Landbrugsaftale er et selvmål til dansk landbrug
mandag 13. november 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening ser med dyb undren på, at regeringen og Dansk Folkeparti frasiger sig muligheden for at overføre 8,6 mia. landbrugsstøttemidler fra EU til danske landmænd. Eneste betingelse ville være, at de skulle gå til natur- og miljøfremmende former for landbrugsdrift.
”Det er en skandaløst bagstræberisk og perspektivløs måde at forvalte en gylden mulighed for alle progressive danske landmænd,” siger Dansk Ornitologisk Forenings formand Christian Hjorth. ”Det tyder ganske enkelt på, at Dansk Folkeparti og fødevareminister Hans Christian Schmidt ikke har gennemskuet de betingelser fra EU, dansk landbrug i fremtiden skal arbejde under.”
Beslutningen binder os de næste 6 år, hvor dansk landbrug kunne have modtaget 1,4 mia. kr. om året til naturvenlig drift i stedet for til intensiv landbrugsdrift og dermed en fortsat forarmning af den danske natur. Pengene kunne nemlig have været overført til det såkaldte Landdistriktsprogram, hvorfra de fordeles tilbage til landmændene. Eneste krav ville have været, at landmændene skulle dyrke enge, viber og lærker i stedet for korn og raps.
”Det er simpelthen en gåde for os, hvad der har stået i vejen for en sådan logisk løsning,” fortsætter Christian Hjorth. ”Vi fremsendte allerede i november sidste år en redegørelse for denne sammenhæng til miljøudvalget og fødevareudvalget. Sammen med redegørelsen sendte vi ikke mindre end 46 forslag til, hvordan denne nye type landdistriktsmidler kunne bruges til at fremme mange af det åbne lands fugle, heraf mange arter, som vi har et internationalt beskyttelsesansvar overfor.”
”Med beslutningen afskar regeringen samtidig dansk landbrug fra at få en kolossal konkurrencefordel i næste årti. Til den tid vil landbrugsstøtten utvivlsomt blive afløst af støtte til netop at skabe og pleje skove, enge og andre naturområder. De progressive kræfter i landbruget, som her kunne have opnået et forspring foran hovedparten af europæiske landbrugere, henvises til de næste mange år fortsat perspektivløst at dyrke korn på korn for at opnå arealtilskud,” slutter Christian Hjorth.
Yderligere oplysninger: Christian Hjorth, tlf. 29 28 75 02
Beslutningen binder os de næste 6 år, hvor dansk landbrug kunne have modtaget 1,4 mia. kr. om året til naturvenlig drift i stedet for til intensiv landbrugsdrift og dermed en fortsat forarmning af den danske natur. Pengene kunne nemlig have været overført til det såkaldte Landdistriktsprogram, hvorfra de fordeles tilbage til landmændene. Eneste krav ville have været, at landmændene skulle dyrke enge, viber og lærker i stedet for korn og raps.
”Det er simpelthen en gåde for os, hvad der har stået i vejen for en sådan logisk løsning,” fortsætter Christian Hjorth. ”Vi fremsendte allerede i november sidste år en redegørelse for denne sammenhæng til miljøudvalget og fødevareudvalget. Sammen med redegørelsen sendte vi ikke mindre end 46 forslag til, hvordan denne nye type landdistriktsmidler kunne bruges til at fremme mange af det åbne lands fugle, heraf mange arter, som vi har et internationalt beskyttelsesansvar overfor.”
”Med beslutningen afskar regeringen samtidig dansk landbrug fra at få en kolossal konkurrencefordel i næste årti. Til den tid vil landbrugsstøtten utvivlsomt blive afløst af støtte til netop at skabe og pleje skove, enge og andre naturområder. De progressive kræfter i landbruget, som her kunne have opnået et forspring foran hovedparten af europæiske landbrugere, henvises til de næste mange år fortsat perspektivløst at dyrke korn på korn for at opnå arealtilskud,” slutter Christian Hjorth.
Yderligere oplysninger: Christian Hjorth, tlf. 29 28 75 02
