Sibirisk krikand skudt ved Skælskør
onsdag 27. september 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Et nyt navn er kommet på listen over fuglearter konstateret i Danmark. En sibirisk krikand, der 24. november 2005 blev skudt ved Skælskør, har vist sig at være en vild fugl, der er fløjet tusinder af kilometer fra Sibirien til Sjælland. Det har Danmarks Miljøundersøgelser påvist ved hjælp af fjer-analyser.
Jan Skriver
Fjer fra en ungfugl kan fortælle, hvor fuglen er født og opvokset, fordi hjemegnens klima sætter sig spor i fjerene.
Det har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udnyttet til at afsløre, at en sibirisk krikand, som 24. november 2005 blev skudt ved Skælskør, virkelig er en vild fugl, som er fløjet fra sin nordsibiriske hjemegn og tusinder af kilometer mod vest for at ende sine dage på Sydsjælland.
Krikanden blev indsendt til de vingeundersøgelser, der rutinemæssigt finder sted hos DMU, Kalø.
Jægeren, der skød krikanden, fandt, at den så en kende anderledes ud end de krikænder, han er vant til at nedlægge.
Hos Danmarks Miljøundersøgelser blev det hurtigt konstateret, at anden fra Skælskør var en sibirisk krikand. De gamle hanner hos denne art er lette at kende, men ungfuglene kan i felten
være umulige at skelne fra europæiske krikænder.
Og det var en helt ung fugl, som jægeren fra Skælskør havde nedlagt.
- Spørgsmålet var nu, om den unge sibiriske krikand var en undsluppet fangenskabsfugl eller en vild trækfugl. I så fald ville der være tale om Danmarks første fund af arten, siger Thomas Kjær Christensen, der er biolog og seniorrådgiver hos DMU.
- Tidligere blev der indført mange sibiriske krikænder til parker i Europa. Men da arten ikke før 1981 ynglede i fangenskab, var den sjælden i vores del af verden. Efter at det er lykkedes at få den sibiriske krikand til at yngle, har antallet af fugle i fangenskab i Vesteuropa været stigende, og i flere tilfælde er det dokumenteret, at fugle fra fuglehold og parker er sluppet ud i den frie natur.
- Derfor blev der taget prøver af den unge krikands fjer, så deres kemiske sammensætning kunne analyseres. Specifikt blev fjerene undersøgt for isotoperne deuterium og ilt, fortæller biologen.
Forekomsterne af disse isotoper i naturen afspejler de nedbørsmæssige forskelle mellem tørre, kontinentale arktiske områder og nedbørsrige områder ved kysterne, oplyser Thomas Kjær Christensen.
For dyr og fugle, der lever i områderne, vil de karakteristiske sammensætninger af isotoper kunne findes i pelsen, fjerdragten eller knoglerne, fordi dyr og fugle optager miljøets isotopsammensætning gennem deres føde.
Hjemegnen sætter så at sige sit fingeraftryk i fjerene hos en fugl eller i hårene hos et pattedyr.
- Ældre fugle kan have en isotopsammensætning i deres fjer, som afspejler forholdene i de fældeområder, hvor de senest har fældet deres fjer og nye har udviklet sig. Derfor er det udelukkende fjer fra ungfugle, som man med sikkerhed kan bruge til analyser, der kan påvise, hvor fuglen er født, siger Thomas Kjær Christensen.
- Heldigvis kunne vi på den unge and fra Skælskør finde ungfuglefjer både på kroppen og halen.
Fjerene blev sendt til isotopanalyse på et laboratorium i Skotland, der med stor statistisk sikkerhed nu kan sige, at den sibiriske krikand er fra Sibirien og med garanti ikke er opfostret hos en europæisk prydfugleholder, siger Thomas Kjær Christensen.
Den sibiriske krikand står ikke på listen over jagtbare arter i Danmark, og er derfor fredet.
Men jægeren vil ikke blive draget til ansvar for en ulovlighed. Under jagten har han umuligt kunnet skelne den sibiriske krikand fra den almindelige europæiske krikand.
- Det er faktisk heldigt, at vi med hjælp fra en jæger nu kan dokumentere en spontan forekomst af denne and i Danmark og Vesteuropa. Ud over at den sibiriske krikand vil få en plads på den officielle liste over fuglearter set i den danske natur, vil fundet uden tvivl give genlyd blandt ornitologer over hele Europa. Det er i hvert fald nu bevist, at sibiriske krikænder af egen drift kan flyve fra det nordlige Sibirien eller Kamchatka-halvøen, hvor arten yngler, og til vores del af verden, siger Thomas Kjær Christensen.
Det har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udnyttet til at afsløre, at en sibirisk krikand, som 24. november 2005 blev skudt ved Skælskør, virkelig er en vild fugl, som er fløjet fra sin nordsibiriske hjemegn og tusinder af kilometer mod vest for at ende sine dage på Sydsjælland.
Krikanden blev indsendt til de vingeundersøgelser, der rutinemæssigt finder sted hos DMU, Kalø.
Jægeren, der skød krikanden, fandt, at den så en kende anderledes ud end de krikænder, han er vant til at nedlægge.
Hos Danmarks Miljøundersøgelser blev det hurtigt konstateret, at anden fra Skælskør var en sibirisk krikand. De gamle hanner hos denne art er lette at kende, men ungfuglene kan i felten
være umulige at skelne fra europæiske krikænder.
Og det var en helt ung fugl, som jægeren fra Skælskør havde nedlagt.
- Spørgsmålet var nu, om den unge sibiriske krikand var en undsluppet fangenskabsfugl eller en vild trækfugl. I så fald ville der være tale om Danmarks første fund af arten, siger Thomas Kjær Christensen, der er biolog og seniorrådgiver hos DMU.
- Tidligere blev der indført mange sibiriske krikænder til parker i Europa. Men da arten ikke før 1981 ynglede i fangenskab, var den sjælden i vores del af verden. Efter at det er lykkedes at få den sibiriske krikand til at yngle, har antallet af fugle i fangenskab i Vesteuropa været stigende, og i flere tilfælde er det dokumenteret, at fugle fra fuglehold og parker er sluppet ud i den frie natur.
- Derfor blev der taget prøver af den unge krikands fjer, så deres kemiske sammensætning kunne analyseres. Specifikt blev fjerene undersøgt for isotoperne deuterium og ilt, fortæller biologen.
Forekomsterne af disse isotoper i naturen afspejler de nedbørsmæssige forskelle mellem tørre, kontinentale arktiske områder og nedbørsrige områder ved kysterne, oplyser Thomas Kjær Christensen.
For dyr og fugle, der lever i områderne, vil de karakteristiske sammensætninger af isotoper kunne findes i pelsen, fjerdragten eller knoglerne, fordi dyr og fugle optager miljøets isotopsammensætning gennem deres føde.
Hjemegnen sætter så at sige sit fingeraftryk i fjerene hos en fugl eller i hårene hos et pattedyr.
- Ældre fugle kan have en isotopsammensætning i deres fjer, som afspejler forholdene i de fældeområder, hvor de senest har fældet deres fjer og nye har udviklet sig. Derfor er det udelukkende fjer fra ungfugle, som man med sikkerhed kan bruge til analyser, der kan påvise, hvor fuglen er født, siger Thomas Kjær Christensen.
- Heldigvis kunne vi på den unge and fra Skælskør finde ungfuglefjer både på kroppen og halen.
Fjerene blev sendt til isotopanalyse på et laboratorium i Skotland, der med stor statistisk sikkerhed nu kan sige, at den sibiriske krikand er fra Sibirien og med garanti ikke er opfostret hos en europæisk prydfugleholder, siger Thomas Kjær Christensen.
Den sibiriske krikand står ikke på listen over jagtbare arter i Danmark, og er derfor fredet.
Men jægeren vil ikke blive draget til ansvar for en ulovlighed. Under jagten har han umuligt kunnet skelne den sibiriske krikand fra den almindelige europæiske krikand.
- Det er faktisk heldigt, at vi med hjælp fra en jæger nu kan dokumentere en spontan forekomst af denne and i Danmark og Vesteuropa. Ud over at den sibiriske krikand vil få en plads på den officielle liste over fuglearter set i den danske natur, vil fundet uden tvivl give genlyd blandt ornitologer over hele Europa. Det er i hvert fald nu bevist, at sibiriske krikænder af egen drift kan flyve fra det nordlige Sibirien eller Kamchatka-halvøen, hvor arten yngler, og til vores del af verden, siger Thomas Kjær Christensen.
