Korsnæb yngler i kulden
torsdag 25. januar 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarks papegøjer får unger i januar-februar, for da er der mest mad
Jan Skriver
Solsorten er end ikke begyndt at synge for familielivet, og hos trækfuglene i Afrika ligger pligterne i Danmark som et fjernt signal i de bittesmå baghoveder.
Men hos de danske korsnæb er ynglesæsonen for længst begyndt. Grantræernes papegøje, det lille korsnæb, har æg og unger, når vinteren er mest mørk og kold.
Og det sker, at haveejere får korte besøg af korsnæb på jagt efter kogler. Eller også hører man dem flyve over haven.
Korsnæbbene fostrer den danske fuglefaunas tidligste kuld. Allerede i begyndelsen af marts kan den nye generations korsnæb flyve fra rederne.
Naturligvis er der en naturlig forklaring på, at korsnæb ikke kan vente med deres familieliv til det for alvor bliver forår.
Fuglene lever næsten udelukkende af kogler, og da der er flest frø i grankoglerne i januar og februar, er der stor fornuft i at sætte afkom i verden på denne årstid. Korsnæbbenes unger bliver født, når der er mest føde til dem.
Da koglesætningen varierer meget fra sæson til sæson specielt hos rødgranen, kan der være stor forskel i antallet af ynglepar i bestanden af lille korsnæb.
Denne vinter er der pænt med grankogler på rødgranerne, så det tegner frugtbart for korsnæbbene, der er helt afhængige af rødgranens frugter. Det er dog mest østpå i Danmark.
I Vestjylland, hvor det lille korsnæb primært lever af kogler fra bjergfyrren, er bestanden mere stabil. Bjergfyrren sætter nemlig kogler hvert år, så her er forsyningssikkerheden set fra en frøæders synsvinkel i orden fra sæson til sæson.
Korsnæb skal drikke mere end andre fugle, fordi fordøjelsen af de fedtholdige frø fra koglerne kræver vand. Det er næsten som når mennesker spiser peanuts eller nødder.
Tit oplever man korsnæb sidde ved vandpytter og tage sig en tår over tørsten. Og i frost og vintervejr kan man ligefrem se korsnæb spise sne.
Men hos de danske korsnæb er ynglesæsonen for længst begyndt. Grantræernes papegøje, det lille korsnæb, har æg og unger, når vinteren er mest mørk og kold.
Og det sker, at haveejere får korte besøg af korsnæb på jagt efter kogler. Eller også hører man dem flyve over haven.
Korsnæbbene fostrer den danske fuglefaunas tidligste kuld. Allerede i begyndelsen af marts kan den nye generations korsnæb flyve fra rederne.
Naturligvis er der en naturlig forklaring på, at korsnæb ikke kan vente med deres familieliv til det for alvor bliver forår.
Fuglene lever næsten udelukkende af kogler, og da der er flest frø i grankoglerne i januar og februar, er der stor fornuft i at sætte afkom i verden på denne årstid. Korsnæbbenes unger bliver født, når der er mest føde til dem.
Da koglesætningen varierer meget fra sæson til sæson specielt hos rødgranen, kan der være stor forskel i antallet af ynglepar i bestanden af lille korsnæb.
Denne vinter er der pænt med grankogler på rødgranerne, så det tegner frugtbart for korsnæbbene, der er helt afhængige af rødgranens frugter. Det er dog mest østpå i Danmark.
I Vestjylland, hvor det lille korsnæb primært lever af kogler fra bjergfyrren, er bestanden mere stabil. Bjergfyrren sætter nemlig kogler hvert år, så her er forsyningssikkerheden set fra en frøæders synsvinkel i orden fra sæson til sæson.
Korsnæb skal drikke mere end andre fugle, fordi fordøjelsen af de fedtholdige frø fra koglerne kræver vand. Det er næsten som når mennesker spiser peanuts eller nødder.
Tit oplever man korsnæb sidde ved vandpytter og tage sig en tår over tørsten. Og i frost og vintervejr kan man ligefrem se korsnæb spise sne.
