Første danske unge sangsvane farvemærket
mandag 28. august 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I en jysk mose, der er sangsvanens første ynglelokalitet her i landet, er en af tre unger blevet farveringmærket. Ringmærkning vil ad åre kunne fortælle, hvordan danske sangsvaner spreder sig i landskabet. For få årtier siden blev sangsvanen betragtet som en arktisk fugl. I dag yngler den i Skåne og nu på fjerde år i Danmark.
Jan Skriver
Hvor flyver danske sangsvaner hen, når deres ynglesæson er forbi? Hvordan vil fuglene brede sig i landskabet de kommende år, hvor bestanden formodes at vokse? Hvilke søer vil de vælge?
Sådan lyder et par af spørgsmålene, som biologen og svaneeksperten Bjarke Laubek vil forsøge at give et svar på i løbet af de kommende år, hvor han vil farveringmærke danske sangsvaner.
Projektet er indledt i det små med en enkelt unge, som fik en gul farvering placeret på sit højre ben.
- Det er planen at ringmærke de danske sangsvaner hvert år fra nu. I løbet af de næste årtier kan vi måske få en bestand på 50-200 par. Svanerne kræver blot små fredelige moser og småsøer med rigelig vegetation, siger Bjarke Laubek, der har ringmærket flere end 2.000 sangsvaner i sin tid. De fleste har været fældende fugle på Island og fugle fra ynglepladser i Finland og Estland.
I Danmark har biologen hidtil udelukkende fanget og sat ringe på sangsvaner, der har opholdt sig på vinterens rastepladser. Men nu er ynglepladserne også kommet med i ringmærkningsprojektet, der finder sted i regi af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum.
I øjeblikket har man kun kendskab til to par ynglende sangsvaner i Danmark. Det ene par holder til på Amager, men det bliver ikke betragtet som et naturligt par sangsvaner, for den ene af fuglene stammer fra en zoologisk have.
Men svanerne fra den jyske mose er i klassisk forstand frie og vilde, og de måtte udkonkurrere et par knopsvaner, før de kunne flytte ind på ynglelokaliteten.
- I tre ud af fire tilfælde vil sangsvaner vinde over knopsvaner, fordi de er tungere og mere aggressive, men man bør nu ikke være nervøs på nationalfuglens vegne, siger Bjarke Laubek.
- Sangsvaner, der yngler i Danmark, vil typisk vælge ekstremt næringsrige småsøer og moser, hvor der er udbredte bevoksninger med dyndpadderokker.
Disse planter er meget rige på protein, og svanerne lever af de friske skud en stor del af foråret og sommeren. Desuden huser denne naturtype godt med vandinsekter, som de helt unge svaner bliver fodret med, siger Bjarke Laubek.
- Knopsvaner er mere knyttet til kystnaturen og fjordene. Og til større søer med rørskove og rigelige mængder af vandaks og vandpest. Sådanne biotoper vil sangsvanerne, der end ikke kræver et vandspejl af deres ynglested, sandsynligvis ikke vælge i stor stil. Derfor vil de to svanearter næppe komme til at konkurrere om nationens vådområder, beroliger svaneeksperten.
Bjarke Laubek tror, at der gemmer sig adskillige par ynglende sangsvaner i Danmark.
- De senere år har der her i landet været flere eksempler på årsunger af sangsvaner, der er set i sensommeren eller det meget tidlige efterår. Det antyder, at der kan være tale om danske ynglefugle, som netop har forladt en ynglelokalitet, der bare ikke er blevet opdaget, siger biologen.
- Sangsvanerne har vist sig at være tilpasningsdygtige ved at tage nye naturtyper i brug på deres fremrykning ned gennem Østersøen og mod sydvest til Danmark. I Finland yngler sangsvanen for eksempel i skærgården. Her i landet tror jeg, at vi primært vil se svanerne i dyndpaddebevoksede moser. Fuglene er meget sky i yngletiden og kræver et terræn, hvor de kan glide i skjul i meget tæt vegetation. Når man har oplevet et sangsvanepar på et ynglested, synes man, det virker ganske besynderligt, at så stor og hvid en fugl er i stand til at blive et med sit terræn, siger Bjarke Laubek.
Sangsvanerne, der kan blive op imod 30 år, yngler traditionelt i arktiske områder med meget skiftende held. Det er kendt, at der på de breddegrader kan gå flere sæsoner mellem vellykkede kuld, da den sne- og isfri periode er for kort til at ungerne kan nå at komme på vingerne. Jo sydligere svanerne har ynglet, desto større kuld og bedre overlevelse er der tilsyneladende tale om.
Danmarks første par sangsvane-par har tidligere fået fem unger ud at flyve en sæson. I år har parret så trillinger, hvoraf den ene snart vil flyve omkring med sit eget CPR-nummer, "HBA".
"HBA" er en hun på foreløbig 7,4 kilo.
Sådan lyder et par af spørgsmålene, som biologen og svaneeksperten Bjarke Laubek vil forsøge at give et svar på i løbet af de kommende år, hvor han vil farveringmærke danske sangsvaner.
Projektet er indledt i det små med en enkelt unge, som fik en gul farvering placeret på sit højre ben.
- Det er planen at ringmærke de danske sangsvaner hvert år fra nu. I løbet af de næste årtier kan vi måske få en bestand på 50-200 par. Svanerne kræver blot små fredelige moser og småsøer med rigelig vegetation, siger Bjarke Laubek, der har ringmærket flere end 2.000 sangsvaner i sin tid. De fleste har været fældende fugle på Island og fugle fra ynglepladser i Finland og Estland.
I Danmark har biologen hidtil udelukkende fanget og sat ringe på sangsvaner, der har opholdt sig på vinterens rastepladser. Men nu er ynglepladserne også kommet med i ringmærkningsprojektet, der finder sted i regi af Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum.
I øjeblikket har man kun kendskab til to par ynglende sangsvaner i Danmark. Det ene par holder til på Amager, men det bliver ikke betragtet som et naturligt par sangsvaner, for den ene af fuglene stammer fra en zoologisk have.
Men svanerne fra den jyske mose er i klassisk forstand frie og vilde, og de måtte udkonkurrere et par knopsvaner, før de kunne flytte ind på ynglelokaliteten.
- I tre ud af fire tilfælde vil sangsvaner vinde over knopsvaner, fordi de er tungere og mere aggressive, men man bør nu ikke være nervøs på nationalfuglens vegne, siger Bjarke Laubek.
- Sangsvaner, der yngler i Danmark, vil typisk vælge ekstremt næringsrige småsøer og moser, hvor der er udbredte bevoksninger med dyndpadderokker.
Disse planter er meget rige på protein, og svanerne lever af de friske skud en stor del af foråret og sommeren. Desuden huser denne naturtype godt med vandinsekter, som de helt unge svaner bliver fodret med, siger Bjarke Laubek.
- Knopsvaner er mere knyttet til kystnaturen og fjordene. Og til større søer med rørskove og rigelige mængder af vandaks og vandpest. Sådanne biotoper vil sangsvanerne, der end ikke kræver et vandspejl af deres ynglested, sandsynligvis ikke vælge i stor stil. Derfor vil de to svanearter næppe komme til at konkurrere om nationens vådområder, beroliger svaneeksperten.
Bjarke Laubek tror, at der gemmer sig adskillige par ynglende sangsvaner i Danmark.
- De senere år har der her i landet været flere eksempler på årsunger af sangsvaner, der er set i sensommeren eller det meget tidlige efterår. Det antyder, at der kan være tale om danske ynglefugle, som netop har forladt en ynglelokalitet, der bare ikke er blevet opdaget, siger biologen.
- Sangsvanerne har vist sig at være tilpasningsdygtige ved at tage nye naturtyper i brug på deres fremrykning ned gennem Østersøen og mod sydvest til Danmark. I Finland yngler sangsvanen for eksempel i skærgården. Her i landet tror jeg, at vi primært vil se svanerne i dyndpaddebevoksede moser. Fuglene er meget sky i yngletiden og kræver et terræn, hvor de kan glide i skjul i meget tæt vegetation. Når man har oplevet et sangsvanepar på et ynglested, synes man, det virker ganske besynderligt, at så stor og hvid en fugl er i stand til at blive et med sit terræn, siger Bjarke Laubek.
Sangsvanerne, der kan blive op imod 30 år, yngler traditionelt i arktiske områder med meget skiftende held. Det er kendt, at der på de breddegrader kan gå flere sæsoner mellem vellykkede kuld, da den sne- og isfri periode er for kort til at ungerne kan nå at komme på vingerne. Jo sydligere svanerne har ynglet, desto større kuld og bedre overlevelse er der tilsyneladende tale om.
Danmarks første par sangsvane-par har tidligere fået fem unger ud at flyve en sæson. I år har parret så trillinger, hvoraf den ene snart vil flyve omkring med sit eget CPR-nummer, "HBA".
"HBA" er en hun på foreløbig 7,4 kilo.
