Hjælp til hedehøgen
mandag 11. september 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den danske bestand af den graciøse kærhøg, der her i landet har sin hovedudbredelse i den sydvestlige del af Jylland, er fortsat i tilbagegang. Rovfuglen kræver især hjælp i form af beskyttelse af dens redepladser
Jan Skriver
Mindst 25 par hedehøge har i år ynglet i det sydvestjyske marskland, der udgør den smukke, sjældne rovfugls kerneområde i Danmark.
Dertil kommer 5 mulige ynglepar andre steder i Jylland. Den samlede danske bestand anslås til 26-34 par.
Trods et uheld, hvor en sønderjysk rede blev høstet, så ungen blev maltrakteret og omkom, har hedehøgene i år fået flere unger på vingerne, end det har været tilfældet de seneste år.
Og det giver grundlag for en vis optimisme for artens fremtid som dansk ynglefugl.
- Den større succes kan i høj grad tilskrives de forebyggende beskyttelsesforanstaltninger. Under den hektiske høst i juli ville adskillige unger være gået tabt, hvis ikke vi havde haft samarbejdet med landmændene. Uheldet med reden, der blev høstet, skyldtes, at en maskinstation tog fejl af to marker. Vi havde markeret reden på marken, der først skulle have været høstet, når den unge hedehøg var fløjet. På trods af dette uheld har ynglesæsonen 2006 været frugtbar for de af Danmarks hedehøge, vi har kunnet følge. 14 par fik tilsammen 24 unger på vingerne. Det er nogle flere end i de foregående år, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre bestanden på langt sigt. For at fastholde bestanden af hedehøge i Danmark, skal den gennemsnitlige ungeproduktion i en årrække ligge på over 1,5 unge for samtlige par, siger ornitologen Lars Maltha Rasmussen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) medarbejder ved "Projekt Hedehøg".
I "Projekt Hedehøg" er der indgået en samarbejdsaftale mellem Skov- og Naturstyrelsen og DOF, Dansk Landbrug, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt. Aftalen skal gennem registrering og information sikre en bedre beskyttelse af hedehøgen, der står på en liste over fuglearter i EU, som har brug for en målrettet beskyttelse, også hvor den yngler uden for fuglebeskyttelsesområderne.
- De fleste hedehøge yngler i dyrkede marker med vinterhvede, vinterbyg eller raps, så det er helt afgørende for artens ynglesucces, at landmændene i dens leveområder bidrager til beskyttelsen ved at oplyse om rederne og køre uden om, når markerne bliver høstet, siger Lars Maltha Rasmussen.
- 10 hedehøgereder i dyrkede marker har denne sommer været markeret med en pind, så landmanden har været opmærksom på deres placering. Tre reder har også været indhegnet med elektrisk net for at beskytte fuglene mod ræve, når marken har været høstet. Det har været en stor succes med elnettene, der er en metode efter hollandsk forbillede, siger Lars Maltha Rasmussen.
Dansk Ornitologisk Forenings ekspert i hedehøgen vurderer, at rovfuglen fortsat har det, man i naturforvaltningens sprogbrug kalder "ugunstig bevaringsstatus".
- For at sikre hedehøgen som dansk ynglefugl vil det være nødvendigt fortsat at oplyse om hedehøge og markere og indhegne deres reder i afgrøder, så man kan forebygge, at æg og unger ender i høstmaskinerne, eller at rovfuglene bliver ædt af ræve, siger Lars Maltha Rasmussen.
- Både offentligheden og landmændene er blevet mere opmærksomme på hedehøgen og positive over for projektet, der skal værne om de truede rovfugle. Landmænd henvender sig i stigende grad og fortæller om reder af hedehøge i deres marker.
På den måde har vi denne sommer fundet fire nye par hedehøge i det sønderjyske. Landmændene fortjener stor ros for deres medvirken, siger Lars Maltha Rasmussen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Lars Maltha Rasmussen,
Vester Vedstedvej 123,
Vester Vedsted.
6760 Ribe.
Tlf. 75 44 66 04
Email: larsmaltha@mail.dk
Dertil kommer 5 mulige ynglepar andre steder i Jylland. Den samlede danske bestand anslås til 26-34 par.
Trods et uheld, hvor en sønderjysk rede blev høstet, så ungen blev maltrakteret og omkom, har hedehøgene i år fået flere unger på vingerne, end det har været tilfældet de seneste år.
Og det giver grundlag for en vis optimisme for artens fremtid som dansk ynglefugl.
- Den større succes kan i høj grad tilskrives de forebyggende beskyttelsesforanstaltninger. Under den hektiske høst i juli ville adskillige unger være gået tabt, hvis ikke vi havde haft samarbejdet med landmændene. Uheldet med reden, der blev høstet, skyldtes, at en maskinstation tog fejl af to marker. Vi havde markeret reden på marken, der først skulle have været høstet, når den unge hedehøg var fløjet. På trods af dette uheld har ynglesæsonen 2006 været frugtbar for de af Danmarks hedehøge, vi har kunnet følge. 14 par fik tilsammen 24 unger på vingerne. Det er nogle flere end i de foregående år, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre bestanden på langt sigt. For at fastholde bestanden af hedehøge i Danmark, skal den gennemsnitlige ungeproduktion i en årrække ligge på over 1,5 unge for samtlige par, siger ornitologen Lars Maltha Rasmussen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) medarbejder ved "Projekt Hedehøg".
I "Projekt Hedehøg" er der indgået en samarbejdsaftale mellem Skov- og Naturstyrelsen og DOF, Dansk Landbrug, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt. Aftalen skal gennem registrering og information sikre en bedre beskyttelse af hedehøgen, der står på en liste over fuglearter i EU, som har brug for en målrettet beskyttelse, også hvor den yngler uden for fuglebeskyttelsesområderne.
- De fleste hedehøge yngler i dyrkede marker med vinterhvede, vinterbyg eller raps, så det er helt afgørende for artens ynglesucces, at landmændene i dens leveområder bidrager til beskyttelsen ved at oplyse om rederne og køre uden om, når markerne bliver høstet, siger Lars Maltha Rasmussen.
- 10 hedehøgereder i dyrkede marker har denne sommer været markeret med en pind, så landmanden har været opmærksom på deres placering. Tre reder har også været indhegnet med elektrisk net for at beskytte fuglene mod ræve, når marken har været høstet. Det har været en stor succes med elnettene, der er en metode efter hollandsk forbillede, siger Lars Maltha Rasmussen.
Dansk Ornitologisk Forenings ekspert i hedehøgen vurderer, at rovfuglen fortsat har det, man i naturforvaltningens sprogbrug kalder "ugunstig bevaringsstatus".
- For at sikre hedehøgen som dansk ynglefugl vil det være nødvendigt fortsat at oplyse om hedehøge og markere og indhegne deres reder i afgrøder, så man kan forebygge, at æg og unger ender i høstmaskinerne, eller at rovfuglene bliver ædt af ræve, siger Lars Maltha Rasmussen.
- Både offentligheden og landmændene er blevet mere opmærksomme på hedehøgen og positive over for projektet, der skal værne om de truede rovfugle. Landmænd henvender sig i stigende grad og fortæller om reder af hedehøge i deres marker.
På den måde har vi denne sommer fundet fire nye par hedehøge i det sønderjyske. Landmændene fortjener stor ros for deres medvirken, siger Lars Maltha Rasmussen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Lars Maltha Rasmussen,
Vester Vedstedvej 123,
Vester Vedsted.
6760 Ribe.
Tlf. 75 44 66 04
Email: larsmaltha@mail.dk
