltrukket klyder og sorthalsede lappedykkere som ynglefugle og tusindtallige skarer af trækfugle. Naturgenopretning i stor skala, hvor man tænker i hele økosystemer er vejen frem, hvis man vil have spektakulære arter som skestorke, der kan give publikum enestående oplevelser, siger biologen.
Michael Grell mener, at også den hvide stork vil få bedre vilkår, hvis samfundet satser stort i flere ådale i stil med Skjern Å-projektet.
- Hvis vi skal bevare den hvide stork som dansk ynglefugl, må vi lade flere vådområder i vores store ådale træde frem i landskabet, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening, biolog Michael Grell.
Tlf. 33 28 38 00 eller mobil 22 12 72 40.
