Hvilken partifarve har naturen?
fredag 28. januar 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
DOF's næstformand, Egon Østergaard, lister 10 indsatsområder, som vil sikre en mere mangfoldig natur. Alle partifarver inviteres til at bidrage
Egon Østergaard
Der er slagsmål om farverne på stolene i Folketinget i disse uger, og det har betydning for farven på naturen i de nærmeste år. Det er derfor vigtigt, at politikerne bekender kulør, så vi ved, hvilken farve natur, de vil arbejde for.
Danmarks natur er hele tiden under pres, og det kræver derfor de rigtige politikere, såvel i Folketinget som i de nye kommuner. Det er ikke nok, at man kan lide at gå tur i den, der skal også bruges penge på at bevare, pleje og genoprette det, som man tidligere har ødelagt. Valget den 8. februar er derfor også et valg om farven på naturen. Skal udviklingen i Danmarks natur præges af røde lamper: mistede vandhuller, tilgroede heder og arter, der forsvinder for altid, eller skal udviklingen præges af nye, genskabte naturområder, kildevandsblå bække og grønne afgræssede enge?
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) glæder sig over, at Folketinget gennem de sidste ca. 15 år har bevilget midler til at genskabe naturområder svarende til et areal som Møn. Men det var også i sidste øjeblik, for det åbne land var efterhånden blevet så fattig på natur, at det kunne være svært at få øje på den. 95% af vandløbene var lagt om efter lineal, og 60% af søer, enge og andre vådområder var blevet knastørre gennem effektive dræninger med statstilskud.
Omkring 1990 gik det dog på nogle punkter fremad med årlige midler på Finansloven til naturforvaltning, og det vil bl.a. sige naturgenopretning. Op igennem 90’erne har mange danskere oplevet, at deres barndoms eng eller mose er stået op af bygmarken, og mange har med glæde konstateret, at penge givet ud til natur er givet godt ud. Oplevelserne, og dermed glæden over mylderet af liv, der hurtigt indfinder sig, er guld værd.
Skiftende regeringer i de sidste 15 år har set, at naturen er et gode for samfundet, hvilket har betydet, at der siden 1989 er bevilget ca. 1,5 mia. til at give naturen og naturglade danskere bedre vilkår. Men træerne vokser ikke ind i himlen. I de seneste år har naturgenopretningen mistet pusten. De massive naturødelæggelser, der er sket gennem de sidste 100 år rettes kun op ved en vedvarende indsats, og det kræver penge og vilje. Der er stadig masser af natur, der trænger til nødhjælp, ved at vi gør en særlig indsats. Fx er overdrev og heder ved at gro til, og vandet skal tilbage i landskabet i form af rene søer og vandhuller og svuppede moser.
DOF ønsker derfor, at det nye Folketing med miljøministeren i spidsen giver danskerne en mere mangfoldig natur, end den vi har i dag – uanset farven på stolene! Vores 10 ønsker til den nye regering er,
1. At midlerne til naturgenopretning igen øges, så den positive udvikling kan fortsætte
2. At udledning af gødningsstoffer fra landbruget begrænses yderligere, så sårbar natur som heder og overdrev ikke ødelægges
3. At landbrugsstøtten gives, så der sikres afgræsning af de salte og ferske enge
4. At naturindholdet i landbrugslandet øges, bl.a. ved brug af færre sprøjtemidler og sprøjtefrie bræmmer langs sårbar natur
5. At statens overvågning af dyr og planter igen opprioriteres ved at åbne de lukkede feltstationer og tilsynet med ’den almindelige natur’ sikres
6. At den biologiske mangfoldighed og trækfuglenes levesteder i fx ulandene igen beskyttes ved at give mere miljøstøtte til naturbeskyttelse her
7. At der etableres nationalparker med et reelt indhold, hvor naturen prioriteres meget højt
8. At der gøres en særlig indsats fra statens side, så de mest truede og sjældne fuglearter sikres overlevelse
9. At driften af statsskovene ekstensiveres til gavn for flora og fauna og publikum
10. At der indføres højere straffe for overtrædelser på natur- og miljøområdet
En naturudvikling i den retning, der er skitseret ovenfor, vil betyde forbedrede vilkår for en lang række af vores naturområder, og det vil uden tvivl give færre blinkende røde og gule lamper, som tegn på en fattigere natur. Fuglene har brug for grønne enge og blå og rene søer og vandløb, og det er en udvikling, der kræver politikere, der vil trykke på de grønne knapper, når pengene skal bevilges.
Valget er dit.
Danmarks natur er hele tiden under pres, og det kræver derfor de rigtige politikere, såvel i Folketinget som i de nye kommuner. Det er ikke nok, at man kan lide at gå tur i den, der skal også bruges penge på at bevare, pleje og genoprette det, som man tidligere har ødelagt. Valget den 8. februar er derfor også et valg om farven på naturen. Skal udviklingen i Danmarks natur præges af røde lamper: mistede vandhuller, tilgroede heder og arter, der forsvinder for altid, eller skal udviklingen præges af nye, genskabte naturområder, kildevandsblå bække og grønne afgræssede enge?
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) glæder sig over, at Folketinget gennem de sidste ca. 15 år har bevilget midler til at genskabe naturområder svarende til et areal som Møn. Men det var også i sidste øjeblik, for det åbne land var efterhånden blevet så fattig på natur, at det kunne være svært at få øje på den. 95% af vandløbene var lagt om efter lineal, og 60% af søer, enge og andre vådområder var blevet knastørre gennem effektive dræninger med statstilskud.
Omkring 1990 gik det dog på nogle punkter fremad med årlige midler på Finansloven til naturforvaltning, og det vil bl.a. sige naturgenopretning. Op igennem 90’erne har mange danskere oplevet, at deres barndoms eng eller mose er stået op af bygmarken, og mange har med glæde konstateret, at penge givet ud til natur er givet godt ud. Oplevelserne, og dermed glæden over mylderet af liv, der hurtigt indfinder sig, er guld værd.
Skiftende regeringer i de sidste 15 år har set, at naturen er et gode for samfundet, hvilket har betydet, at der siden 1989 er bevilget ca. 1,5 mia. til at give naturen og naturglade danskere bedre vilkår. Men træerne vokser ikke ind i himlen. I de seneste år har naturgenopretningen mistet pusten. De massive naturødelæggelser, der er sket gennem de sidste 100 år rettes kun op ved en vedvarende indsats, og det kræver penge og vilje. Der er stadig masser af natur, der trænger til nødhjælp, ved at vi gør en særlig indsats. Fx er overdrev og heder ved at gro til, og vandet skal tilbage i landskabet i form af rene søer og vandhuller og svuppede moser.
DOF ønsker derfor, at det nye Folketing med miljøministeren i spidsen giver danskerne en mere mangfoldig natur, end den vi har i dag – uanset farven på stolene! Vores 10 ønsker til den nye regering er,
1. At midlerne til naturgenopretning igen øges, så den positive udvikling kan fortsætte
2. At udledning af gødningsstoffer fra landbruget begrænses yderligere, så sårbar natur som heder og overdrev ikke ødelægges
3. At landbrugsstøtten gives, så der sikres afgræsning af de salte og ferske enge
4. At naturindholdet i landbrugslandet øges, bl.a. ved brug af færre sprøjtemidler og sprøjtefrie bræmmer langs sårbar natur
5. At statens overvågning af dyr og planter igen opprioriteres ved at åbne de lukkede feltstationer og tilsynet med ’den almindelige natur’ sikres
6. At den biologiske mangfoldighed og trækfuglenes levesteder i fx ulandene igen beskyttes ved at give mere miljøstøtte til naturbeskyttelse her
7. At der etableres nationalparker med et reelt indhold, hvor naturen prioriteres meget højt
8. At der gøres en særlig indsats fra statens side, så de mest truede og sjældne fuglearter sikres overlevelse
9. At driften af statsskovene ekstensiveres til gavn for flora og fauna og publikum
10. At der indføres højere straffe for overtrædelser på natur- og miljøområdet
En naturudvikling i den retning, der er skitseret ovenfor, vil betyde forbedrede vilkår for en lang række af vores naturområder, og det vil uden tvivl give færre blinkende røde og gule lamper, som tegn på en fattigere natur. Fuglene har brug for grønne enge og blå og rene søer og vandløb, og det er en udvikling, der kræver politikere, der vil trykke på de grønne knapper, når pengene skal bevilges.
Valget er dit.
