Havørn over holmene
torsdag 12. april 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
På en spirende forårsdag forsøgte en havørn at spolere sæsonen for en grågås
Jan Skriver
Ørnen kom fra vest, og den fik alt fra den mest adrætte ryle til den gumpetungeste gås til at lette. Og vildtreservatet blev mere vildt end reservat.
Inde i engene gennede rovfuglen tusinder af kortnæbbede gæs på vingerne.
Den skulle lige tjekke, om en af disse arktiske langdistancetrækkere skrantede, så den med fordel kunne indlede en jagt på en svagelig.
Men alle de kortnæbbede var i god form og foderstand, så de afviste pure ørnens livsfarlige tilnærmelser.
En stund sad havørnen og hvilede på en hegnspæl, så lettede den for målrettet at flyve over holmen i vildtreservatet.
Den skabte en sky af lette, lyse måger, da den cirklede over yngleøen, der huser op imod 10.000 par fugle.
En skarvkoloni på 600 par gik på vingerne og lagde en tung, mørk bund i mågernes flaksende, hvide sky.
Og kolonisterne i verdens nordligste koloni af skestorke blev skræmte, og fløj så højt op, at de hvide ibiser blev lysende prikker på himlen.
Havørnen slog efter en af skestorkene. Når man har indfødsret i den danske kystnatur, tager man ikke hensyn til en eksotisk indvandrer, selv om den er sjælden og sårbar.
Skestorkene slap med skrækken, da ørnen valgte en grågås ud. Havørnen kredsede med sit vingefang på over to meter, og slog så et mægtigt sving, der skræmte den udvalgte gås væk fra sine artsfæller.
Jagten var indledt, og taktikken var klar. Ørnen skulle have gåsen foran sig, og byttet skulle bringes ned i højde. Rovfuglen anbragte sig selv i en position, så den befandt sig over den skræmte og gakkende grågås, hvorpå den kunne slå til bagfra.
Det lykkedes efter en kort og hektisk jagt.
Da gåsen var lige over rørskoven, hvor dens rede lå, susede ørnen imod et tilsyneladende sikkert måltid.
5 kilos rå urkraft mod næsten ligeså mange kilo saftig gås. Sceneriet gav fotografen, der lå i sin vuggende jolle på fjorden ud for øen, gåsehud. Man har vel sympati for byttet.
Men havørnen fejlede. Den var ellers gammel og garvet. I et sidste desperat forsøg på at undgå ørnens kløer, slog gåsen et sving, som reddede den.
Og for ørnen var det enten eller. Hvis ikke jagten lykkes i første hug, så er det forfra igen med en anden udvalgt.
Havørnen opgav at jage i et tilsyneladende sikkert spisekammer.
Den trak vestpå igen, og en dag vil den sikkert komme tilbage og forsøge sig på ny.
Den blev klogere på jagtmarken, så gæssene kan bare vente sig. Jægeren vil være bedre rustet næste gang.
Inde i engene gennede rovfuglen tusinder af kortnæbbede gæs på vingerne.
Den skulle lige tjekke, om en af disse arktiske langdistancetrækkere skrantede, så den med fordel kunne indlede en jagt på en svagelig.
Men alle de kortnæbbede var i god form og foderstand, så de afviste pure ørnens livsfarlige tilnærmelser.
En stund sad havørnen og hvilede på en hegnspæl, så lettede den for målrettet at flyve over holmen i vildtreservatet.
Den skabte en sky af lette, lyse måger, da den cirklede over yngleøen, der huser op imod 10.000 par fugle.
En skarvkoloni på 600 par gik på vingerne og lagde en tung, mørk bund i mågernes flaksende, hvide sky.
Og kolonisterne i verdens nordligste koloni af skestorke blev skræmte, og fløj så højt op, at de hvide ibiser blev lysende prikker på himlen.
Havørnen slog efter en af skestorkene. Når man har indfødsret i den danske kystnatur, tager man ikke hensyn til en eksotisk indvandrer, selv om den er sjælden og sårbar.
Skestorkene slap med skrækken, da ørnen valgte en grågås ud. Havørnen kredsede med sit vingefang på over to meter, og slog så et mægtigt sving, der skræmte den udvalgte gås væk fra sine artsfæller.
Jagten var indledt, og taktikken var klar. Ørnen skulle have gåsen foran sig, og byttet skulle bringes ned i højde. Rovfuglen anbragte sig selv i en position, så den befandt sig over den skræmte og gakkende grågås, hvorpå den kunne slå til bagfra.
Det lykkedes efter en kort og hektisk jagt.
Da gåsen var lige over rørskoven, hvor dens rede lå, susede ørnen imod et tilsyneladende sikkert måltid.
5 kilos rå urkraft mod næsten ligeså mange kilo saftig gås. Sceneriet gav fotografen, der lå i sin vuggende jolle på fjorden ud for øen, gåsehud. Man har vel sympati for byttet.
Men havørnen fejlede. Den var ellers gammel og garvet. I et sidste desperat forsøg på at undgå ørnens kløer, slog gåsen et sving, som reddede den.
Og for ørnen var det enten eller. Hvis ikke jagten lykkes i første hug, så er det forfra igen med en anden udvalgt.
Havørnen opgav at jage i et tilsyneladende sikkert spisekammer.
Den trak vestpå igen, og en dag vil den sikkert komme tilbage og forsøge sig på ny.
Den blev klogere på jagtmarken, så gæssene kan bare vente sig. Jægeren vil være bedre rustet næste gang.
