Storkens bastion på skorstenen
onsdag 28. juni 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I landsbyen Vegger i Himmerland har storkereden på smedens skorsten i Ågade været beboet i 70 år i træk, oplyser DOF. Det er dansk rekord i nyere tid. De seneste uger har der dog været skærmydsler på skorstenen.
Jan Skriver
Siden 1936 har storkereden på skorstenen til den gamle smedie i Vegger mellem Nibe og Aars i Himmerland været hjemsted for hvide storke.
Snesevis af unger er blevet sendt ud i verden fra toppen af skorstenen, men i år går frugtbarheden fløjten. Den gamle hanstork er alene i reden, der på det seneste har haft besøg af fremmede.
- To storke har opholdt sig i nabolaget af reden, men der har formentlig været tale om unge strejfende hanner. Den gamle hanstork har forsvaret sin rede og skældt ud på de fremmede, som derpå er blevet set i engene i ådalen, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) ekspert i storke.
Han har fulgt Veggers storke-historie i flere årtier og han mener, at hanstorken i landsbyen er mere end 20 år.
- Storken er ikke ringmærket, derfor kan jeg ikke være helt sikker på min teori, men jeg tror, at han har haft reden på skorstenen som territorium siden begyndelsen af 1990'erne. Derfor er han efterhånden en ældre herre på over 20 år. Der går altid nogle år, inden en stork får sin egen rede. Jeg kunne sagtens forestille mig, at hanstorken faktisk er en af Veggers egne storke, det vil sige, at han i dag bor i den rede, han selv er udruget i, siger Hans Skov.
Veggers hanstork har været ungkarl det meste af det nye årtusinde. I 2000 var der to unger i reden.
I 2001, 2002 og 2003 var han alene, men så i 2004 dukkede en hun op, og parret fik fire æg. Sæsonen resulterede i to flyvefærdige unger.
I 2005 var Vegger-hannen atter alene på skorstenen frem til Sankt Hans, hvor hunnen omsider indfandt sig. Det var dog alt for sent til yngel.
Veggers gamle hanstork må betragtes som den sidste stork af den oprindelige danske bestand, der for 150 år siden talte 8.000 -10.000 storkepar.