Markpiberen på Herrens mark
tirsdag 1. august 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En af dansk naturs grå eksistenser, markpiberen, er ved at uddø. Denne sommer har kun et eller to par ynglet her i landet. Markpiberen er i krise overalt i Nordvesteuropa og har forladt Holland.
Jan Skriver
Denne varme sommer 2006 kan blive den sidste sæson med ynglende markpiber i Danmark.
Der er i år kun konstateret et ynglepar med nogenlunde sikkerhed. Og så er der mistanke om et andet.
Det næsten sikre par er fra Råbjerg Stene på Skagens Odde, hvor der for få år siden var 15-20 par markpibere fordelt på en halv snes lokaliteter.
Det andet mulige ynglepar er fra Ørkenen på Anholt i Kattegat, der traditionelt har været et af de allerbedste markpiber-terræner her i landet.
I løbet af få årtier har en dansk bestand på cirka 50 par markpibere, der hører til i klitnaturen og omkring sandstrandene på Kattegats kyster, haft en drastisk tilbagegang til under en håndfuld fugle.
- Markpiberen kan være væk næste år, men det er også muligt, at et par eller to vil holde stand nogle somre endnu. Under alle omstændigheder er det sandsynligt, at markpiberen vil blive den næste fugleart, der dør ud i den danske natur, siger ornitologen Knud Pedersen fra Skagen.
Han holder tal på markpiberen for Dansk Ornitologisk Forening i projektet "Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle" (DATSY).
Og den opgave er blevet lettere og lettere at overskue de seneste år.
- Bestandene af markpibere er truet i stort set alle lande i Nordvesteuropa. Arten kan godt lide varme og tørke, men selv om vi tilsyneladende denne sommer byder på helt ideelle levevilkår for markpibere, så ligger Danmark nu engang i udkanten af dens udbredelsesområde. Det er formentlig i nabolaget af den kendsgerning, at vi skal finde en forklaring på artens nedgang her i landet. Der kommer stort set ikke nye fugle og nyt blod til en lille isoleret randpopulation som den danske.
- Og det skyldes formentlig, at markpiberen i løbet af 1900-tallet har mistet levesteder overalt i Vest- og Centraleuropa, fordi dens levesteder af tørre, åbne landskaber med sparsom vegetation er blevet opdyrket eller er groet til. De danske markpibere lever geografisk set i dag så at sige på små øer meget langt fra artens kerneområder, siger Knud Pedersen.
Markpiberen opgav Belgien som levested i 1986 og forlod for få år siden Holland som fast ynglelandskab. For et halvt hundrede år siden var der op imod 350 par markpibere i vadehavslandet. Omkring 1990 var højst 80 tilbage. I 2003 blev der set en han af markpiber i Holland. Derpå var det slut.
Historien ser ud til at gentage sig i Danmark.
I Holland hænger markpiberens nedgang formentlig sammen med den kraftige tilgroning af det åbne landskab, som kvælstofberiget nedbør har forårsaget.
Selv om også store dele af det danske landskab er præget af overgødskning på grund af ammoniakfordampning, kan danske markpibere næppe skrives på listen over gylleramte.
- Markpiberens sidste yngleområder på Skagen Halvøen og Anholt midt ude i Kattegat hører til de mindst kvælstofpåvirkede landskaber i Danmark. Vi har at gøre med nogle af de sidste og bedst bevarede klitheder, og jeg kan ikke se, at der er sket ændringer i deres natur, som kan begrunde, at markpiberen forlader dem, siger Knud Pedersen.
- Sandsynligheden taler for, at artens aktuelle danske krise skyldes mangel på tilgang af nye fugle fra de områder, som huser talstærke bestande. Og som er blevet fjernere, fordi markpiberen nu har forladt Holland, Nordtyskland og generelt er blevet mere fåtallig i vores del af verden, siger den nordjyske ornitolog.
I Tyskland holder markpiberen stand i områder, der er præget af de åbne brunkulsminer i det tidligere Østtyskland. Her yngler et sted mellem 800 og 1.300 par markpibere.
Globalt set er markpiberen ikke truet af udryddelse. Bestanden i Europa skønnes at tælle mindst 500.000 ynglepar, hvoraf Spanien med sine 400.000 par er artens absolut vigtigste terræn.
Markpiberen findes også talrigt mod øst i Rusland.
I Danmark har bestanden næppe nogensinde været større end cirka 50 par. Udover Skagen-halvøen og Anholt har ynglepladserne heddet Læsø og nordkysten af Sjælland.
Den sandfarvede piber vandrede formentlig ind i landet i tidsrummet fra 1200-tallet og et par århundreder frem, hvor stormfloder og sandflugt banede vejen for dens foretrukne yngleterræner.
Målt med menneskelige alen er markpiberen en af de mest nøjsomme fugle, man kan tænke sig.
Der er i år kun konstateret et ynglepar med nogenlunde sikkerhed. Og så er der mistanke om et andet.
Det næsten sikre par er fra Råbjerg Stene på Skagens Odde, hvor der for få år siden var 15-20 par markpibere fordelt på en halv snes lokaliteter.
Det andet mulige ynglepar er fra Ørkenen på Anholt i Kattegat, der traditionelt har været et af de allerbedste markpiber-terræner her i landet.
I løbet af få årtier har en dansk bestand på cirka 50 par markpibere, der hører til i klitnaturen og omkring sandstrandene på Kattegats kyster, haft en drastisk tilbagegang til under en håndfuld fugle.
- Markpiberen kan være væk næste år, men det er også muligt, at et par eller to vil holde stand nogle somre endnu. Under alle omstændigheder er det sandsynligt, at markpiberen vil blive den næste fugleart, der dør ud i den danske natur, siger ornitologen Knud Pedersen fra Skagen.
Han holder tal på markpiberen for Dansk Ornitologisk Forening i projektet "Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle" (DATSY).
Og den opgave er blevet lettere og lettere at overskue de seneste år.
- Bestandene af markpibere er truet i stort set alle lande i Nordvesteuropa. Arten kan godt lide varme og tørke, men selv om vi tilsyneladende denne sommer byder på helt ideelle levevilkår for markpibere, så ligger Danmark nu engang i udkanten af dens udbredelsesområde. Det er formentlig i nabolaget af den kendsgerning, at vi skal finde en forklaring på artens nedgang her i landet. Der kommer stort set ikke nye fugle og nyt blod til en lille isoleret randpopulation som den danske.
- Og det skyldes formentlig, at markpiberen i løbet af 1900-tallet har mistet levesteder overalt i Vest- og Centraleuropa, fordi dens levesteder af tørre, åbne landskaber med sparsom vegetation er blevet opdyrket eller er groet til. De danske markpibere lever geografisk set i dag så at sige på små øer meget langt fra artens kerneområder, siger Knud Pedersen.
Markpiberen opgav Belgien som levested i 1986 og forlod for få år siden Holland som fast ynglelandskab. For et halvt hundrede år siden var der op imod 350 par markpibere i vadehavslandet. Omkring 1990 var højst 80 tilbage. I 2003 blev der set en han af markpiber i Holland. Derpå var det slut.
Historien ser ud til at gentage sig i Danmark.
I Holland hænger markpiberens nedgang formentlig sammen med den kraftige tilgroning af det åbne landskab, som kvælstofberiget nedbør har forårsaget.
Selv om også store dele af det danske landskab er præget af overgødskning på grund af ammoniakfordampning, kan danske markpibere næppe skrives på listen over gylleramte.
- Markpiberens sidste yngleområder på Skagen Halvøen og Anholt midt ude i Kattegat hører til de mindst kvælstofpåvirkede landskaber i Danmark. Vi har at gøre med nogle af de sidste og bedst bevarede klitheder, og jeg kan ikke se, at der er sket ændringer i deres natur, som kan begrunde, at markpiberen forlader dem, siger Knud Pedersen.
- Sandsynligheden taler for, at artens aktuelle danske krise skyldes mangel på tilgang af nye fugle fra de områder, som huser talstærke bestande. Og som er blevet fjernere, fordi markpiberen nu har forladt Holland, Nordtyskland og generelt er blevet mere fåtallig i vores del af verden, siger den nordjyske ornitolog.
I Tyskland holder markpiberen stand i områder, der er præget af de åbne brunkulsminer i det tidligere Østtyskland. Her yngler et sted mellem 800 og 1.300 par markpibere.
Globalt set er markpiberen ikke truet af udryddelse. Bestanden i Europa skønnes at tælle mindst 500.000 ynglepar, hvoraf Spanien med sine 400.000 par er artens absolut vigtigste terræn.
Markpiberen findes også talrigt mod øst i Rusland.
I Danmark har bestanden næppe nogensinde været større end cirka 50 par. Udover Skagen-halvøen og Anholt har ynglepladserne heddet Læsø og nordkysten af Sjælland.
Den sandfarvede piber vandrede formentlig ind i landet i tidsrummet fra 1200-tallet og et par århundreder frem, hvor stormfloder og sandflugt banede vejen for dens foretrukne yngleterræner.
Målt med menneskelige alen er markpiberen en af de mest nøjsomme fugle, man kan tænke sig.
