Færre fjeldvåger holder vinter i Danmark
onsdag 22. november 2006 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En række magre år med få lemminger i højnordiske og arktiske egne har givet dårlige yngleresultater for fjeldenes og de åbne vidders mest almindelige rovfugl. Gnavermangelen nordpå kan aflæses i det danske vinterlandskab
Jan Skriver
For årtier siden blev antallet af overvintrende fjeldvåger i Danmark efter gavmilde gnaverår i Nordskandinavien skønnet til at tælle op imod et par tusinde individer fra november til maj.
I særligt gode sæsoner kunne man over de fleste åbne og muserige terræner opleve en fjeldvåge stå stille på helikoptermaner og muse på svirrende vinger i sin jagt efter gnavere. Ofte langs motorveje.
I disse år er antallet af fjeldvåger på dansk vinterophold fra de norske og svenske fjelde faldet markant.
I dette vinterhalvår holder måske kun få hundrede fjeldvåger vinter i Danmark, primært i den østlige del af landet og altid i åbne terræner i stil med Vestamager.
- Aktuelt ser det meget dårligt ud med fjeldvågens bestand. Der er næsten ingen ungfugle ankommet til artens danske vinteropholdssteder.
Bestandene af lemminger er i krise i mange højnordiske og arktiske egne. Og da fjeldvågen er helt afhængig af disse gnavere, forplanter lemmingernes ringe antal sig til rovfuglenes rækker, siger Klaus Malling Olsen, der er ornitolog og fuglebogsforfatter.
Han fortæller, at bestandene af de små gnavere måske er ved at være så tynde, at det kan påvirke hele økosystemet i Nordskandinavien og arktiske egne.
- Tidligere var det en "regel", at der cirka hvert fjerde år kom et lemmingår, som blandt andet fik fjeldvåger, ugler og kjover til at yngle talstærkt og fostre store kuld, som vi så fik et rykind af om efteråret. Der var en årrække, hvor antallet af gnavere toppede hver gang, der var VM i fodbold, uden at de to ting i øvrigt havde noget med hinanden at gøre. Nu tyder noget på, at den cyklus er blevet brudt.
Det er mange år siden, at der har været frugtbare lemmingår. Hvis gnavernes krise fortsætter, vil det naturligvis gå ud over alle de arter, som lever af lemminger. Fjeldvågen kan snart komme i en situation, hvor bestanden går tilbage, siger Klaus Malling Olsen.
Fjeldvågens række af ringe ynglesæsoner kan aflæses på flere af efterårets træksteder.
Hvor Falsterbo, Sveriges sydspids, tidligere efterår har kunnet mønstre flere end 1.000 fjeldvåger på træk mod syd, blev der det forgangne efterår kun registreret godt 200.
- Fjeldvågen har i stil med traner en sydlig trækretning, og trækket koncentrerer sig ved sydvendte kyster og odder som Gedser, Bornholm og de svenske lokaliteter Blekinges skærgård og Öland.
- 21. oktober 1988 blev der på Gedser sat verdensrekord i trækkende fjeldvåger, da der i løbet af en dag fløj 1.578 individer sydpå over Østersøen. Det er mange år siden, at vi har kunnet opleve massive træk af fjeldvåger på vej mod overvintring i Østeuropa. Fødemangelen nordpå resulterer i så ringe årgange af rovfugle, at vi nu direkte kan aflæse situationen i vores landskab, fortæller Klaus Malling Olsen.
Ingen ved præcist, hvorfor lemmingerne tilsyneladende befinder sig i en vedvarende krise. Teorierne går på, at der er en tendens til mere forårsregn i de nordlige egne, så gnavernes gange i stigende grad bliver oversvømmet, hvorpå ungerne drukner. Andre er inde på, at overgræsning med rener i fjeldene har forringet gnavernes levevilkår.
I Norge menes bestanden af fjeldvåger at tælle mellem 5.000 og 10.000 par, mens Sverige huser cirka det halve. Finland har få tusinde par fjeldvåger, mens de virkeligt store bestande findes i de arktiske egne af Rusland, hvor titusinder menes at yngle.
Det er primært norske og svenske fjeldvåger, der gæster Danmark med Sjælland som artens foretrukne landsdel. Også Tøndermarsken, de vestjyske fjorde og limfjordsegnene tiltrækker hvert år overvintrende fjeldvåger.
I særligt gode sæsoner kunne man over de fleste åbne og muserige terræner opleve en fjeldvåge stå stille på helikoptermaner og muse på svirrende vinger i sin jagt efter gnavere. Ofte langs motorveje.
I disse år er antallet af fjeldvåger på dansk vinterophold fra de norske og svenske fjelde faldet markant.
I dette vinterhalvår holder måske kun få hundrede fjeldvåger vinter i Danmark, primært i den østlige del af landet og altid i åbne terræner i stil med Vestamager.
- Aktuelt ser det meget dårligt ud med fjeldvågens bestand. Der er næsten ingen ungfugle ankommet til artens danske vinteropholdssteder.
Bestandene af lemminger er i krise i mange højnordiske og arktiske egne. Og da fjeldvågen er helt afhængig af disse gnavere, forplanter lemmingernes ringe antal sig til rovfuglenes rækker, siger Klaus Malling Olsen, der er ornitolog og fuglebogsforfatter.
Han fortæller, at bestandene af de små gnavere måske er ved at være så tynde, at det kan påvirke hele økosystemet i Nordskandinavien og arktiske egne.
- Tidligere var det en "regel", at der cirka hvert fjerde år kom et lemmingår, som blandt andet fik fjeldvåger, ugler og kjover til at yngle talstærkt og fostre store kuld, som vi så fik et rykind af om efteråret. Der var en årrække, hvor antallet af gnavere toppede hver gang, der var VM i fodbold, uden at de to ting i øvrigt havde noget med hinanden at gøre. Nu tyder noget på, at den cyklus er blevet brudt.
Det er mange år siden, at der har været frugtbare lemmingår. Hvis gnavernes krise fortsætter, vil det naturligvis gå ud over alle de arter, som lever af lemminger. Fjeldvågen kan snart komme i en situation, hvor bestanden går tilbage, siger Klaus Malling Olsen.
Fjeldvågens række af ringe ynglesæsoner kan aflæses på flere af efterårets træksteder.
Hvor Falsterbo, Sveriges sydspids, tidligere efterår har kunnet mønstre flere end 1.000 fjeldvåger på træk mod syd, blev der det forgangne efterår kun registreret godt 200.
- Fjeldvågen har i stil med traner en sydlig trækretning, og trækket koncentrerer sig ved sydvendte kyster og odder som Gedser, Bornholm og de svenske lokaliteter Blekinges skærgård og Öland.
- 21. oktober 1988 blev der på Gedser sat verdensrekord i trækkende fjeldvåger, da der i løbet af en dag fløj 1.578 individer sydpå over Østersøen. Det er mange år siden, at vi har kunnet opleve massive træk af fjeldvåger på vej mod overvintring i Østeuropa. Fødemangelen nordpå resulterer i så ringe årgange af rovfugle, at vi nu direkte kan aflæse situationen i vores landskab, fortæller Klaus Malling Olsen.
Ingen ved præcist, hvorfor lemmingerne tilsyneladende befinder sig i en vedvarende krise. Teorierne går på, at der er en tendens til mere forårsregn i de nordlige egne, så gnavernes gange i stigende grad bliver oversvømmet, hvorpå ungerne drukner. Andre er inde på, at overgræsning med rener i fjeldene har forringet gnavernes levevilkår.
I Norge menes bestanden af fjeldvåger at tælle mellem 5.000 og 10.000 par, mens Sverige huser cirka det halve. Finland har få tusinde par fjeldvåger, mens de virkeligt store bestande findes i de arktiske egne af Rusland, hvor titusinder menes at yngle.
Det er primært norske og svenske fjeldvåger, der gæster Danmark med Sjælland som artens foretrukne landsdel. Også Tøndermarsken, de vestjyske fjorde og limfjordsegnene tiltrækker hvert år overvintrende fjeldvåger.
