Så er der redt op til sumpfugle
mandag 24. juli 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
13. juli blev den sidste prop af jord gravet i Bjørnsholm Å i Vesthimmerland og i disse dage smyger Vilsted Sø sig tilbage i det lave land og indtager sin gamle plads i landskabet. Søen kan blive en af Danmarks mest fuglerige. Rørdrummen og den plettede rørvagtel er allerede flyttet ind.
Jan Skriver
Danmarks største genopretning af våd natur siden Skjern Å i sommeren 1999 fik indviet sine nye slyngninger efter tre årtier i spændetrøje er ved at vokse frem af landskabet i Vesthimmerland.
26. august vil Vilsted Sø, der med et vandspejl på omkring 500 hektar vil blive tre gange så stor som for eksempel Brabrand Sø ved Århus, officielt blive indviet.
Men sumpfuglene har allerede taget godt imod den nye naturperle, som kan blive en af Danmarks mest fuglerige søer. Området kan blive en aflægger af en af Nordvesteuropas vigtigste fuglelokaliteter Vejlerne, "Sumpfuglenes forjættede Land", der i fugleflugtslinie ligger 19 kilometer fra søen.
Rørdrummen er hørt pauke ved Vilsted Sø de seneste uger. Og den plettede rørvagtel, der har en stemme, som kan minde om en dryppende vandhane, er også flyttet ind og har på det seneste "dryppet" fra ådalens lave oversvømmede enge.
Trækfugle som tinksmede og hvidklirer bruger i denne tid de marker, der bliver vådere og vådere for hver dag, indtil søen om få uger vil fylde det meste af dalen.
- Vilsted Sø vil skabe en bedre forbindelse mellem områderne fra Ringkøbing Fjord i syd og til Vejlerne og Ulvedybet i nord. For trækfuglene vil søen blive en vigtig rasteplads på ruten helt nede fra Vadehavet op gennem Jylland og næsten til Skagen. Nu mangler vi bare et stort og vitalt område for vandfugle længst mod nord i Jylland, siger Kurt Rasmussen, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Nordjylland.
- Det næste store projekt til genopretning af Danmarks tabte våde natur kunne i den forbindelse passende blive Gårdbo Sø ved Ålbæk syd for Skagen. Hvis vi får den tilbage, vil vi have et fornemt rutenet af våde rastepladser for trækfugle, både inden de om foråret tager springet nordpå over Skagerrak, og når de i sensommeren og efteråret vender tilbage og begynder deres rejse mod syd over Danmark, siger Kurt Rasmussen.
Men foreløbig er Vilsted Sø, der blev afvandet i tre etaper med start i henholdsvis 1869, 1905 og 1952 med den totale tørlægning i 1956 til følge ved at vokse sig til fordums størrelse.
Og når efterårstrækket af ænder og gæs for alvor sætter ind i september og oktober vil søen tiltrække tusindtallige skarer.
Fra marts-april 2007 spås Vilsted Sø at blive en vigtig ynglelokalitet for lappedykkere, gæs, ænder, rørhøns og vadefugle.
I sin første fase vil søen næste forår formentlig komme til at tiltrække store antal af ynglende sorthalsede lappedykkere, gråstrubede lappedykkere og hættemåger. Atlinganden vil indfinde sig, og måske vil dværgmågerne og sortternerne slå sig ned og bygge rede.
Grågåsen vil med garanti begynde at yngle ved søen i Vesthimmerland, hvor også rørdrummen vil etablere en fast ynglebestand.
Og rørhøgene vil bygge rede i tagrørene og jage over engene og langs søbredden. Der er allerede ét par rørhøge ved Vilsted Sø.
Skeænder, knarænder og andre svømmeænder vil søge føde i fladvandet og på de våde enge. Rørhøns og nationalfuglen knopsvanen vil få et ideelt ynglested i den lavvandede sø, hvis gennemsnitlige dybde kun bliver omkring en meter.
Det er de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, der har banet vejen for søens genfødsel. Fondene ejer cirka 855 hektar af projektområdets 950 hektar, hvis drift og administration er lagt i hænderne på Nordjyllands Amt.
Når amtet ved årsskiftet som led i strukturreformen bliver nedlagt, vil driften og administrationen af Vilsted Sø overgå til Buderupholm Statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen.
Retableringen af Vilsted Sø finder sted som et led i Vandmiljøplan II. Ved at lade Bjørnsholm Å løbe igennem søen, vil der hvert år blive fjernet cirka 210 tons kvælstof, der ellers ville ende i Limfjorden til skade for farvandets vandmiljø.
26. august vil Vilsted Sø, der med et vandspejl på omkring 500 hektar vil blive tre gange så stor som for eksempel Brabrand Sø ved Århus, officielt blive indviet.
Men sumpfuglene har allerede taget godt imod den nye naturperle, som kan blive en af Danmarks mest fuglerige søer. Området kan blive en aflægger af en af Nordvesteuropas vigtigste fuglelokaliteter Vejlerne, "Sumpfuglenes forjættede Land", der i fugleflugtslinie ligger 19 kilometer fra søen.
Rørdrummen er hørt pauke ved Vilsted Sø de seneste uger. Og den plettede rørvagtel, der har en stemme, som kan minde om en dryppende vandhane, er også flyttet ind og har på det seneste "dryppet" fra ådalens lave oversvømmede enge.
Trækfugle som tinksmede og hvidklirer bruger i denne tid de marker, der bliver vådere og vådere for hver dag, indtil søen om få uger vil fylde det meste af dalen.
- Vilsted Sø vil skabe en bedre forbindelse mellem områderne fra Ringkøbing Fjord i syd og til Vejlerne og Ulvedybet i nord. For trækfuglene vil søen blive en vigtig rasteplads på ruten helt nede fra Vadehavet op gennem Jylland og næsten til Skagen. Nu mangler vi bare et stort og vitalt område for vandfugle længst mod nord i Jylland, siger Kurt Rasmussen, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Nordjylland.
- Det næste store projekt til genopretning af Danmarks tabte våde natur kunne i den forbindelse passende blive Gårdbo Sø ved Ålbæk syd for Skagen. Hvis vi får den tilbage, vil vi have et fornemt rutenet af våde rastepladser for trækfugle, både inden de om foråret tager springet nordpå over Skagerrak, og når de i sensommeren og efteråret vender tilbage og begynder deres rejse mod syd over Danmark, siger Kurt Rasmussen.
Men foreløbig er Vilsted Sø, der blev afvandet i tre etaper med start i henholdsvis 1869, 1905 og 1952 med den totale tørlægning i 1956 til følge ved at vokse sig til fordums størrelse.
Og når efterårstrækket af ænder og gæs for alvor sætter ind i september og oktober vil søen tiltrække tusindtallige skarer.
Fra marts-april 2007 spås Vilsted Sø at blive en vigtig ynglelokalitet for lappedykkere, gæs, ænder, rørhøns og vadefugle.
I sin første fase vil søen næste forår formentlig komme til at tiltrække store antal af ynglende sorthalsede lappedykkere, gråstrubede lappedykkere og hættemåger. Atlinganden vil indfinde sig, og måske vil dværgmågerne og sortternerne slå sig ned og bygge rede.
Grågåsen vil med garanti begynde at yngle ved søen i Vesthimmerland, hvor også rørdrummen vil etablere en fast ynglebestand.
Og rørhøgene vil bygge rede i tagrørene og jage over engene og langs søbredden. Der er allerede ét par rørhøge ved Vilsted Sø.
Skeænder, knarænder og andre svømmeænder vil søge føde i fladvandet og på de våde enge. Rørhøns og nationalfuglen knopsvanen vil få et ideelt ynglested i den lavvandede sø, hvis gennemsnitlige dybde kun bliver omkring en meter.
Det er de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, der har banet vejen for søens genfødsel. Fondene ejer cirka 855 hektar af projektområdets 950 hektar, hvis drift og administration er lagt i hænderne på Nordjyllands Amt.
Når amtet ved årsskiftet som led i strukturreformen bliver nedlagt, vil driften og administrationen af Vilsted Sø overgå til Buderupholm Statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen.
Retableringen af Vilsted Sø finder sted som et led i Vandmiljøplan II. Ved at lade Bjørnsholm Å løbe igennem søen, vil der hvert år blive fjernet cirka 210 tons kvælstof, der ellers ville ende i Limfjorden til skade for farvandets vandmiljø.
