Mindre græs gør gæs til trafikanter
tirsdag 4. juli 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Græsningsarealer for gæs bliver mindre og gror gradvist til i og omkring Danmarks største yngleplads for grågåsen, reservatet Vejlerne i Nordvestjylland. Derfor er nogle af fuglene begyndt at færdes på diger og vejrabatter klos op ad tæt trafik, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
Gåsegangen har fået en ny betydning i fuglereservatet Vejlerne i Nordvestjylland, hvis rørskove formentlig tæller over 1.500 par grågæs.
Det er cirka en femtedel af hele Danmarks bestand af vores indfødte gås.
For gåsegangen handler om at nå frem til nye græsgange i udkanten af reservatet og i vejenes rabatter klos op ad den hæsblæsende trafik.
- To nye udviklingstendenser kolliderer så at sige. Den ene bevæger sig mod flere og flere ynglende gæs, den anden går i retning af stadigt færre kreaturer, som kan holde landskabet åbent og gæstfrit for gæs, der har brug for at kunne græsse i kort vegetation. Derfor oplever vi, at en del gæs søger ud i de nyslåede vejrabatter, hvor de kan æde af vegetationen. I disse uger ser vi en del familieflokke af grågæs helt tæt på trafikken. Og sidste sommer fandt vi de første gæslinger, der var blevet dræbt af biler, fortæller Poul Hald-Mortensen, der er biolog i de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, som ejer Vejlerne.
Tidligere var der store, åbne strækninger med enge både i og omkring Vejlernes våde vildmark. I dag er randområderne præget af kornavl og tilgroning. Det giver en art som grågåsen færre muligheder for at sprede sig i terrænet og finde føde.
- Det er ærgerligt, at samfundet ikke for alvor i de danske internationale beskyttelsesområder sætter ind med en storstilet og målrettet naturpleje, som ikke alene vil kunne give grågæssene bedre livsbetingelser, men også sikre en lang række af engens andre fuglearter bedre levevilkår. Naturpleje med græssende kreaturer er kodeordet i denne sammenhæng, fastslår Poul Hald-Mortensen.
- Desværre kommer et stigende antal konventionelle kreaturer på stald i stedet for at færdes under åben himmel i sommermånederne. Det er et tilbageskridt for både dyrevelfærden og naturrigdommen. Vi kan dog glæde os over, at økologiske kvægavlere har regler, der kræver, at de skal have deres dyr på græs, siger biologen i Vejlerne.
Vejlernes voksende bestand af grågæs er vugge for de vilde gæs i en stor del af det nordlige Jylland.
- Der er næppe tvivl om, at ynglebestanden i Hanstholm Vildtreservat og i søerne i Thy er grundlagt af ynglefugle fra Vejlerne. Også østpå i Limfjorden er grågåsen i kraft af fuglenes succes i Vejlerne i fremgang for eksempel i Ulvedybet og på mange øer og holme i farvandet, siger Poul Hald-Mortensen, der ærgrer sig over, at naturens tilstand i Vejlerne, som har ry for at være det måske vigtigste vådområde i Nordvesteuropa, ikke bliver overvåget så nøje som tidligere.
- Regeringen sparede i 2003 Vejlernes Feltstation væk, så vi nu har sværere ved at følge den generelle udvikling i naturen og hos bestanden af grågæs. Det er også blevet vanskeligere at overvåge en række sjældne og truede ynglefugle, som vi ellers her i landet har pligt til, siger Poul Hald-Mortensen.
Det er cirka en femtedel af hele Danmarks bestand af vores indfødte gås.
For gåsegangen handler om at nå frem til nye græsgange i udkanten af reservatet og i vejenes rabatter klos op ad den hæsblæsende trafik.
- To nye udviklingstendenser kolliderer så at sige. Den ene bevæger sig mod flere og flere ynglende gæs, den anden går i retning af stadigt færre kreaturer, som kan holde landskabet åbent og gæstfrit for gæs, der har brug for at kunne græsse i kort vegetation. Derfor oplever vi, at en del gæs søger ud i de nyslåede vejrabatter, hvor de kan æde af vegetationen. I disse uger ser vi en del familieflokke af grågæs helt tæt på trafikken. Og sidste sommer fandt vi de første gæslinger, der var blevet dræbt af biler, fortæller Poul Hald-Mortensen, der er biolog i de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, som ejer Vejlerne.
Tidligere var der store, åbne strækninger med enge både i og omkring Vejlernes våde vildmark. I dag er randområderne præget af kornavl og tilgroning. Det giver en art som grågåsen færre muligheder for at sprede sig i terrænet og finde føde.
- Det er ærgerligt, at samfundet ikke for alvor i de danske internationale beskyttelsesområder sætter ind med en storstilet og målrettet naturpleje, som ikke alene vil kunne give grågæssene bedre livsbetingelser, men også sikre en lang række af engens andre fuglearter bedre levevilkår. Naturpleje med græssende kreaturer er kodeordet i denne sammenhæng, fastslår Poul Hald-Mortensen.
- Desværre kommer et stigende antal konventionelle kreaturer på stald i stedet for at færdes under åben himmel i sommermånederne. Det er et tilbageskridt for både dyrevelfærden og naturrigdommen. Vi kan dog glæde os over, at økologiske kvægavlere har regler, der kræver, at de skal have deres dyr på græs, siger biologen i Vejlerne.
Vejlernes voksende bestand af grågæs er vugge for de vilde gæs i en stor del af det nordlige Jylland.
- Der er næppe tvivl om, at ynglebestanden i Hanstholm Vildtreservat og i søerne i Thy er grundlagt af ynglefugle fra Vejlerne. Også østpå i Limfjorden er grågåsen i kraft af fuglenes succes i Vejlerne i fremgang for eksempel i Ulvedybet og på mange øer og holme i farvandet, siger Poul Hald-Mortensen, der ærgrer sig over, at naturens tilstand i Vejlerne, som har ry for at være det måske vigtigste vådområde i Nordvesteuropa, ikke bliver overvåget så nøje som tidligere.
- Regeringen sparede i 2003 Vejlernes Feltstation væk, så vi nu har sværere ved at følge den generelle udvikling i naturen og hos bestanden af grågæs. Det er også blevet vanskeligere at overvåge en række sjældne og truede ynglefugle, som vi ellers her i landet har pligt til, siger Poul Hald-Mortensen.
