Festligt marked for folk og fugle i det fri
onsdag 16. maj 2007 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I England flokkes i gennemsnit 18.000 fugle-entusiaster hvert år i august til tre fridage med fugle, foredrag og fornøjelser. Festivalen er ornitologiens svar på Hjallerup Marked tilsat et stænk af Roskilde-festivalen. I Danmark vil Skagen Fuglefestival forsøge at få så meget luft under vingerne, at den kan blive til en tradition med tusindtalligt besøg
Jan Skriver
I England begyndte det i 1987 med et ydmygt arrangement, som arrangørerne Tim Appleton og Martin Davies kaldte "The Wild Fowls Bonanza".
På den lokale pub havde de under indtagelse af en passende mængde nektar udklækket ideen om en årlig fejring af fuglelivet og de glæder, der følger med.
Ideen viste sig flyvedygtig. Arrangementet tog snart højde og blev til British Birdwatchers Fair - i daglig tale Bird Fair.
De seneste år er i gennemsnit 18.000 fuglefolk fra hele Storbritannien draget mod Bird Fair, der finder sted på bredden af vådområdet Rutland Water i den østlige del af England cirka 100 kilometer fra Birmingham.
- Der er en fantastisk stemning på Bird Fair, lidt a la Roskilde-festivalen med dufte og sanseindtryk fra boder og telte. Og så er der en passende blanding af faglighed med foredrag om fugle og folkelighed i ordets gode betydning. Det hele er rammet ind af en fælles interesse for fugle, som man kan følge tæt under hele festivalen, fordi Rutland Water er et meget rigt fugleterræn, siger Martin Holm fra Dansk Ornitologisk Forening, der gæstede Bird Fair i 2004.
Flere end 300 udstillere deltager i Bird Fair for at vise deres udvalg og tilbud i kikkerter, fuglekasser, foderautomater, litteratur eller eksotiske rejsemål mod drømmefuglen.
- Markedet er ikke kun blevet en publikumsmæssig og kommerciel succes. Det er også blevet afsæt for indsamling af penge til naturbevarelse i Europa, Afrika og Sydamerika. Siden 1983 er der på de årlige Bird Fairs indsamlet, hvad der svarer til knap 15 millioner kroner, som derpå har arbejdet i fuglelivets tjeneste. Ikke alene er Bird Fair en kilde til inspiration mellem interessefæller, fuglemarkedet spiller også en konkret rolle for naturbevarelse, siger Martin Holm, der håber, at
Skagen Fuglefestival vil blive til en årlig tradition i stil med sin engelske storebror.
- Så omfattende som det engelske forbillede kan arrangementet næppe udvikle sig til i Danmark. Mindre kan også gøre det. Den britiske fuglebeskyttelsesorganisation RSPB tæller flere end 1 million medlemmer. Til sammenligning har Dansk Ornitologisk Forening 13.000 medlemmer.
Interessen for fugle hører dog til de fritidsinteresser som stiger allermest i disse år, så pionerprojektet i Skagen kan sagtens gå hen og udvikle sig til noget meget stort i løbet af en årrække, siger Martin Holm.
Yderligere oplysninger fås hos Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tlf. 33 28 38 00.