Fældende fugle til tælling
mandag 21. august 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Biologer vil i august og begyndelsen af september tilbagelægge op imod 7.000 kilometer i fly over Danmark for at tælle vandfugle, der fælder deres fjerdragt i de danske farvande
Jan Skriver
Det er lidt den omvendte verden. Fuglene kan ikke flyve. Det kan biologerne til gengæld.
For fuglene fælder deres svingfjer, og biologerne er gået på vingerne for at tælle alle fældende fugle i de danske havområder og fjorde.
- Som et led i den nationale overvågning af vandmiljøet vil der med start i denne sensommer hvert sjette år blive talt fældende fugle fra fly og suppleret med optællinger fra land på udvalgte lokaliteter. Ikke siden 1989 er der lavet en lignende systematisk optælling af de fældeflokke, som vores kystområder er meget rig på, siger Ib Krag Petersen, der er biolog hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø, der leder optællingen.
DMU får hjælp af Dansk Ornitologisk Forenings trænede fugletællere til en række af de tællinger, som vil blive foretaget fra land.
Ib Krag Petersen har på et kort over de indre danske farvande, området vest for Blåvands Huk, Fanø og Rømø, Bælthavet og den vestlige del af Østersøen trukket streger, der svarer til næsten 7.000 kilometer i luften.
Piloten skal nøje følge stregernes kurs og så handler det ellers for biologen om at få talt de fugle, som flyet passerer.
Derpå bliver der hjemme på kontoret lavet beregninger, så man til sidst får et tal for de samlede bestande af andefugle, der på denne årstid fælder i de danske farvande.
- Det siger sig selv, at vi geografisk set ikke kan dække det hele, så vi laver transekt-tællinger, som det hedder i fagsproget. Ved at tælle områder i udsnit, kan vi beregne fuglenes tætheder og fordeling. Erfaringerne viser, at metoden er præcis, siger Ib Krag Petersen, der i løbet af august og begyndelsen af september vil være på vingerne 14 gange, hvis vejret tillader det.
Området vest for Jyllands vestligste punkt, Blåvands Huk, huser i perioder særligt om vinteren sammen med Aalborg Bugt i Kattegat syd for Læsø nogle af de største forekomster af dykænder i vores del af verden.
På denne årstid holder tusinder af sortænder, der fælder deres fjer og mister flyveevnen, til i de danske farvande.
- Det er primært dykænder som sortand, fløjlsand og edderfugl, vi vil komme til at registrere. Men også toppede skalleslugere vil vi se mange af, siger Ib Krag Petersen.
Knopsvanen er en af de fugle, som man virkelig lægger mærke til, når den gradvist smider sommergarderoben, så vinterfjerene kan vokse ud.
Dels flyder det med fjer i de områder, hvor svanerne fælder, dels tilbringer de store hvide fugle ofte deres fældeperiode i vældige koncentrationer.
- I øjeblikket holder 10.000'er af fældende knopsvaner til i Danmark. Mange af dem vil blive talt fra land. Det kan være i Roskilde Fjord, Ringkøbing Fjord, Nakskov Fjord, Stavns Fjord på Samsø eller i Limfjorden. Op imod 40 lokaliteter jævnt fordelt over landet vil blive talt fra land, siger Ib Krag Petersen.
For en fugl repræsenterer fældeperioden den måske mest belastende tid på året. I op imod tre uger er anden, gåsen eller svanen ude af stand til at flyve. Så den er ustandseligt i allerhøjeste alarmberedskab.
- På Saltholm i Øresund for eksempel samles mange tusinde grågæs i løbet af sommeren for at fælde deres svingfjer. De er latent stressede, for der skal ikke meget til, før de flygter i panik. De er udmærket klar over, at deres fjender har gode chancer, når de ikke selv kan flyve. Gæssene er hysteriske over for uforudsete hændelser. Så det siger sig selv, at fugle i deres fældeperiode har brug for sikre opholdssteder i landskabet.
- Grågæssene er nu færdige med at fælde på Saltholm for denne sæson. Gæssene er tidligere på den i forhold til svanerne og dykænderne. Så de har spredt sig i landskabet, og i denne tid kan man mange steder i Danmark opleve flokke af grågæs med ny fjerdragt, siger Ib Krag Petersen.
Edderfuglene fælder alle deres kropsfjer på denne årstid. Det er beregnet, at de store dykænder bruger mere energi på fældningen, end de gør selv i strenge vintre.
Du kan se kort over ruterne her.
Yderligere oplysninger fås hos biolog Ib Krag Petersen, DMU, Kalø.
Tlf. 89 20 15 18.
Email: ikp@dmu.dk
For fuglene fælder deres svingfjer, og biologerne er gået på vingerne for at tælle alle fældende fugle i de danske havområder og fjorde.
- Som et led i den nationale overvågning af vandmiljøet vil der med start i denne sensommer hvert sjette år blive talt fældende fugle fra fly og suppleret med optællinger fra land på udvalgte lokaliteter. Ikke siden 1989 er der lavet en lignende systematisk optælling af de fældeflokke, som vores kystområder er meget rig på, siger Ib Krag Petersen, der er biolog hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø, der leder optællingen.
DMU får hjælp af Dansk Ornitologisk Forenings trænede fugletællere til en række af de tællinger, som vil blive foretaget fra land.
Ib Krag Petersen har på et kort over de indre danske farvande, området vest for Blåvands Huk, Fanø og Rømø, Bælthavet og den vestlige del af Østersøen trukket streger, der svarer til næsten 7.000 kilometer i luften.
Piloten skal nøje følge stregernes kurs og så handler det ellers for biologen om at få talt de fugle, som flyet passerer.
Derpå bliver der hjemme på kontoret lavet beregninger, så man til sidst får et tal for de samlede bestande af andefugle, der på denne årstid fælder i de danske farvande.
- Det siger sig selv, at vi geografisk set ikke kan dække det hele, så vi laver transekt-tællinger, som det hedder i fagsproget. Ved at tælle områder i udsnit, kan vi beregne fuglenes tætheder og fordeling. Erfaringerne viser, at metoden er præcis, siger Ib Krag Petersen, der i løbet af august og begyndelsen af september vil være på vingerne 14 gange, hvis vejret tillader det.
Området vest for Jyllands vestligste punkt, Blåvands Huk, huser i perioder særligt om vinteren sammen med Aalborg Bugt i Kattegat syd for Læsø nogle af de største forekomster af dykænder i vores del af verden.
På denne årstid holder tusinder af sortænder, der fælder deres fjer og mister flyveevnen, til i de danske farvande.
- Det er primært dykænder som sortand, fløjlsand og edderfugl, vi vil komme til at registrere. Men også toppede skalleslugere vil vi se mange af, siger Ib Krag Petersen.
Knopsvanen er en af de fugle, som man virkelig lægger mærke til, når den gradvist smider sommergarderoben, så vinterfjerene kan vokse ud.
Dels flyder det med fjer i de områder, hvor svanerne fælder, dels tilbringer de store hvide fugle ofte deres fældeperiode i vældige koncentrationer.
- I øjeblikket holder 10.000'er af fældende knopsvaner til i Danmark. Mange af dem vil blive talt fra land. Det kan være i Roskilde Fjord, Ringkøbing Fjord, Nakskov Fjord, Stavns Fjord på Samsø eller i Limfjorden. Op imod 40 lokaliteter jævnt fordelt over landet vil blive talt fra land, siger Ib Krag Petersen.
For en fugl repræsenterer fældeperioden den måske mest belastende tid på året. I op imod tre uger er anden, gåsen eller svanen ude af stand til at flyve. Så den er ustandseligt i allerhøjeste alarmberedskab.
- På Saltholm i Øresund for eksempel samles mange tusinde grågæs i løbet af sommeren for at fælde deres svingfjer. De er latent stressede, for der skal ikke meget til, før de flygter i panik. De er udmærket klar over, at deres fjender har gode chancer, når de ikke selv kan flyve. Gæssene er hysteriske over for uforudsete hændelser. Så det siger sig selv, at fugle i deres fældeperiode har brug for sikre opholdssteder i landskabet.
- Grågæssene er nu færdige med at fælde på Saltholm for denne sæson. Gæssene er tidligere på den i forhold til svanerne og dykænderne. Så de har spredt sig i landskabet, og i denne tid kan man mange steder i Danmark opleve flokke af grågæs med ny fjerdragt, siger Ib Krag Petersen.
Edderfuglene fælder alle deres kropsfjer på denne årstid. Det er beregnet, at de store dykænder bruger mere energi på fældningen, end de gør selv i strenge vintre.
Du kan se kort over ruterne her.
Yderligere oplysninger fås hos biolog Ib Krag Petersen, DMU, Kalø.
Tlf. 89 20 15 18.
Email: ikp@dmu.dk
