Stormfald kan skabe spætteskove
torsdag 27. januar 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Giv skovnaturen større spillerum og lad visse stormfaldne områder ligge hen som biologiske oaser, opfordrer Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Det vil give et rigere liv af insekter, dyr og fugle, i særdeleshed spætter
Jan Skriver
Orkanen, der 8. januar hærgede skove særligt i Nord- og Vestjylland samt i Nordsjælland, kan bane en vej for flere naturrigdomme i de plantageprægede og biologisk fattige danske skove.
Det mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som opfordrer staten til at etablere ordninger, så der både i statsejede og private skove motiveres til at lade særlige områder ligge urørte til glæde for dyrelivet.
- Skovejere som vælger en naturvenlig løsning ved at lade gamle, døde og døende træer ligge efter stormfaldet, bør ikke stilles økonomisk ringere end andre, som rydder op og planter ny skov. Derfor bør Miljøministeriet udbetale den samme støtte til en skovejer, som ønsker at bidrage til en varieret og mere spændende skov med muligheder for et rigt dyre- og planteliv og oplevelser for skovgæster, som til de skovejere, der planter nyt - typisk ensartede kulturer af nåletræer. Vi trænger i høj grad til mere naturrigdom i de danske skove, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Biologen påpeger, at stormfaldne skovpartier kan udvikle sig til spændende levesteder for skovfugle, særligt spætter og mejser.
- Døde og døende træer vil udvikle sig til fremragende levesteder for insekter, der er grundlaget for et rigt fugleliv. Vi har tidligere konstateret, at bestanden af Danmarks største spætte, sortspætten, stiger markant i områder med stormfaldne nåletræer. Men når der bliver ryddet op i skoven, så stubbe og knækkede stammer forsvinder med alle deres insekter og levesteder, ja, så går spættebestanden på ny ned. Vi trænger til et nyt skovbillede, hvor flere partier får lov til at ligge urørte som naturskov. Orkanen har givet os en mulighed for at give skovnaturen større spillerum, uden at vi behøver foretage os ret meget, siger Michael Grell.
Arter som stor flagspætte, grønspætte og topmejse vil have stor gavn af flere skovområder med døde og døende træer, som rådner og giver fuglene øgede muligheder for at finde føde og redesteder.
Tidligere stormfald antyder, at arter som gærdesmutte, gulspurv, skovpiber og rødrygget tornskade stiger i antal, når tætte granpartier bliver til åbne trækirkegårde.
Gærdesmutterne flytter ind i kvasdyngerne, mens gulspurve, skovpibere og rødryggede tornskader får nytte af de åbne sol-eksponerede skovpartier.
Det mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som opfordrer staten til at etablere ordninger, så der både i statsejede og private skove motiveres til at lade særlige områder ligge urørte til glæde for dyrelivet.
- Skovejere som vælger en naturvenlig løsning ved at lade gamle, døde og døende træer ligge efter stormfaldet, bør ikke stilles økonomisk ringere end andre, som rydder op og planter ny skov. Derfor bør Miljøministeriet udbetale den samme støtte til en skovejer, som ønsker at bidrage til en varieret og mere spændende skov med muligheder for et rigt dyre- og planteliv og oplevelser for skovgæster, som til de skovejere, der planter nyt - typisk ensartede kulturer af nåletræer. Vi trænger i høj grad til mere naturrigdom i de danske skove, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Biologen påpeger, at stormfaldne skovpartier kan udvikle sig til spændende levesteder for skovfugle, særligt spætter og mejser.
- Døde og døende træer vil udvikle sig til fremragende levesteder for insekter, der er grundlaget for et rigt fugleliv. Vi har tidligere konstateret, at bestanden af Danmarks største spætte, sortspætten, stiger markant i områder med stormfaldne nåletræer. Men når der bliver ryddet op i skoven, så stubbe og knækkede stammer forsvinder med alle deres insekter og levesteder, ja, så går spættebestanden på ny ned. Vi trænger til et nyt skovbillede, hvor flere partier får lov til at ligge urørte som naturskov. Orkanen har givet os en mulighed for at give skovnaturen større spillerum, uden at vi behøver foretage os ret meget, siger Michael Grell.
Arter som stor flagspætte, grønspætte og topmejse vil have stor gavn af flere skovområder med døde og døende træer, som rådner og giver fuglene øgede muligheder for at finde føde og redesteder.
Tidligere stormfald antyder, at arter som gærdesmutte, gulspurv, skovpiber og rødrygget tornskade stiger i antal, når tætte granpartier bliver til åbne trækirkegårde.
Gærdesmutterne flytter ind i kvasdyngerne, mens gulspurve, skovpibere og rødryggede tornskader får nytte af de åbne sol-eksponerede skovpartier.
