Svale overvintrer i en svinestald
mandag 19. februar 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En landsvale har hele vinteren fløjet omkring over 150 søer på Djursland og jaget insekter. Men søerne er svin, og jagten har fundet sted i en svinestald. Det er aldrig tidligere dokumenteret, at en landsvale har droppet sit træk til Afrika og har overlevet en dansk vinter
Jan Skriver
På en gård i Karlby nær Jyllands næsetip på Djursland flyver en landsvale i disse dage omkring i varmen og fanger fluer.
Svalen er tilsyneladende afhængig af 150 søer, der tiltrækker insekter og er selve rygraden i fuglens kamp for at overleve en lang, mørk dansk vinter.
Søerne står bundet i den svinestald, hvor landsvalen har holdt til siden efteråret. Ja, egentlig var der to svaler i stalden, som droppede det mange tusinde kilometer lange træk mod Afrika, da deres artsfæller fløj af sted i løbet af oktober.
- Det var pudsigt, de to svaler ville bare ikke ud af stalden. Vi holdt ellers dørene og flere vinduer åbne, så de kunne komme med de andre, da vi fornemmede, at det var tid til afgang. Men landsvalerne blev inden døre. Omkring jul døde den ene. Den anden klarer sig og er tilsyneladende i god form, den er i hvert fald perfekt i fjerdragten. Svalen fanger fluer hver dag, og jeg tror ikke, at den på nogen måde lider nød. Den kan også sagtens finde vand i stalden, hvor der er varmt døgnet rundt, siger Erling Nitschke, der er medhjælper på "Pilegård", der lægger stald til vintersvalen.
Hver tredje uge bliver en port åbnet til stalden, så der kan komme nyt halm til grisene. Men svalen er ikke på noget tidspunkt fløjet ud af porten til et liv under åben himmel. Den betragter tilsyneladende stalden som sin bedste livsforsikring.
Fænomenet med vintersvaler i stalde er måske ikke så enestående endda, mener Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Den aktuelle historie fra Djursland er det første dokumenterede fund af en landsvale, der har overlevet i Danmark i december, januar og februar. Flere gange gennem tiderne er der rapporteret svaler fra naturen meget tidligt i marts. Det kan efter min mening måske dreje sig om svaler, der har overvintret i stalde, og som så er fløjet ud med den første mildning, siger biologen.
Knud Flensted har personligt kendskab til en landsvale, der i 1989 befandt sig i en stald i Midtjylland til omkring juletid, så staldsvaler er ingenlunde et ukendt begreb.
- De moderne svinestalde er næsten hele landskaber nu om dage, så det er i grunden ikke mærkeligt, at de kan få enkelte svaler til at blive. Rigelig føde er afgørende for fugle. Tænk bare på de haller med foderstoffer, hvor der ligefrem lever bestande af gråspurve, som stort set ikke ser åben himmel, siger biologen, der spår, at ekstremt tidlige forårssvaler kan blive mere almindelige i fremtiden.
Ikke med afsæt i svinestalde, men på baggrund af den kendsgerning at et stigende antal svaler i disse år holder vinter i landene omkring Middelhavet i stedet for at trække til Afrika syd for Sahara.
- Hvis klimaet bliver så meget varmere, at tendensen med overvintrende svaler i Sydeuropa for alvor slår igennem, vil det medføre et tidligere svaletræk mod Nordeuropa. Da kan begyndelsen af marts måske blive den normale årstid for ankomst af landsvaler, siger Knud Flensted.
Den tidligste landsvale, der nogensinde er registreret i Danmark, blev set 23. februar 1990 i Skagen af ornitologen Rolf Christensen. Han fortæller, at februar i England hvert år byder på flere arter af svaler, som ankommer med varme fra Spanien.
De ornitologisk annaler dokumenterer, at årets tidligste landsvaler i reglen flyver over Danmark midt i marts, hvis vejret på den årstid ellers byder på lune, sydlige vinde.
Men det er først fra april, at det helt store og tusindtallige rykind af svaler går over landet, så alle lægger mærke til, at svalen nok engang er ankommet.
Når dét sker, vil landsvalen fra staldvarmen på Djursland måske være i bedre form end dens rejsende artsfæller, da den har sparet et anstrengende træk.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Svalen er tilsyneladende afhængig af 150 søer, der tiltrækker insekter og er selve rygraden i fuglens kamp for at overleve en lang, mørk dansk vinter.
Søerne står bundet i den svinestald, hvor landsvalen har holdt til siden efteråret. Ja, egentlig var der to svaler i stalden, som droppede det mange tusinde kilometer lange træk mod Afrika, da deres artsfæller fløj af sted i løbet af oktober.
- Det var pudsigt, de to svaler ville bare ikke ud af stalden. Vi holdt ellers dørene og flere vinduer åbne, så de kunne komme med de andre, da vi fornemmede, at det var tid til afgang. Men landsvalerne blev inden døre. Omkring jul døde den ene. Den anden klarer sig og er tilsyneladende i god form, den er i hvert fald perfekt i fjerdragten. Svalen fanger fluer hver dag, og jeg tror ikke, at den på nogen måde lider nød. Den kan også sagtens finde vand i stalden, hvor der er varmt døgnet rundt, siger Erling Nitschke, der er medhjælper på "Pilegård", der lægger stald til vintersvalen.
Hver tredje uge bliver en port åbnet til stalden, så der kan komme nyt halm til grisene. Men svalen er ikke på noget tidspunkt fløjet ud af porten til et liv under åben himmel. Den betragter tilsyneladende stalden som sin bedste livsforsikring.
Fænomenet med vintersvaler i stalde er måske ikke så enestående endda, mener Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening.
- Den aktuelle historie fra Djursland er det første dokumenterede fund af en landsvale, der har overlevet i Danmark i december, januar og februar. Flere gange gennem tiderne er der rapporteret svaler fra naturen meget tidligt i marts. Det kan efter min mening måske dreje sig om svaler, der har overvintret i stalde, og som så er fløjet ud med den første mildning, siger biologen.
Knud Flensted har personligt kendskab til en landsvale, der i 1989 befandt sig i en stald i Midtjylland til omkring juletid, så staldsvaler er ingenlunde et ukendt begreb.
- De moderne svinestalde er næsten hele landskaber nu om dage, så det er i grunden ikke mærkeligt, at de kan få enkelte svaler til at blive. Rigelig føde er afgørende for fugle. Tænk bare på de haller med foderstoffer, hvor der ligefrem lever bestande af gråspurve, som stort set ikke ser åben himmel, siger biologen, der spår, at ekstremt tidlige forårssvaler kan blive mere almindelige i fremtiden.
Ikke med afsæt i svinestalde, men på baggrund af den kendsgerning at et stigende antal svaler i disse år holder vinter i landene omkring Middelhavet i stedet for at trække til Afrika syd for Sahara.
- Hvis klimaet bliver så meget varmere, at tendensen med overvintrende svaler i Sydeuropa for alvor slår igennem, vil det medføre et tidligere svaletræk mod Nordeuropa. Da kan begyndelsen af marts måske blive den normale årstid for ankomst af landsvaler, siger Knud Flensted.
Den tidligste landsvale, der nogensinde er registreret i Danmark, blev set 23. februar 1990 i Skagen af ornitologen Rolf Christensen. Han fortæller, at februar i England hvert år byder på flere arter af svaler, som ankommer med varme fra Spanien.
De ornitologisk annaler dokumenterer, at årets tidligste landsvaler i reglen flyver over Danmark midt i marts, hvis vejret på den årstid ellers byder på lune, sydlige vinde.
Men det er først fra april, at det helt store og tusindtallige rykind af svaler går over landet, så alle lægger mærke til, at svalen nok engang er ankommet.
Når dét sker, vil landsvalen fra staldvarmen på Djursland måske være i bedre form end dens rejsende artsfæller, da den har sparet et anstrengende træk.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.