Dansker har fundet en ny fugleart i Tanzania
onsdag 11. oktober 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I de regnfulde, tågede skove i Eastern Arc-bjergene i den sydvestlige del af Tanzania i Østafrika har professor Jon Fjeldså fra Zoologisk Museum i København opdaget og beskrevet en fugl, der aldrig tidligere har været erkendt som en art. Der gemmer sig flere nye arter i de østafrikanske regnskove, spår professoren.
Jan Skriver
Nætterne er tågede, nedbøren er rigelig, og man kan regne med den.
Ustandseligt kommer der fugtige luftstrømme fra Det indiske Ocean ind over Eastern Arc-bjergene i Tanzania.
Den konstante klimapåvirkning fra oceanet har i enestående grad i millioner af år bevaret stabile levevilkår for fugle og dyr i de østafrikanske bjergskove syd for Ækvator.
I dette biologiske smørhul har professor Jon Fjeldså fra Zoologisk Museum, Københavns Universitet, fundet en ny fugleart for verden.
På latin hedder den "Batis crypta". På dansk kaldes den "Mørk Batis".
Den er lille, korthalet og kompakt. Og den kan lede tankerne hen på en fluesnapper med bredt næb, som er effektivt, når der skal fanges insekter.
Men Batis-slægten er nærmere beslægtet med for eksempel de afrikanske busktornskader og Madagaskars vangaer.
- Det er lidt pudsigt, for der er næppe tvivl om, at flere danske ornitologer har set den nye fugleart adskillige gange, når de har besøgt bjergskovene i Tanzania, hvor både Dansk Ornitologisk Forening og DANIDA er involveret i lokale projekter. Men hidtil har man troet, at der var tale om arten Tanzania Batis - (Forest Batis - engelsk, Batis mixta - latin, red.), der har været kendt i over 100 år, siger Jon Fjeldså.
- Batis-slægten i Afrika er artsrig og kompliceret, for arterne ligner hinanden til forveksling. Den nye Mørk Batis lever primært i den sydvestlige del af den 400 kilometer lange bjergkæde, som løber diagonalt gennem Tanzania.
- Hvor den findes, er den ganske almindelig. Hannerne af Mørk Batis er svære at kende fra hanner af Tanzania Batis, men hunnerne kan kendes uden brug af kikkert på 10 meters afstand, siger Jon Fjeldså, der i 15 år har udført forskning i bjergene i Tanzania, som han kalder et af verdens biologiske hotspots.
- De senere år er der fundet adskillige nye arter i Eastern Arc-bjergene, blandt andet en ny abe.
Der vil helt sikkert komme flere meldinger fra området, der er et af de mest klimastabile på vores klode. Stabiliteten giver gamle arter mulighed for at overleve og mulighed for udvikling af nye arter, siger Jon Fjeldså.
Det er næsten fire år siden, at man fik mistanke om, at batis-bestandene i området var noget særligt.
- Når en ny art skal beskrives og navngives, forhaster man sig ikke. Vi melder først ud, når vi er i stand til at give en skudsikker beskrivelse. DNA-analyser har nu med sikkerhed afsløret, at vi står over for en ny art. Genetisk er Tanzania Batis og Mørk Batis vidt forskellige, siger Jon Fjeldså.
Den danske professor har samarbejdet med sydafrikaneren Rauri Bowie, som har lavet DNA-arbejdet, og den tanzanianske ornitolog Jacob Kiure, der de senere år har stået for en del af Zoologisk Museums fugleindsamling i det østafrikanske land.
De tre har netop offentliggjort deres fund i det tyske Journal of Ornithology.
Yderligere oplysninger fås hos:
professor Jon Fjeldså,
Zoologisk Museum,
Københavns Universitet.
Tlf. 35 32 10 01 - 35 32 10 23 (direkte).
Ustandseligt kommer der fugtige luftstrømme fra Det indiske Ocean ind over Eastern Arc-bjergene i Tanzania.
Den konstante klimapåvirkning fra oceanet har i enestående grad i millioner af år bevaret stabile levevilkår for fugle og dyr i de østafrikanske bjergskove syd for Ækvator.
I dette biologiske smørhul har professor Jon Fjeldså fra Zoologisk Museum, Københavns Universitet, fundet en ny fugleart for verden.
På latin hedder den "Batis crypta". På dansk kaldes den "Mørk Batis".
Den er lille, korthalet og kompakt. Og den kan lede tankerne hen på en fluesnapper med bredt næb, som er effektivt, når der skal fanges insekter.
Men Batis-slægten er nærmere beslægtet med for eksempel de afrikanske busktornskader og Madagaskars vangaer.
- Det er lidt pudsigt, for der er næppe tvivl om, at flere danske ornitologer har set den nye fugleart adskillige gange, når de har besøgt bjergskovene i Tanzania, hvor både Dansk Ornitologisk Forening og DANIDA er involveret i lokale projekter. Men hidtil har man troet, at der var tale om arten Tanzania Batis - (Forest Batis - engelsk, Batis mixta - latin, red.), der har været kendt i over 100 år, siger Jon Fjeldså.
- Batis-slægten i Afrika er artsrig og kompliceret, for arterne ligner hinanden til forveksling. Den nye Mørk Batis lever primært i den sydvestlige del af den 400 kilometer lange bjergkæde, som løber diagonalt gennem Tanzania.
- Hvor den findes, er den ganske almindelig. Hannerne af Mørk Batis er svære at kende fra hanner af Tanzania Batis, men hunnerne kan kendes uden brug af kikkert på 10 meters afstand, siger Jon Fjeldså, der i 15 år har udført forskning i bjergene i Tanzania, som han kalder et af verdens biologiske hotspots.
- De senere år er der fundet adskillige nye arter i Eastern Arc-bjergene, blandt andet en ny abe.
Der vil helt sikkert komme flere meldinger fra området, der er et af de mest klimastabile på vores klode. Stabiliteten giver gamle arter mulighed for at overleve og mulighed for udvikling af nye arter, siger Jon Fjeldså.
Det er næsten fire år siden, at man fik mistanke om, at batis-bestandene i området var noget særligt.
- Når en ny art skal beskrives og navngives, forhaster man sig ikke. Vi melder først ud, når vi er i stand til at give en skudsikker beskrivelse. DNA-analyser har nu med sikkerhed afsløret, at vi står over for en ny art. Genetisk er Tanzania Batis og Mørk Batis vidt forskellige, siger Jon Fjeldså.
Den danske professor har samarbejdet med sydafrikaneren Rauri Bowie, som har lavet DNA-arbejdet, og den tanzanianske ornitolog Jacob Kiure, der de senere år har stået for en del af Zoologisk Museums fugleindsamling i det østafrikanske land.
De tre har netop offentliggjort deres fund i det tyske Journal of Ornithology.
Yderligere oplysninger fås hos:
professor Jon Fjeldså,
Zoologisk Museum,
Københavns Universitet.
Tlf. 35 32 10 01 - 35 32 10 23 (direkte).
